onsdag, december 10, 2008

Røde kinder og en næse der løber

Jeg har i dag lavet 50 små mærkater for "min" blomsterdekoratør, Annette. Da jeg var cirka halvvejs færdig, var der det smukkeste lys udenfor mine vinduer, og jeg kunne ikke blive siddende indenfor, men måtte ud i vejret. Jeg klagede over regnen i december i går; i dag har jeg bestemt ikke noget at udsætte på vejret. Det har været smukt og køligt - rigtig dejligt vejr til en gåtur i Dyrehaven. Jeg pakkede en lille taske med lidt Julemust light, et par æbler og mit kamera og kørte af sted. Turen fra parkeringspladsen til Eremitageslottet var lun med solen i ansigtet, mens turen den anden vej var kold. Solen kæmpede forgæves mod skyerne og tågen, og det var faktisk markant koldere at gå den vej. Jeg fik røde kinder, og min næse forsøgte at løbe sin vej, men det var dejligt. Friskt og dejligt. Om onsdagen må man køre i bilen til Eremitageslottet, og jeg var ret overrasket over at se, hvor mange mennesker, der gjorde dette. En del parkerede ved slottet og gik en tur, men der var også mange, der bare kørte op til slottet og tilbage igen.

Målet for min tur troner i det fjerne.

En bænk i vintersolen.

Bare smukt.

Tænk, hvad naturen kan skabe af små og store vidundere.

Se, den himmel! Samme farve som kobbertaget.

Tågen og solen tager livstag om herredømmet.

Ædelt forfald.

På hoveddøren til Slettehuset
- perfekt krans til et skovløberhus.


Jeg håber, du har har haft mulighed for at nyde denne smukke decemberdag, som nu uigenkaldeligt går mod sin slutning.

18 kommentarer:

Charlie sagde ...

FIINE fotos fra en dejlig tur. Nyde og nyde, det er måske så meget sagt - men det så da mægtig pænt ud gennem ruden her på jobbet. =0) En rude der i øvrigt trænger til at blive pudset kunne jeg se.

Dorit sagde ...

Virkelig skønne billeder ude fra den skønne vinterdag, vejret var lige nøjagtig også sådan her på Sydfyn, men jeg blev ikke sluppet ud fra jobbet før kl. 15, så jeg fik kun set den fantastisk smukke sol/tågedis, der lå henover lavningerne på vej hjem. Har nemlig kun udsigt til et tegltag fra mit 4. sals kontor... Heldigvis kan jeg da også se noget af himlen, så ved den har været blå idag ! Skønt med lidt højt vejr.

Sus sagde ...

Flotte billeder ! Det med tågen er perfekt.Nørde-nørde: Hvilket objektiv brugte du ? Stor eller lille ?

Karina sagde ...

Jeg har desværre måtte være inde i dag. Men det er nogle dejlige billeder fra dyrehaven, får helt lyst til at komme derud snart.

Diana sagde ...

Næææ, har ikke nået at nyde det. Opdagede godt da jeg kom ud fra hospitalet at der var en fantastisk - men i løbet af de 20 min. det tager mig at køre hjem var det stort set mørkt - øv. Glæder mig til det vender og begynder at være længere lyst

LaChris sagde ...

Wau nogle skønne og flotte fotos..sig mig, er du proffesionel ? Helt alvorligt ! De fotos kunne der komme alletiders smukke layout ud af.

Pia sagde ...

Flotte og stemningsfyldte billeder, ja vejret idag var helt fantastisk dejlig sol og klar himmel indtil kl.15.30 så var der mørke skyer og regn over smørum men dejligt at se solen og være ude i luften

Karen sagde ...

wow sikke nogle flotte billeder, elsker sådan nogen tur hvor man kan nyde!

Maribi sagde ...

Sikke nogle skønne billeder. Fornuftigt at du tog på en lille ekskursion i det skønne december vejr:0)Har desværre selv kun set vejret gennme vinduerne på arbejdet, og de trænger vist til pudsning....

Margit sagde ...

Super flotte billeder... jeg synes tågen lå en del tættere her omkring... men trods den var vi også ude at gå en rask tur (uden fotos).
Ja, Cecilie... næste gang skal jeg nok være PÅ, når vi ses...
Nyd aftenen.

Mutte sagde ...

Det er nogle pragtfulde billeder, fra din tur i dyrehaven. Fortsat god decemberuge, nok med mer' kulde

Henriette sagde ...

Må vi ikke se de mange mærker du har haft travlt med i dag? De er garanteret flotte...som dine ting jo altid er ;O) Jeg er en stor beundrer af Annette og elsker hendes blomsterværker...

Henriette sagde ...

Dejlige billeder fra Eremitagen. Måske man selv skal smutte forbi en onsdag ( man skal jo nødig få for meget motion..)
Må vi ikke se de mange mærkater du har lavet i dag - de er garanteret flotte...
Er en stor beundrer af Anette og hendes blomsterværker - elsker selv blomster...og scrap, selvfølgelig...

Jette / ma11edina sagde ...

Wow...billederne taler helt for sig selv. Du er fantastisk til at fange lys og stemning i dine fotos!!
Jo...fik da øje på solen et par gange eller tre, men jeg passede "min pind" på arbejdet ;-). Håber så også at solen vil titte frem når jeg snart har ferie.

Thanni sagde ...

Hvor er det nogen smukke billeder du har taget!! :) ..her har det ikke været så godt udendørs vejr, men så kan man jo heldigvis nyde det indendærs ;)

madamtridse sagde ...

Det er nogle rigtig smukke billeder du har taget igår. Det var også et skønt vintervejr til en tur i skoven igår.
Sikke nogle skønne LO'er du kan lave af de billeder. :)
Du må ha' en dejlig 11.december

Charlotte Ravn sagde ...

Hvor er det bare nogle flotte billeder du har taget! Du er da sej, at du sådan kommer ud og trave en tur og nyde vejret, en skam jeg ikke bor lige i nærheden, så du kunne sparke mig med .)

Eva Dohn sagde ...

Flotte og stemningsfulde billeder.