Sommerens første pluk-selv-blomster

Jeg indrømmer, at jeg elsker pink blomster.

Jeg har ikke købt pluk-selv-blomster siden påske, og jeg har faktisk været lidt bekymret for, om der overhoved kom sommerblomster til selvpluk i år. Heldigvis var der ingen grund til bekymringer, for der er naturligvis blomster til selvpluk igen i år.

Jep, vandet er pink - det virkede desværre ikke.

Sommerens første høst blev et udvalg af nelliker, solsikker, liljer, dahliaer og et par stykker jeg ikke kender de danske navne på. Der var blomster nok til fire vaser, så nu har vi friske blomster rundt omkring i lejligheden, hvilket naturligvis er rigtig hyggeligt.




I 90'erne var der en periode, hvor der skulle være solsikker på alting. Jeg var absolut ikke fan af den tendens, men jeg kan mægtigt godt lide friske solsikker. Faktisk tror jeg, at solsikkerne har fundet deres vej til mit hjerte efter vores ture til Toscana. Her har jeg kombineret fem fine solsikker med en enkelt gul lilje.

En lille vase med lidt pink blomster pryder vores toilet.

Solnedgang efter uvejr

Naturens smukkeste effekt.

I går var en streng dag vejrmæssigt, og kulminationen blev da også et ret spektakulært uvejr med regn, vind, lyn og torden. Det hjalp gevaldigt på temperaturen, så det var muligt at få en god nats søvn. Men inden søvnen fik vi glæden af en smuk smuk solnedgang, som jeg kunne se fra terrassen. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig, så jeg måtte ned og kigge på solnedgangen og tage lidt billeder.

Natur og kultur i brand.

Mine tomater står "i vejen" for solnedgange set fra terrassen, men det så til gengæld også fantastisk ud med kirketårnet, de våde cherrytomater og den brændende himmel. Samspillet mellem kultur, kulturnatur og vild natur er uimodståeligt.

Rhinlandet i flammer.

Det her billede er meget mørkt, men på en eller anden måde er det også meget repræsentativt for oplevelsen af uvejret og den efterfølgende solnedgang. Det var mørkt og brændende lyst på en og samme tid.

44 grader

Jep, termometeret viser 44 grader...

Klokken er 19.15 i Bonn, og der er 44 grader på vores terrasse... Det er altså lige præcis 20 grader for varmt til, at man kan være derude. 44 grader... Det er helt vildt!
Tak for termometeret, Heidi - vi bruger det tit.

Schade!

Byen var pyntet til løjerne.

K og jeg mødtes onsdag aften med vores nye amerikanske bekendte, Rebecca & Cyrus (samt nogle af deres bekendte) til fodboldkamp og -stemning i den nordlige del af Bonn.

Inden spanierne var kommet foran.

Stemningen var god og glad det meste af aftenen, men vi kommer jo desværre ikke udenom, at spanierne var bedre på dagen end det unge tyske hold. Vi må heppe på, at de kommer igen om to år, når der er EM. Og ellers må vi jo blive boende fire år mere ;o)

Vores is var også i fodboldstemning.

I halvlegen fik vi is fra en ny isbutik, IsLabor, som laver rigtig god is. Og lidt alternative varianter: jeg fik en almindelig jordbærsorbet men også en appelsin med friske mynte. Ums!

Min egen fodboldfan.

Det var første gang, jeg har oplevet en fodboldkamp på denne måde, og det var en rigtig god oplevelse. Alle var opstemte og begejstrede, der var et trommeband under første halvleg, der blev truttet i vuvuzelaer og drukket øl. Jeg er glad for, at tyskerne gik videre til semifinalen, så jeg fik lov at opleve stemningen herhjemme i Bonn.

Ikke meget lys i mørket - Spanien er foran 1-0.

Som mørket faldt på og spanierne kom foran dalede stemningen noget. Man kunne mærke skuffelsen allerede inden kampen blev fløjtet af, selvom tyskerne dog fortsat heppede, piftede og håbede til det sidste. Bedre held næste gang!

Nyt scrapværelse

Jeg har i et stykke tid trængt til at få mere ro i indretningen af de rum, hvor vi er meget, og det betyder blandt andet, at jeg havde vældig lyst til at adskille stue og scrapværelse ad. Det har jeg brugt denne uge på, og jeg er ret glad for resultatet. Stuen er endnu ikke klar, og der mangler da sådan set også en del i mit scrapværelse, men her kan I da se lidt af udviklingen.


I august så vores kontorstue ud som på billedet ovenfor. I februar kom min far heltemodigt til Bonn med en trailer bag bilen. I traileren var der blandt andet endnu en sofa, som endte med at stå overfor den store sofa, og det var en af årsagerne til, at jeg syntes, at vi trængte til at skabe noget mere balance og ro.


Vi har købt et 60'er skrivebord på den lokale pendant til den blå avis. Det krævede lidt at få bordet hjem, da det lige præcis ikke kunne være i vores bil. Men det er hele besværet værd, for det er et virkelig fint bord. Der kan være 12x12" papirer i skabsdelen af bordet; faktisk har jeg alt mit mønstrede papir derinde.


På bagsiden af bordet er der en lille reol, og her har jeg rigtig mange af mine glas med scrapsager i. De er gemt lidt væk, men jeg tror nu faktisk, at det fungerer ganske udmærket. Jeg tager de glas frem, der taler til mig, og så arbejder jeg med de ting. Det er imponerende hvor meget bordet faktisk rummer.


Bordet er omkring 70-75 cm dybt, hvilket giver dejlig meget plads til at arbejde på. Jeg regner med at holde bordet rimelig rydeligt; mest fordi bordet står lige i solen, så det er ikke smart at have lim mm stående på bordet.


Foruden bordet har vi også lidt assorterede reoler i rummet. Reolerne rummer dels scrapsager og dels alment rod og andet der skal have et sted at bo.

Som det kan ses på billederne, så er der dejligt meget lys i rummet, og jeg sidder lige under vinduet og får al lyset og glæden af at kunne følge med i skyernes færd over himlen. Det er da luksus.




I am redecorating and my scrap room has been transplanted to our upstairs extra room. It still needs some work but it is getting there and I am sure it will work really well.

Grundlovsdag i Bonn

Jeg ser ikke meget om det, når jeg læser de danske netaviser, men der er faktisk klimatopmøde i Bonn lige nu. Jeps - sådan et af de vigtige møder, som det vi havde i København. Det her er noget mindre hypet, og måske er det i virkeligheden udmærket. Det giver nok embedsmænd, politikere og beslutningstagere mere ro til at arbejde på det, der er vigtigt.

Klimademo a la Bonn.

Da vi i onsdags kørte hjem fra middag snakkede K og jeg om, hvorfor der mon slet ikke var en eneste klimademonstration i Bonn, når der nu var så mange i København. 5. juni var så dagen, hvor der faktisk var en klimademonstration, men det havde jo nok ikke noget med Grundlovsdag at gøre... trods alt.

Det skal dog siges, at der ikke var tale om nogen stor demonstration - der var vel nogle hundreder demonstranter, og de dækkede alt fra Attac til veganere. Men de var her da. Man kan ikke lade være at spekulerer på, om demonstranterne fra København ikke gider demonstrere, når der ikke er helt så intensiv pressedækning.

1. maj

Vores nærmeste majgren.

1. maj hernede byder på den herlige oplevelse at byen er fyldt med birketræer klædt med crepepapir og hjerter. Jeg nævnte traditionen sidste år, men den kommer endnu en gang i år, for jeg synes faktisk, at det er rigtig hyggeligt. Forestil dig, at unge fyrer lister rundt i byen om aftenen med armene fulde af birketræer og crepepapir. De mosler rundt og sætter træerne op for at overraske de kvinde, de elsker - det er da fantastisk!

Nærbillede af det træ Rikes kæreste har sat op til hende.

Jeg så faktisk en af fyrene kommer slæbende med birketræet gennem Hofgarten i går eftermiddag. Det er virkelig svært ikke at blive i godt humør!

En majgren ved kollegiet, der ligger i den gade, vi bor i.

En kærlig hilsen.

Et lille birketræ under et af de store kastanjer ved den evangeliske kirke - her stod også et birketræ sidste år. Man må da håbe, at det er den samme søde mand, der har sat træet op i år såvel som sidste år ;o)

Et meget farverigt birketræ.

Her har den ikke fået for lidt med farverne.

Langt og slankt birketræ midt i byen.

Nogle af fyrene har virkelig været ude og skaffe meget meget høje birketræer. Og vi bor altså midt i byen, så de har ikke fundet træet lige ude i baghaven eller den nærmeste skov. De har måttet slæbe træet hjem fra udenfor byen.

Lige bag det gamle rådhus i Bonn
står denne kærlighedserklæring.

Kaiserplatz i forårssolen.

Jeg elsker kastanjer nærmest ligegyldig hvilken årstid, men der er noget fantastisk over kastanjer, der står med lysene fuldt tændt. En del af kastanjerne i Bonn er pink, og de er bare smukke!

Et flor af lyserøde kastanjelys.

Nu er det desværre ikke længere blå himmel og smukt derude, så resten af 1. maj bliver indendørs for vores vedkommende. Men vi nåede ud og nyde varmen og smile af alle de søde drenge, der har kurtiseret deres piger. Skønt! Jeg håber, at I får en dejlig 1. maj.

Bonns botaniske have

Stedmødre og tulipaner byder velkommen til botanisk have.

Jeg har efterhånden været i Bonns botaniske have nogle gange, og det er en fin have. Der er nok ingen tvivl om, at den er smukkest om sommeren, når lotusblomsten blomstrer, men en forårssøndag tager den sig nok også fint ud.

En spøjs grøn fætter - naturen kan mærkelige ting.

Hele familien var på havevandring, og vi nød at se forårsblomsterne og -træerne stå og sprede farve og glæde.

En kæmpe stor sortfyr.

Der er både små og meget meget store planter repræsenteret i haven; som det retteligt bør være i en botanisk have. Denne fyr var strakte sig højt mod den forårsblå himmel med dens små hvide totter.

Velduftende magnoliablomster.

Magnoliatræerne er i forskellige stadier af blomstring, og denne smukke hvide var så småt ved at være færdig og klar til at smide sine blomsterbalde. Men jeg må indrømme at et magnoliatræ i forfald også er aldeles smukt og værd at stikke sin næse i.

Store magnoliaknopper.

Lige i nærheden af det næsten færdige træ finder man så et i samme slægt, som kun lige er ved at overveje at lade sine blade folde sig ud.

Den er hvid og smuk, men jeg kan ikke huske, hvad den hed.

Se lige den overflod af smukke hvide blomster. Man kan ikke andet end at blive imponeret over, hvad naturen frembringer af skønhed år efter år.

En plads i solen.

Efter rundturen i haven og inden turen gik hjem tog vi en pause på en bænk i solen. Det er fortsat lidt køligt i vejret, men i solen er det dejligt lunt.




The whole family went for a walk around Bonn's botanical garden on Sunday. It is a beautiful garden even in spring (though I will admit that a summer day when the Lotus is in bloom is my favorite time to visit the garden). A botanical garden always reminds me of the magic of what nature can produce year after year.

Aftentur gennem foråret

En mørk og en lys magnolia i Hofgarten.

Kristians forældre, søster og moster kom til Bonn lørdag eftermiddag, og vi startede deres besøg med en aftentur gennem den forårsklædte by. Alting blomstrer og springer ud i disse dage, og det er helt enkelt vidunderligt. At kunne gå aftentur i sandaler er da fantastisk.

Udsigten fra Alter Zoll
- der er noget fascinerende over bjergene i baggrunden.

Turen gik gennem Hofgarten til Bonns Alter Zoll, som var det sted, hvor der opkrævedes told for skibe på Rhinen. Fra toppen af strukturen er der en fin udsigt mod Posttårnet og FN-bygningen, og ud mod Siebengebirge, som drager mig.

Jeg har fået at vide, at det her ER en pinselilje ;o)

Fra Alter Zoll kan man se ned på Rheinpromenaden, hvor der er sat forglemmigejer, primula og pinseliljer i en smuk kombination af blå og hvid.

Tossende søskende.

Jeg forsøgte at tage et billede af Line og Kristan, men de tossede naturligvis. Det tog lidt overtagelse at få dem til at stå stille, men det lykkedes da til sidst.

Lidt mindre tossende søskende.

Lyset var smuk i går - varmt og forårsagtigt, og himlen lyste smuk og blå mellem de fine hvide tottede skyer. Det er vejr, der virkelig inspirerer til fotografering.

Stedmødre i aftensol.

Længere nede af Rheinpromenaden er der plantet i hundredevis af stedmoderplanter, som ikke kan andet end at gøre en i godt humør. Den sarte lyseblå her synes jeg er særligt smuk, og den kunne jeg da godt have tænkt mig stod i min "have".

Kennedy-Brücke baggrunden.

Det sidste billede her er jeg mægtigt tilfreds med. Jeg synes, det er blevet fint som blomsterne i forgrunden er i fokus, mens broen i baggrunden er tonet ud og mest bare tjener til at sætte en stemning i billedet. Nogle gange kan man blive heldig og få det skud i kassen, man forsøgte at få taget.




Pictures from an evening walk through Bonn with K's family that has joined us for a week long stay in Bonn. The weather was adorable and I love the evening light of a spring day; it is perfect for picture taking adventures. I am particularly satisfied with the last picture and the way the bridge is blurred and only setting the stage for the rest of the picture.

Et år senere

Terrassen ser ret markant anderledes ud, må man sige.

I dag er det nøjagtigt et år siden, jeg slæbte to store kufferter fra Gentofte til Bonn, et år siden jeg kom ned til K i Bonn (han havde været der i nogle dage), et år siden vi begyndte at gøre Bonn til vores hjemby. Jeg kiggede på min blogpost fra den 8. april 2009, og jeg har forsøgt at tage nogle af de samme billeder af lejligheden i dag, som jeg viste sidste år på bloggen - der er egentlig ret stor forskel. Der er vist ingen tvivl om, at vi har lykkedes med at gøre lejligheden til vores i løbet af det sidste år. For mig er boligindretning et projekt, der hele tiden udvikler sig, så billeder taget om et år vil sikkert se anderledes ud igen. Men dog nok ikke så dramatisk forskellige som dem fra 2009 og dem fra 2010.

Lidt møbler og så hjalp det.

Mellemgangen er blevet færdig og lidt mere indbydende, end for et år siden. Desværre virker dørtelefonen på denne etage fortsat ikke.

I dag ligger der også lidt frisk jord i entreen.

For enden af trappen ned til vores nederste etage har vi sat en lille kommode og hængt en hattehylde op, så vi nu faktisk har en entre og ikke bare en lille repos lige indenfor døren. Til gengæld har vi ikke længere stue i rummet dernede - vi fik simpelthen ikke brugt den, og så giver det jo ingen mening. Nu er det i stedet vores private pension, hvor gæster kan overnatte med højt til loftet.

Sløret billede - men der er ikke noget skelet.

Til min udelte glæde forsvandt skelettet i løbet af året. Vi har faktisk fundet ud af, hvor det flyttede hen. Det står på et nærliggende værtshus, og det viser sig at der ikke er tale om en mand men derimod en kvinde. Jeg er nu fortsat glad for, at skellettet ikke bor lige overfor os længere.




Today it's been a year since I moved to Bonn and these pictures are updates of the pictures I took a year ago.

Magnolia i blomst

Billederne er fra i går, den 31.3.2010 så det er ikke en aprilsnar: magnoliatræerne her i byen er meget tæt på at blomstre! Så bobler foråret for alvor i maven og sindet. Jeg elsker magnoliatræer, selvom det er noget værre nas, når de begynder at tabe bladene.




The magnolias of Bonn are blooming already. That really makes spring bubble up from inside and out.