Roskilde Festival

Billedet lånt hos Earcandy.dk

Jeg har kun været på Roskilde Festival en eneste gang i mit liv. Det var i 1997, som var et af festivalens meget våde år, og det var inden festivallen for alvor havde drænet med mere, så det var en helt igennem træls og våd og smattet oplevelse, som jeg aldrig siden er vendt tilbage til. Det betyder ikke, at Roskilde Festivallen ikke spiller en central rolle i mit liv. Jeg er nemlig gift med en festival-elsker, som i går pakkede sin rygsæk og satte sig i kvægvognen mod festivalpladsen. I fem dage hygger han sig med festivalvenner, drikke et par øl (ikke flere, vel?) og hører høj musik. God fornøjelse med det, Kristian.

For 14 år siden sluttede Roskilde Festivallen den 1. juli, og jeg fik min nye kæreste tilbage fra en lille uges musik, øl og hygge. Han var i forrygende humør, og jeg var glad for at være sammen med ham igen. Vi havde været kærester i 1½ måned, men vi havde kendt hinanden hele livet. Den dag besluttede Kristian sig for, at vi skulle forloves, så han overraskede mig med et spontant "ringforlovelsesfrieri", som absolut ikke var ventet. Så Roskilde Festivallen er og har altid været en del af vores historie. Og så er det måske en lille smule vildt, at det i dag er 14 år siden K og jeg blev forlovet...

En på Odden

Dansk sommer for alvor.

Vi har været på Odden med Sus, Alma og Esben fra torsdag til søndag - og vi havde som altid en dejlig week-end med snak, spil, god mad, Alma i hopla (det meste af tiden i hvert fald) og dejligt vejr.

Overalt på Odden blomstrer hybenroserne, og de dufter helt fantastisk.

Det var dejligt endelig at komme af sted på week-end igen; vi plejer jo at være af sted to gange om året, men det er lidt vanskeligt, så længe K og jeg bor i Tyskland. Heldigvis er det jo sådan, at man kan nyde det, man får, i stedet for at græde over det man ikke får.

Se, nu der!

Så stort og storslået.

Jeg elsker at være i sommerhuset på grund af den konstante lyd fra havet. Hvis jeg kunne vælge frit, ville jeg altid vælge at bo i første række til et rullende hav; der er ikke noget som bølgernes langsomme lyd og det konstant foranderlige udseende af havet.

Et udsnit af et af vores spil Agricola.

Årets spil var Agricola, som er blandt verdens bedste spil (både i følge os og i følge statistikken på BoardGameGeek). Det er et ret kompliceret spil med mange forskellige mulige strategier, og jeg kan desværre ikke prale af, at jeg har knækket koden, for jeg vandt ikke et eneste spil hele week-end. Godt at jeg har held i kærlighed i stedet ;o)

I godt humør.

I endnu bedre humør.

Alma er en fornøjelse, og både K og jeg nyder at være sammen med hende og lære det lille myr at kende.

Til lykke Ida & Klaus

Oh happy day!

Vi er til bryllup i dag. En af Kristians kammerater fra folkeskolen og gymnasiet, Klaus skal i dag giftes med sin Ida. Vi giver parret et sæt altankasser, og der skal naturligvis også være et kort med til gaven. Jeg har brugt October Afternoons Thrift Store til kortet; jeg gentager gerne: October Afternoon er en absolut favorit hos mig for tiden. Derudover har jeg brugt en Melissa Frances rub-on, en OA thicker, noget lækkert cremefarvet bånd fra min lokale favoritbutik Knauber og et par af mine elskede nåle. Denne gang er nålene dog ikke stukket gennem sløjfen.






Inde i kortet har jeg brugt en stor Scenic Route rub-on til at tilføje lidt punch. Rub-onen var lige det bredeste, så jeg har snoet dens ender rundt om kortet, hvilket jeg egentlig meget godt kan lide effekten af.

Her er altankasserne med indhold
- vi håber de falder i parrets smag.

Til lykke med brylluppet, Ida & Klaus.

1. maj

Vores nærmeste majgren.

1. maj hernede byder på den herlige oplevelse at byen er fyldt med birketræer klædt med crepepapir og hjerter. Jeg nævnte traditionen sidste år, men den kommer endnu en gang i år, for jeg synes faktisk, at det er rigtig hyggeligt. Forestil dig, at unge fyrer lister rundt i byen om aftenen med armene fulde af birketræer og crepepapir. De mosler rundt og sætter træerne op for at overraske de kvinde, de elsker - det er da fantastisk!

Nærbillede af det træ Rikes kæreste har sat op til hende.

Jeg så faktisk en af fyrene kommer slæbende med birketræet gennem Hofgarten i går eftermiddag. Det er virkelig svært ikke at blive i godt humør!

En majgren ved kollegiet, der ligger i den gade, vi bor i.

En kærlig hilsen.

Et lille birketræ under et af de store kastanjer ved den evangeliske kirke - her stod også et birketræ sidste år. Man må da håbe, at det er den samme søde mand, der har sat træet op i år såvel som sidste år ;o)

Et meget farverigt birketræ.

Her har den ikke fået for lidt med farverne.

Langt og slankt birketræ midt i byen.

Nogle af fyrene har virkelig været ude og skaffe meget meget høje birketræer. Og vi bor altså midt i byen, så de har ikke fundet træet lige ude i baghaven eller den nærmeste skov. De har måttet slæbe træet hjem fra udenfor byen.

Lige bag det gamle rådhus i Bonn
står denne kærlighedserklæring.

Kaiserplatz i forårssolen.

Jeg elsker kastanjer nærmest ligegyldig hvilken årstid, men der er noget fantastisk over kastanjer, der står med lysene fuldt tændt. En del af kastanjerne i Bonn er pink, og de er bare smukke!

Et flor af lyserøde kastanjelys.

Nu er det desværre ikke længere blå himmel og smukt derude, så resten af 1. maj bliver indendørs for vores vedkommende. Men vi nåede ud og nyde varmen og smile af alle de søde drenge, der har kurtiseret deres piger. Skønt! Jeg håber, at I får en dejlig 1. maj.

Pandekagedagen 2010

En lille portion pandekager - Rasmus Klumps mor ville nok ikke være tilfreds.

Vidste I, at dagen inden Askeonsdag mange steder i verden kendes som Pandekagedag? Jeg anede det ikke, før jeg var forbi Pink Petticoats blog i morges. Jeg søgte lidt info om konceptet, og forklaringen synes at være, at i dag er den sidste dag, inden fasten begynder, og derfor spiser man på denne dag lidt lækkert med de ting, man ikke må spise under fasten: sukker, fedt og æg.

K var med på pandekagespøgen.

Jeg er kendt i vores omgangskreds for at lave gode pandekager, men vi har kun fået pandekager en enkelt gang, siden vi flyttede til Tyskland. Så vi blev enige om at lave nogle enkelte pandekager og fejre Pandekagedagen 2010 - også selvom vi ikke starter fasten i morgen. Det er heldigt, at man faktisk kan lave meget få pandekager ad gangen.

Mmm...

Vores gode veninde, Sus har lært os at spise pandekager med sukker og citron - det er virkelig guf, og jeg spiser stort set ikke andet på mine pandekager. Et ganske tyndt drys sukker og godt med frisk citronsaft. Ums!

Når man ellers ikke spiser pandekager, må man nyde hver bid.

Fejrer I Pandekagedag? Eller var I udvidende som jeg? K og jeg er blevet enige om, at vi gerne fortsætter karnevallet næste år med at fejre Pandekagedag 2011. Hvis du vil være med, så er det 8. marts næste år.

Rosenmontag i Bonn

Obelix med kone og klapvogn på vej til optog

- man skal se meget, før øjnene triller ud.

Så blev det mandag den 15. februar 2010, og det er ikke en helt almindelig mandag her i Tyskland. Nej, det er Rosenmontag i dag - dagen hvor de store karnevalsoptog finder sted her i Bonn og over hele landet. K og jeg havde mulighed for at tage til Köln og se optoget der eller blive her i byen. Vi endte med at blive i Bonn, og det var nok fint for os.

Mariehøner i flere størrelser.

Karnevallets højdepunkt er basalt set bare et opbud af udklædte mennesker, der går eller kører i store "floats" gennem byen. Centralt for både børn og voksne langs ruten er, at deltagerne i optoget kaster slik (mest), plysdyr, cd'er, plakater, pudse-næse-klude med mere ud til tilskuerne. Hvis man skulle have lyst til at kæmpe for det, kan man få RIGTIG meget slik med hjem. K og jeg nøjedes dog med at samle det, der faktisk faldt ned i hænderne på os (eller som i et tilfælde direkte ned i jakkelommen på mig) og overlade resten til de karnevalsgale tyskere omkring os.

K venter på at optoget begynder
- på dette tidspunkt stod vi forrest.

Hver gang vi deltager i begivenheder som disse, kan jeg mærke, at vi er et mindretal, der bare ikke er inde i traditionerne, ikke kan synge med på schlägerne og helt generelt bare ser forundrede til. Men det er jo sjovt, og alt foregår i god ro og orden, omend der er kamp om de gode ting, der bliver delt / kastet ud fra vognene.

Tribunen overfor os var fyldt med karnevalsklædte tyskere i alle aldre.

Et par granvoksne løver.

Som det gjorde sig gældende i går, var det vanskeligt at få rigtig gode billeder af dagens optog, men jeg har gjort, hvad jeg kunne for at dokumentere vores første møde med et Rosenmontagzug, og oplevelsen er der ikke nogen, der kan tage fra os.

Et hold "samere" som sang med på de tyske ørehængere...

Denne float var optogets første...

På Münsterplatz var der intet mindre end to konferencierer, som guidede os igennem de forskellige deltagere i optoget. De underholdte med historier, vittigheder og lidt "sing-a-long-song".

Til grin kan man altid blive.

Efter optogets første float fulgte et klovneorkester i fuld uniform og krigsmaling - jeg gentager: jeg er ikke vild med klovne...

Begyndelsen af optoget.

Herefter fulgte en lang parade af Bonner Stadtssoldaten-Corps: nogle af dem kom kørende i store "floats", mens andre kom gående, atter andre igen gik skydende igennem byen - alt sammen meget effektfuldt og gennemført.

Tysklands højeste mand, som er 222 cm høj.

Allerede i går bemærkede jeg at soldaterkorpsets fanebære er usædvanligt høj - i dag fik vi bekræftet hvor usædvanlig hans højde er: han er Tysklands højeste mand, Rolf Mayr.

Slik af alle slags deles ud.

Selv fyldte chokolader var en del af karnevallets rov.

Man kan vel ikke være i lige højt humør hele dagen.

En vogn med bonnske blomster.

Selv McD havde en float i optoget - de smed heldigvis ikke med burgere.

Det største syskrin jeg nogensinde har set.

Elegant udklædning?

K i selskab med munke, kaptajner, nonner og en mand med maske.

Efter mere end en times optog og godt to timer i kulden besluttede vi os for, at vi havde smagt på den tyske karnevalskultur, samt at vores tæer var så forfrosne, at det var tid til frokost og derefter til at komme hjem i varmen. At opleve vores lille by i karnevallets greb har været noget helt særligt, for tyskerne tager karneval meget seriøst.

Stormen på rådhuset

Efter en god lang geocachingtur gennem den nyfaldne sne i Poppelsdorf og Südstadt var K og jeg måbende tilskuere til en af karnevalstraditionerne: stormen på rådhuset. Det er et helt lille spil, som involverer byens overborgmester og byens soldaterkorps.

Overborgmesteren kan skimtes i midten
- med den store grå paryk.

Overborgmesteren står på trappen foran rådhuset iført lang grå paryk og fine gevandter. Han venter på, at hans soldaterkorps kommer for at beskytte rådhuset fra at falde. Imens man kan høre korpset kommer tættere på, står overborgmesteren og en anden af byens borgmestre og taler om, at der ikke er nogen chance for at rådhuset kan stormes, når nu soldaterkorpset er på vej.

Soldaterkorpset står klar med front mod rådhuset..

Overborgmesteren jubler ved synet af soldaterkorpset, som de langsomt fylder rådhuspladsen. Han forsikrer sig selv og byen om, at karnevalsprinsen og -prinsessen med følge ikke har en chance for at indtage rådhuset og byen.

Rådhuset er ved at falde.

Den gode overborgmester tager du fejl, da soldaterkorpset tilslutter sig karnevalsløjerne og hjælper prinsen og prinsessen med at indtage rådhuset under stor tumult.

Røgen ligger tyk om rådhusets trappe.

Kampen om rådhuset medfører røg og damp, så man næsten ikke kan se trappen, hvor overborgmesteren stod og nød synet af sin brigade komme marcherende gennem byen.

Det er svært at se,
men det er prinsen med de lange fjer i hatten.

Som røgen langsomt løfter sig mod den snehvide himmel over byen står det klart, at prinsen og prinsessen har lykkedes med at trænge ind i rådhuset og op på trappen ved siden af overborgmesteren.

Prinsen og prinsessen med følge
går gennem korpsets rækker og hilser på soldaterne.

Efter lidt snakken frem og tilbage får prinsen overbevist borgmesteren om, at karnevallet må overtage byen i tre dage, når nu borgmesteren har det i seks år. Overborgmesteren overlader nøglen til rådhuset til prinsen, og sammen går de paradegang mellem rækkerne af soldater.

Korpset kigger den vej prins, prinsesse og borgmester gik.

Som prins, prinsesse og overborgmesteren forlader rådhuspladsen begynder korpset at udføre en sær dans, som K og jeg ikke forstod ret meget af.

Den sære dans...

Men vi forstod, at tyskerne tager karneval meget seriøst.