tirsdag, december 16, 2008

I feel the earth move under my feet...

Fra klokken 6.20 har jeg haft Carole King's I feel the Earth move kørende i hovedet. Der er vist ingen tvivl om, at det er dagens temasang. Jeg vågnede brat ved at sengen rystede under mig og døren til soveværelset stod og slog sig i tøjret. Også gadelamperne gyngede mere, end de normalt gør. Min allerførste tanke var faktisk jordskælv, men jeg forsøgte at komme på mere rationelle forklaringer. I klar forventning om at nogen på pol.dk eller dr.dk var klar med en opdatering med det samme, gik jeg på nettet for se, om jeg havde drøm bevægelserne. Der var - måske ret oplagt - ikke noget at læse, så jeg faldt i søvn igen efter ti minutters tid. Da jeg vågnede igen til stå-op-tid, kunne jeg få bekræftet, at der var tale om et jordskælv. Min reaktion var og er, at jeg synes, det er cool at have mærket det. Da jeg var i USA i oktober sidste år, var der også jordskælv, men det mærkede jeg slet ikke. I dag var der til gengæld ingen tvivl; jeg kunne simpelthen ikke genskabe de bevægelser med min krop ;o) Der er forresten nogen, der har været rigtig hurtige ovenpå jordskælvet - tjek det her link. Lidt morsomt. Hvordan oplevede du jordskælvet? GEUS vil gerne have indberetninger på oplevelsen af jordskælvet.

I dag kom jeg af med en af julegaverne. Mit søde tålmodige pakkebud kommer her på adressen flere gange om måneden, nogle gange endda flere gange om ugen, så jeg syntes, han skulle have en julegave i år. Jeg har brugt Tinkering Ink julepapirer fra sidste år til at pakke gaven (en lille pakke After Eight) ind i; det er ikke nogen dårlig måde at få brugt nogle af de papirer, man har svært ved at få omsat.



Jeg har lige opdaget, at det ikke er så nemt at kategorisere en blogpost om jordskælv... Jeg har måttet lave en ny kategori: oplevelser ;o)

8 kommentarer:

Margit sagde ...

Me too....
Hvor sødt, at du tænker på pakkeposten. Han må da blive glad :-)
En god idé at pakke ind i det papir der "bare" ligger og ligger og ligger... ;-)
God dag til dig.

Charlie sagde ...

Her "på landet" hvor vi bor får post og renovationsmand altid en julehilsen - men jeg har godt nok endnu ikke ofret et ark scrappapir.
Fint ser det ud - så nu får vi se om jeg kan få mig selv til det.
=0) KANON t-shirts - vi var ved at dø af grin her på jobbet, da vi så dem.

Thanni sagde ...

Det var da en sød tanke til pakkeposten :)...og tænk at ha' oplevet et jordskælv i bette Danmark :)....

Gitte sagde ...

Hvor er det en sød tanke. Det må han da blive rigtig glad for.
Jeg mærkede også jordskælvet, det var vildt underligt. Jeg troede først at det var min søn. Men min mand gjorde mig opmærksom på at det var altså et jordsklæv. Tak for linkene. :)
Nogle skønne t-shirt, det ku' være man skulle købe sig en.:)
forsat god 16.december aften.

Mutte sagde ...

Sikke en sød tanke, at give en pakke til den som kommer med pakker. Flot indpakning

Maribi sagde ...

Tænk, jordskælv i lille Danmark... Mærkede ikke selv det mindste, æv æv.
Hvor er du bare sød og betænksom sådan at købe gave til dit pakkebud. Håber han bliver glad for det:0)

Netti sagde ...

Jeg har ikke mærket en pind, men det er nok også liidt for langt væk.
Ja og se nu hvad du fik mig til idag..jeg var i Søsterne Grene og HAMSTREDE poser, da jeg jo kom i tanke om dine flotte poser :))

Charlotte Ravn sagde ...

Her ovre i Jydeland mærkede vi ikke noget til skælvet, men vi sov også på det tidspunkt og der skal nok et meget større uslag på Richter skalaen til at vække 2 B-mennesker ;)
Sjovt at man allerede kan få t-shirts, de har godt nok været hurtige.
Hvor er du sød, at du sådan laver en pakke til postbudet!