Søndagstur til Belgien

Jeg er langsomt ved at opbygge en samling af ArtMind keramiske følelser, og i dag udstillede Mitsy, kunstneren bag ArtMind, i sin hjemby Hasselt i Belgien. Hun havde inviteret mig til at komme og se følelserne i levende live (hvis keramik har et levende live), og den invitation kunne vi ikke lade gå forbi os. Så vi tog på søndagstur gennem Holland til Belgien og den samme vej tilbage igen.

De forstod virkelig at dyrke deres døde i fortiden.

Se, hvordan gravene får lov at forfalde og blive en del af naturen.

Det var det smukkeste vejr i dag - men koldt. Undervejs til udstillingen måtte vi lige finde et par geokasser. En af disse lå på et meget dramatisk sted: den gamle kirkegård i Hasselt. Det ser unægteligt ud som om kirkegården får lov til at forfalde, og stedet er virkelig dramatisk og fascinerende, dels på grund af dyrkelsen af de døde og dels på grund af det smukke forfald.

Træet voksede op og omkring dette lille kapel,
som dog fortsat var åbent og tilgængeligt.

Forfald fascinerer mig virkelig, og jeg blev meget betaget af detaljerne på denne kirkegård; både de små og de store.

En alternativ med smuk gammel grav"sten".

For fuld udblæsning.

Så bliver det ikke mere patosfyldt end dette gravsted med sørgende pige og billeder af de døde. Der er langt mellem dette udtryk og den klassiske danske gravsten.

Billede hentet fra ArtMinds butik på Etsy.

Efter at have været på udstillingen og købt en ny følelse til samlingen, Invincible, gik vi en tur igennem Hasselt. Det er en fin by, men der var meget meget stille på en søndag eftermiddag.

Overdrivelse fremmer forståelsen.

På byens rådshusplads spottede vi dette temmelig overpyntede hus... Jeg tror nok, man må sige, at det er i overkanten. Men se lige den dybblå himmel over huset.




We went for a drive to Belgium through Holland today. It was a beautiful day and we had a great time. We did some geocaching on the way and one of the caches was located at the old cemetary in Hasselt. It was a truly magical and beautiful place that was slowly decaying and becoming part of the nature of the place. I was very taken with the details of the place, big and small.

Foråret er på vej

Solskin over Rhinen.

Mandag eftermiddag nåede Rhinen sit højdepunkt efter en uge, hvor vandet bare steg og steg. Jeg var ved Rhinen mandag, men jeg havde desværre ikke kameraet med. Onsdag var jeg af sted igen og denne gang med kamera, men vandet var allerede faldet voldsomt.

Blødt og lækkert forår.

Jeg går den samme tur langs vandet mindst tre gange om ugen og gerne flere, og jeg kan tydeligt mærke at foråret er på vej. Dels på grund af den stigende vandstand i floden, dels på grund af temperaturen og lyset og dels på grund af antallet af løbere langs floden. Det er som om de kommer ud af krogene i disse dage.

En stor og bred flod.

Jeg ved ikke, om man skal være vandt til at se floden for at kunne se det, men der er ingen tvivl om, at Rhinen er meget fuld af vand, og dermed er den også meget bred for tiden.

Det meste af en træstamme er fanget i en landgangsbro
- forleden var broen druknet i floden.

En ret stor stamme fanget foran en af turbådene på floden.

Pilen peger på det vandet havde skubbet foran sig
- og giver et billede af hvor højt vandet stod to dage tidligere.

Det klareste eksempel på højvandet mandag var en cykelsti, som helt var oversvømmet. Onsdag var cykelstien endnu en gang farbar, men man kunne fortsat se, hvor vandet havde gået til få dage inden.

To små vogtere.

Foruden at nyde vejret og få motion, så fandt jeg en geocache for fødderne af disse to herrer. Der sidder mindst fem af dem og holder øje med de store tunge skibe på floden. Jeg har aldrig tidligere lagt mærke til dem, men de er ret søde.


Spring is definately coming to Bonn. I take the same route along the Rhine at least three times a week and I can feel the season changing. It is lovely.

Man kan få svampe i Holland (312/265)

312: søndag den 8. november

Det er tilladt at købe og sælge spændende svampe i Holland, men jeg ved ikke, om den her fyr er med på listen. Han er nok lige lovligt spændende, men flotte det var han og hans bror.

Taarbæk Havn (260/365)

260: lørdag den 19. september

Inden familiemiddagen tog K og jeg en tur op langs Strandvejen; det er dejligt at se noget hav, når vi er i DK, for hav er den naturoplevelse, vi ikke kan få i Bonn og omegn - og som man som dansker godt kan savne.


Before dinner K and I went up and down the coast of Sealand to get a taste of the ocean we so miss in Bonn.

I fugleflugt til København (213/365)

213: lørdag den 1. august

På vej til sommerfest hos Kristians boss var vi på en lille geocaching-safari, og en af kasserne skulle findes ved denne afstandssten, hvor vi kunne se, at vi var knap 700 km fra København. Tænk, hvis man var en fugl.

Fietse-land tur retur (199/365)

Bonn er ikke en større by, end at man apostlenes heste kan få én dertil, hvor man skal hen. Kristian og jeg kunne dog godt tænke os at kunne tage en cykeltur langs Rhinen eller bare ud i det blå. Jeg havde forelsket mig i en Johnny Loco cykel, som ikke rigtig er til at skaffe i Tyskland, men som naturligvis kan fås i cykellandet Holland. Kristian og jeg var derfor på lørdagstur til Venlo, hvor vi handlede hos den mest behagelige cykelsmed, vi nogensinde har mødt. Det var virkelig en fornøjelse. Jeg prøvede Johnny Loco cyklen og en almindelig cykel, men der var ingen tvivl om, hvad der var favoritten. Næste lørdag kan vi så hente min nye "extreme cruiser", og jeg kan slet ikke vente!

En cykel hedder "fietse" på nederlandsk.

Foruden "cykelturen" var vi ude og geocache lidt, og vi fandt blandt andet en kasse under blå himmel ved dette fine sted:

´199: lørdag den 18. juli

I have fallen in love with a Johnny Loco bike that I couldn't get here in Germany. It was, however, possible to buy it in The Netherlands and thus K and I took a drive there and bought my new bike. We can pick it up on Saturday and I can't wait to go for rides along the Rhine and in the rest of the Bonn-area.

Besides from buying a bike, we went geocaching. We found a cache near this beautiful old building beneath the blue summer sky. All in all a wonderful trip to the land of the bicycle.

Omkring i Würszburg (192/365)

192: lørdag den 11. juli
Floden Main, Festung Marienburg og den fine gamle bro.

Vi var første gang i Würzburg i sommeren 2007, og den gang var vi på rundvisning på bispepaladset Residenz. De var i gang med at restaurere paladset, så det var ikke alle rum, vi kunne kom til at se. Da rundvisningen sluttede, sagde omviseren: "vi ses igen sommeren 2009, hvor istandsættelsen er afsluttet, og der er Mozart-festival". Det har Kristian og jeg siden grinet meget af, men nu hvor vi så bor relativt tæt på Würzburg, måtte vi selvfølgelig af sted. Vi bestilte billetter til to koncerter og bookede værelse på et hotel centralt i byen. Desværre blev en af vores koncerter aflyst på grund af sygdom, men sådan noget kan jo ske. Da min mor også har besluttet, at hun gerne vil se Residenz, hvilket virkelig er fantastisk, skal vi faktisk til Würzburg igen om en månede, og derfor var vi ikke på rundvisning i paladset i denne week-end. I stedet turnerede vi rundt i byen på en geocaching-ekspedition.

Det har været ret sølle vejr i Tyskland i den seneste uge, så vi var noget spændte på, hvordan vejret ville arte sig denne juli-lørdag. Det var det mest vidunderlige sommervejr, man kunne have ønsket sig hele dagen. Det blev så regn da vi skulle gå til koncert om aftenen, men det er mindre vigtigt.

De forstår at huse turistkontoret standsmæssigt i Würzburg.

Vores tur gik blandt andet over byens marked, som er en mere blandet omgang, end det marked vi har i Bonn. Her bliver solgt alt fra træskrammel, over solbriller, grøntsager og frugt til rengøringsudstyr og køkkentøj. Min favorit fra markedet var dog denne syltede agurker bod, som havde alt til syltearbejdet: forskellige agurker, dild, peberrod og hvidløg. Det er da for herligt, at man kan købe hele sættet samlet.

Sylt selv.

Et af byens vartegn er denne fine gamle kran, som vi faktisk ikke så første gang, vi var i byen. Denne gang skulle det være anderledes, og derfor gik vi naturligvis ned og så kranen (og fandt den geocache, der ligger på kranen).

Alte Kran.

Kristian am Main.

Fra Altes Kran gik vi ind i byen op til Alter Mainbrücke , som minder lidt om Karlsbroen i Prag med store statuer i alkover langs broen. Der er en fin udsigt mod Festung Marienburg, ned til Altes Kran og op og ned af Main.

Kristian kigger frem bag en af den gamle bros statuer.

Vi spiste frokost på Bürgerspital, som har en forrygende gårdhave, hvor vi kunne sidde i solen og nyde hinandens selskab, et glas vin (eller vindruesaft for mit vedkommende) og de fine hvide skyer der drev forbi over os.

Kristian vurderer vinkortet.

Aftenen stod på Strauss' Die Fladermaus i orangeriet i Residenz' fine have. Det var vores første operetteoplevelse, og overordnet set var det en succes. Jeg blev dog irriteret over tredje akt, som virkede alt for fladpandet og fuldedum. Men første og anden akt var gode med herlig let komedie og dejlig musik. Måske skal vi tage mere opera og operette i fremtiden...

Luxembourg - here we come (179/365)

179: søndag den 28. juni

Vi kørte på en geocachingtur søndag, og vi kom blandt andet til Luxembourg i vores jagt på små skatte.

På kanten af forår

Tænk; det er februar, og alligevel føles det som om foråret er på vej. Jeg ved godt, at det kan blive snestorm om en uge, men i week-enden var det helt vidunderligt vejr, så K og jeg måtte en tur ud og finde lidt tupperware i naturen (bedre kendt som geocaching). Vi skulle have været i Fredensborg Slotspark, men der var utroligt mange mennesker, og så er det altså svært at være hemmelig. Vi tog i stedet nogle andre kasser, mens vi nød søndagen og det klare vejr.

På vej hjem fra Fredensborg så vi Krone 8 og lige i hælene på den en Peugeot med to sikkerhedsvagter. Jeg foreslog, at det nok var Mary, der skulle til et arrangement i forbindelse med modeugen, og det fik vi bekræftet, da vi kiggede på kronsprinsparrets hjemmeside. Vi så nu ikke giraffen selv, kun hendes bil og sikkerhedsvagter.

Billederne er fra vores udflugt, men de har været en tur igennem photoshop, så der er skruet lidt på kontrast, skin tone adjustment mm. Jeg ville gerne blive bedre til at bruge alle de muligheder, der er for at optimere billederne på pc'en, og vejen frem er nok at lege med det.
Den lille gule dims er vores gps, og det er den, der leder os vej til alle de gemte skatte ;o)

Og nej - det er ikke os, der har skåret i træet. Det var der allerede, og jeg var nødt til at benytte mig af det. Der er vist ingen tvivl om, at der er et layout på vej med det billede.

# 200

Mens vi var i Toscana fandt vi vores geocache #200 i et cyprestræ i Creten. Det blæste fuldstændig vildt, og det hvide kridtstøv blev hvirlet op omkring os, mens vi ledte efter cachen. Landskabet er nu det hele værd; det er betagende og mærkeligt og unikt.

Hele september har vi en række udfordringer kørende på Lifetime for at få scrappet julebilleder og brugt nogle af alle julematerialerne. Jeg lavede layout # 200 med Cosmo Cricket julepapirer for at vise, at man faktisk kan lave layouts til alle årstider med tematiske papirer.