Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag

onsdag, juni 30, 2010

En fotobehandlingssucces

Som I ved, holder jeg meget af at tage billeder, men jeg har endnu ikke taget mig sammen til at lære billedbehandling ordentligt. I denne week-end har jeg fundet et værktøj i mit fotobehandlingsprogram, som jeg helt sikkert bliver glad for i længden. Det er et værktøj, der kan rette billedet op, og det er super lækkert, når man tager billeder af horisonten.


Billedet som det så ud, da det kom af kameraet.

Det er lidt fjollet, men selv når man virkelig prøver at holde kameraet, så man får en lige horisont på havet, kan det være svært at lykkes med det. Og det dur jo ikke, at vandet fosser ud af billedet, fordi horisonten ikke er lige!


Billedet efter lidt tweaking.

Værktøjet er nemt at bruge, og jeg må indrømme, at jeg er ret tilfreds med resultatet - nu er horisonten lige i stedet for helt gal på den.

Hvordan har du det med billedbehandling? Har du et godt tip at dele med mig?

onsdag, juni 02, 2010

Til lykke, Kristian

I dag er det Kristians fødselsdag, hurra, hurra, hurra!

Kristian fylder 32 år i dag, og jeg må medgive, at han har opført sig ualmindelig pænt det seneste år. Solen skinner, fuglene fløjter og himlen er smuk og lyseblå. Slet ikke så tosset endda.


Med til fødselsdag hører naturligvis gaver og kort.

Jeg stod tidligt op og dækkede bordet, så det kunne være klar, når Kristian stod op. I modsætning til langt de fleste af årets øvrige hverdage, så skulle han møde tidligt i dag på grund af et stort fælles møde. Så morgenmaden måtte være velorganiseret for at vi kunne nå det hele.


Min tosse med Dannebrog ned ad nakken.

Når man fylder år skal man naturligvis forkæles med lidt god morgenmad, og Kristian kan mægtig godt lide æg, bacon og pølser, så det kom på morgenbordet på en i øvrigt almindelig onsdag.


Man må holde øje med fødselaren.

Vi er ikke blevet så meget tyskere, at vi ikke har Dannebrog og Bojesen-soldater på fødselsdagsbordet ;o) Det er nu alligevel lidt mere festligt, når bordet er pyntet.


Den eneste forskel på drenge og mænd, er prisen på deres legetøj
- er det ikke det, man siger?

Hele familien havde samlet ind til Kristians gaver i år, så han var en heldig filur, der fik to af de ting, han havde ønsket sig. En lækker LED-lommelygte og et spritnyt Canon EOS 50D. Gosh, hvor er det et skønt kamera! Første og sidste billede i dette layout er taget med det nye kamera, og det fornægter sig ikke. Det er bare mums.

Til lykke med fødselsdagen, Kristian!





Today is Kristian's birthday so I prepared breakfast for him before work. He goofed around and got some of the things he'd really wanted. So I think it was a succesfull birthday morning.

søndag, april 11, 2010

Aftentur gennem foråret

En mørk og en lys magnolia i Hofgarten.

Kristians forældre, søster og moster kom til Bonn lørdag eftermiddag, og vi startede deres besøg med en aftentur gennem den forårsklædte by. Alting blomstrer og springer ud i disse dage, og det er helt enkelt vidunderligt. At kunne gå aftentur i sandaler er da fantastisk.


Udsigten fra Alter Zoll
- der er noget fascinerende over bjergene i baggrunden.

Turen gik gennem Hofgarten til Bonns Alter Zoll, som var det sted, hvor der opkrævedes told for skibe på Rhinen. Fra toppen af strukturen er der en fin udsigt mod Posttårnet og FN-bygningen, og ud mod Siebengebirge, som drager mig.


Jeg har fået at vide, at det her ER en pinselilje ;o)

Fra Alter Zoll kan man se ned på Rheinpromenaden, hvor der er sat forglemmigejer, primula og pinseliljer i en smuk kombination af blå og hvid.


Tossende søskende.

Jeg forsøgte at tage et billede af Line og Kristan, men de tossede naturligvis. Det tog lidt overtagelse at få dem til at stå stille, men det lykkedes da til sidst.


Lidt mindre tossende søskende.

Lyset var smuk i går - varmt og forårsagtigt, og himlen lyste smuk og blå mellem de fine hvide tottede skyer. Det er vejr, der virkelig inspirerer til fotografering.


Stedmødre i aftensol.

Længere nede af Rheinpromenaden er der plantet i hundredevis af stedmoderplanter, som ikke kan andet end at gøre en i godt humør. Den sarte lyseblå her synes jeg er særligt smuk, og den kunne jeg da godt have tænkt mig stod i min "have".


Kennedy-Brücke baggrunden.

Det sidste billede her er jeg mægtigt tilfreds med. Jeg synes, det er blevet fint som blomsterne i forgrunden er i fokus, mens broen i baggrunden er tonet ud og mest bare tjener til at sætte en stemning i billedet. Nogle gange kan man blive heldig og få det skud i kassen, man forsøgte at få taget.




Pictures from an evening walk through Bonn with K's family that has joined us for a week long stay in Bonn. The weather was adorable and I love the evening light of a spring day; it is perfect for picture taking adventures. I am particularly satisfied with the last picture and the way the bridge is blurred and only setting the stage for the rest of the picture.

torsdag, januar 07, 2010

En ny følelse


Jeg har slet ikke fået vist jer min nye følelse. Jeg samler på ArtMinds keramikfølelser, og til vores bryllupsdag sidste år fik jeg Romantic af Kristian. Til min fødselsdag havde Kristian igen bestilt en følelse til mig, og denne gang fik jeg Creative. Nu står de fint side om side på hylderne over mit scrapbord. Kristian mener, at det er ham, der er Romantic, og mig der er Creative. Det stemmer nok, hvis han siger det. Jeg er under alle omstændigheder mægtigt glad for begge mine små babuskastatuetter.



I have recently started collecting ArtMind's cute ceramic feelings and I've gotten these two from Kristian. The one with the flowers is called Romantic and the other Creative. K says he's the romantic and I am the creative - I guess it is true if he says so. No matter what I love my statues.

torsdag, december 31, 2009

Den sidste "nadver" (365/365)

365: torsdag den 31. december

Så nåede vi enden af 2009, og dermed også enden af min "tag et billede hver dag"-udfordring. Jeg har ikke gjort op, hvor mange jeg har misset, men det er ikke ret mange. Til gengæld er jeg godt og vel træt af at SKULLE tage et billede hver eneste dag, selvom jeg ikke har noget rigtigt på hjertet.

Jeg vil dog også sige, at det har været super at dokumentere et år, som har budt på ret store forandringer i vores liv, og jeg fortsætter måske ikke med at tage daglige billeder og lægge dem på bloggen, men jeg kommer til at fortsætte med at tage billeder; det kan der ikke herske den mindste tvivl om.

Årets sidste billede er af Esben, Sus og Kristian ved vores veldækkede nytårsbord. Her var menuen raclette med alskens tilbehør og godter. Vi har taget opvasken og gør klar til at spille igen. Herrerne er vist lidt mere mætte end damerne, da de gik hårdt til osten, men ingen skal indlægges med for fyldte maver.

Jeg er nødt til at nævne det - måske mest for min egen skyld: om ganske ganske få timer eksistere Lifetime Moments kun i mindet. Det er ikke så rart at tænke på, men jeg er sikker på, at oplevelserne og glæderne aldrig forsvinder.

På falderebet skal I alle ønskes: Guten Rutsch!

onsdag, december 30, 2009

Mere brætspil inklusiv anbefalinger

364: onsdag den 30. december

Som nævnt så spiller vi rigtig mange brætspil - særligt med Esben og Sus, som jo er på besøg henover nytåret, så den får ikke for lidt i disse dage. Vi har efterhånden et MEGET bredt repertoire af spil, vi spiller, og da jeg ved flere lejligheder er blevet opfordret til at komme med anbefalingerne, skal jeg begynde på at skrive disse anbefalinger i denne blogpost.

Arkham Horror: et meget stort, kompliceret spil, som tager mange timer at spille (regn med ikke færre end tre timer pr. spil og ofte mange flere). Spillet er baseret på H.P. Lovecrafts Call of Chuthly, som er en horrorserie. Man spiller hver sin karakter, og man spiller sammen mod spillet. Man skal besejre en lang række monstre, der dukker op af portaler til andre verdener. Hvis man ikke er hurtig nok til at besejre monstrene og lukke portalerne, vågner "the ancient one", som er det ultimative monster, spillerne så må forsøge at kæmpe med og overleve. Spillet har lidt karakter af rollespil blot med brætspillets rammer og guidelines. Det er et svært spil, men det er virkelig sjovt at gå i krig med - og det er herligt at man arbejder sammen. Dog er der det minus, at ingen vinder, hvis ikke alle vinder. Så man kan godt ende med en hel aftens spil uden en vinder ;o)

Colonia: Colonia er et nyt spil (vi købte det på spilmessen i Essen i oktober og har først lige spillet det første gang i dag). Hovedformålet for spillerne er, at de skal samle penge ind til at købe hellige relikvier og eventuelt vinduer til kirken i Köln. Det er et spil med utroligt mange lag, hvor man virkelig skal koncentrere sig for at overskue alle muligheder. Der er en del ventetid, og det bliver derfor også et langt spil. Det er bestemt ikke et spil for folk, der ikke allerede er vant til at spille komplicerede brætspil. Men er man trænet i omfattende regler og komplicerede spil, så er der meget at komme efter i netop dette spil.

Puerto Rico: er et super cool spil, hvor man spiller bosætter i en koloni. Her skal man udvide sin plantage, opbygge et produktionsapparat og få sine varer sendt fra kolonien hjem til moderlandet. Der er mange forskellige muligheder i spillet, og når først man har fat i reglerne, er det forholdsvis enkelt at gå til spillet. Spillet har længe ligget nummer 1 på listen over brætspil på boardgamegeeks.com, men er nu blevet fortrængt. Det er dog fortsat et utrolig godt og veldesignet spil.

Jeg skriver videre på mine anbefalinger i det nye år, så hvis du er til brætspil, kan jeg anbefale, at du vender retur i 2010.

fredag, december 25, 2009

Julemorgen 2009

Som så mange andre danskere fejrer min familie jul efter traditionerne - altså vores traditioner. De indebærer, at vi mødes hos min morbror og tante i Greve til morgenmad mellem klokken 7 og 7.30. Vi starter altså dagen ganske tidligt, men det har vi altid gjort (læs dette indlæg, hvis du vil vide, hvorfor vi starter på denne måde), så det er som det skal være. Jeg har endnu aldrig oplevet en jul uden en julemorgen, hvis jeg husker rigtigt.

Det er på mange måder særligt hyggeligt, fordi vi starter dagen i mørke og sammen bevæger os ind i julelyset og tilbage igen i mørket.


Min far og K venter på at måltidet går i gang.


En lidt juletræt mandsperson.

Min onkel er super dygtig til at dekorere, og bordet ser altid fantastisk ud julemorgen. De seneste par år har dekorationen blandt andet bestået af sølvrensdyr og diverse julegrønt. I år var rensdyrene blevet til transportdyr for nogle meget trinde julemænd fra Sverige.

Bordet set fra min plads.


Den lille runde julefar på sin rensdyrkane.

Som det kan ses, er der god plads omkring bordet til andre gæster end os. Det er en dejlig tradition, og vi glæder os allerede til næste julemorgen.

onsdag, december 16, 2009

Velkommen til Narnia... (350/365)

også kendt som Holbæk. Jeg har været på tur gennem sneen i dag; mit mål var at besøge Sarah i Holbæk, og selvom jeg var lidt urolig for snevejret, gik turen uden problemer. Det var en dejlig dag hos Sarah, og så fik jeg endda mulighed for at nyde det Narnia-landskab, der var udenfor vinduerne hos Sarah.

Jeg elsker sne og snevejr, så I må bære over med endnu et snebillede i dag - det er taget hos Sarah, mens der var et lille ophold i snevejret. Nu er jeg retur hos mine forældre, og her er sneen også stille og roligt ved at dække parkerede biler med et tykt blødt lag af det dejlige hvide stads. Måske bliver der også snebilleder i morgen. Man kan da drømme.

350: onsdag den 16. december



I spent the day with a good friend who lives some way from Copenhagen. I had to drive through the snow to get there and I managed even though I worried if I'd be able to. I got the chance to have a terrific time with Sarah AND enjoy the Narnia-world outside the windows. Here's to the hope that there will be more snow tomorrow.

tirsdag, december 15, 2009

Nu sner det, nu sner det (349/365)

jeg kører her og ser det. På vej hjem fra en indkøbstur begyndte det at sne med store, bløde tøsnefnug. Det var nemt at mærke, at der ikke var tale om frostsne, som ville blive liggende, men det er alligevel fantastisk, når det sner. Så bobler den lille kilde af julestemning alligevel inderst inde.

Jeg tror, at det med den hvide jul er noget, det bliver meget svært for os vende os til at undvære. Men der er en del, der tyder på at den globale opvarmning allerede er ved at gøre det af med hvid jul. Det er samtidig interessant at bemærke, at der har været hvid jul (defineret ved at der er sne i 90% af landet) i Danmark syv (ja kun 7) gange siden 1900, og alligevel er det noget, vi snakker om og håber på hvert år. I gennemsnit har vi haft hvid jul hvert 14. år, og da vi sidst havde det i 1995, har vi jo lov at håbe, at statistikken viser sig at være på vores side, så vi får hvid jul i år.

349: tirsdag den 15. december

Det er desværre ikke nemt at tage billeder, når det tøsner, men det holder jo ikke mig fra at prøve. Jeg elsker snevejr, og så er jeg sådan set lidt ligeglad med, om billederne af sneen bliver lidt sære og grumsede...



It finally snowed today. It wasn't frost so the snow didn't stay but I still enjoyed it. There's something truly Christmassy about snow even if we only have a white Christmas in Denmark every 14th year. The last time was in 1995 so we might be lucky and have the statistics on our side this year...

mandag, december 14, 2009

Besøg hos Isabella Smith (347/365)

I jagten på julestemningen, som for mit vedkommende er blevet væk i år, var Kristian og jeg en tur hos Isabella Smith i går. Desværre, var det ikke den helt store oplevelser, men der var da et par lækre julede stilleben i butikken, som jeg forsøgte at fange på billeder uden det allerstørste held.

Heldigvis havde vi en dejlig formiddag og eftermiddag i hinandens selskab, hvilket er længe siden, vi har haft bare os to, så selvom julestemningen fortsat udebliver, var det bestemt turen værd. Jeg ved dog ikke, om jeg ville køre til Isabellas butik en anden gang, for jeg synes ikke, udvalget var ret spændende, hvis jeg skal være ærlig. Så vil jeg hellere handle hos hende online, hvor hele hendes udvalg er at finde.


347: søndag den 13. december

søndag, december 13, 2009

COP 15 set indefra

Topmødets logo hænger naturligvis alle vegne i Bella Center.

Som det måske efterhånden står klart arbejder Kristian for UNFCCC, som er ansvarlige for at arrangere topmødet, få det at glide under topmødet samt at administrere de mekanismer, der bliver besluttet under topmødet (nej, det kan ikke siges mere simpelt, desværre). I kraft af at Kristian arbejder hos UNFCCC i Bonn lykkedes det ham at få et job på COP15, og nu er vi i København. Kristian havde mulighed for at invitere mig med i Bella Center, og jeg var naturligvis interesseret i at se det store arrangement indefra, så lørdag morgen tidligt gik turen mod Amager.


Tidligt lørdag morgen, mens der endnu ikke var ret mange mennesker.

Vi ankom, mens der endnu var ret tomt i Bella Center, og vi tog først hjem igen, da centeret var ved at blive tømt igen. Det var faktisk rigtig interessant og spændende at følge stemningen over dagen, at fornemme flowet af mennesker og bare at opleve en COP indefra. Denne blogpost bliver ganske lang, da jeg tog rigtig mange billeder, men jeg håber, at I hænger med på en tur igennem mine oplevelser på COP15.


Kristian ved sin arbejdsplads.

Selvom Kristian ikke skulle møde før klokken 11.30, startede vi dagen på kontoret, så Kristian kunne tjekke mail, og vi kunne komme af med overtøj og den pose fra en NGO, jeg allerede havde fået udleveret.


Juletræ #1.

Der har jo været ganske meget snak i medierne (og Folketinget) om, at der ikke er juletræer i Bella Center. For det første vil jeg gerne sige, at jeg synes, det er meget passende, at man ikke har majet FNs område ud med julepynt med mere - det er trods alt størstedelen af jordens befolkning, der IKKE fejrer jul. Men dernæst må jeg altså også konstatere, at der faktisk er juletræer i Bella Center, som min billedereportage også kan bevidne.

Climate butts.

Kristian ville meget gerne have mig til at tage et billede af disse "climate butts", som han kaldte dem. Jeg troede bestemt, at der var tale om installationskunst, der spillede på lyd-ligheden mellem "but" (men) og butt (mås). Jeg elsker ordspil, så jeg var begejstret. I dag tilstod Kristian så, at det vist bare var nogle figurer, der stod der tilfældigt, og at han selv havde kaldt dem "climate butts" og slet ikke havde over det mulige ordspil... Sådan kan man jo blive "narret".


COP15-skraldespandene.

Overalt i centeret står disse fine skraldespande. Jeg håber fortsat på, at det kan lade sig gøre at få fingrene i en af dem til papir. Det ville da være super cool at have til scrapaffald.


Skærme med dagens program.

Man kan få udleveret dagens program i en papirudgave, men man kan også følge med på skærme, der sidder mange steder i centeret. Formentlig er det en god ting, for det er min fornemmelse at møder, mødetider og arrangementer ændres løbende, og man kan således ikke fuldstændig regne med de trykte udgaver af dagens program.


K midt i den store cafeteriahal.

Det er denne store hal, man ser på mange af mediebillederne i disse tider. Det skyldes, at der løber en bro henover hallen, hvorpå journalister og studieværter kan stå og reporterer fra topmødet.


Derinde bagved bor Danmark.

Man kan få opfyldt ganske mange af sine behov i Bella Center, og det er nok også nødvendigt med de lange arbejdstider. De delegerede fra de forskellige nationer har faktisk mulighed for at sende op til 2 kg med DHL, som så garanterer, at tingene vil blive transporteret CO2neutralt. Meget sjov idé.


Skiltene der angiver navnene på fire af mødelokalerne.

Alle mødelokalerne i Bella Centeret har til anledningen fået nye navne; de er alle opkaldt efter mere eller mindre kendte danskere. Udover de store hængende skilte sidder der små skilte ved indgangen til hvert lokale, hvorpå det er beskrevet, hvem personen bag navnet var.


Loungeområdet og juletræ(er) #2.

Der er forskellige opholdsområder spredt over centeret, og det her er loungeområdet, som er ret cool indrettet. Det har bløde sofaer, grønne lamper og borde og skamler lavet i kraftigt presset genbrugskarton.

Nærbillede af de fede grønne lamper.

Jeg ved ikke, om der er andet, der er grønt ved lamperne end farven, men de er godt nok cool. Sådan en gad jeg egentlig også godt have hængende hjemme.


Juletræ #3

Svenskerne har EU-formandsskabet i dette halvår, og derfor er de ansvarlige for EU-standen på topmødet. De har følt det nødvendigt blandt andet at indrette standen med et juletræ med pynt og muligheden for at hænge egne ønsker op. Derudover vil jeg så sige, at standen mest af alt minder om et handelsfremstød for svenske produkter, hvilket, jeg synes, er pinligt, når man tager i betragtning, at der er tale om en EU-stand.


Et bevis på den multikulturelle virkelighed, der er vores.

Noget af det meget rørende ved at være i Bella Center i går, var oplevelsen af alle de forskellige mennesker og kulturer, der var repræsenteret, og som fredeligt færdedes mellem hinanden, snakkede sammen og kæmpede for et fælles mål. Tænk, om verden kunne se ud som Bella Center...


NGO-kunst eller dobbeltmoral?

Til trods for at der er tale om et topmøde med fokus på klimaet, og hvad vi kan gøre for at redde det, så var der en del scenarier som det ovenstående. Tankevækkende egentlig...


Canal+'s kontor.

Det er muligt at bevæge sig mellem de små aflukkede kontorer, der udgør medieområdet i Bella Center (hvis man følges med en som Kristian i hvert fald). Canal + havde gjort ganske meget ud af at sætte deres eget præg på det kontor, de var blevet tildelt.


Juletræ #4

Vandflaskerne hører ikke til udsmykningen, men man kan vel spørge sig selv, om det er et af ulandenes ønsker at få fyldt dem op med rent vand? For mig virkede det i hvert fald stærkt, at man bare havde sat disse tomme vandbeholdere under et af juletræerne.


Pavens postkasse.

Centralt i centeret, nær informationsdisken hvor Kristian arbejder, er der en lang række af postkasser som denne. Jeg synes nu bare, at denne kasse havde særligt format og interesse.

Moderne propaganda?

Udenrigsministeriet har været så venlige at arrangere ture for den internationale presse, så de kan møde "virkelige" danskere fra kongeriget. Gad vide om det er danskere, som dem Oprah mødte?


NGO-området.

Foruden alle de delegerede, embedsmændene, pingerne og de arbejdende deltagere er der en masse NGO'er, der er repræsenterede i Bella Center. De har deres egen store hal, hvor de udstiller og oplyser.


Danmarks stand.

Danmark har en stand i NGO-området, og lad os bare sige, at der males et skønbillede af Danmark på den stand. Det er så tykt, at det næsten er pinligt. Hver af de figurer, I ser på standen, fortæller en historie om at være dansk. Historierne er så gode og rigtige, og det er virkelig træls at læse. Myten om de lykkelige, klimavenlige, dydige danskere skal virkelig understreges på denne stand.


En lykkelig dansker.

Denne fyr her fortæller historien om at slappe af fra et hektisk liv ved at lave havearbejde i sommerhuset. Ikke et ord om at han kører derop i en firhjulstrækker, bruger motorsav og griller om aftenen. Nå, men det handler jo også om at fortælle gode, positive klimahistorier. Det var bare lidt pinligt, at standen malede et så rosenrødt billede af et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger.


Pakket og klart til en bindende aftale.

Jeg tror ikke, at der er nødhjælp i de her FN-bokse, men måske er der noget deri, der kan være med til at redde klimaet og os andre.


There's a light at the end of the tunnel...

I løbet af eftermiddagen blev cafeteriahallen fyldt op med mange forskellige mennesker, og man kunne høre en kakofoni af sprog og toner, en flydende messende strøm af arbejde på klimaets vegne, på vores vegne.


En plads til den danske repræsentant.

Hver plads i Tycho Brahe salen er udstyret ens med høretelefoner, lampe og navneskilt. Der gøres ikke forskel på nationerne ved et FN-møde.


En plads i mængden.

Det her billede er jeg rigtig stolt af og glad for - Danmark er bare én nation blandt de mange, en brik i det store puslespil, der er ved at blive lagt i København i disse uger.


Tiden er inde.

UNFCCC har talt ned til topmødet i København på deres hjemmeside, og i den største sal i Bella Center står denne skærm, som meget dramatisk har talt færdigt. Tiden til at tale er løbet ud, og nu er der kun tid til at handle tilbage.


Juletræ #5

Overalt i centeret foregår møder som dette mellem små grupper af mennesker, men jeg blev særlig fascineret af dette møde: farverige afrikanske mænd mellem cedertræer, som grangiveligt minder om juletræer...


Pork chops?

Der er ganske store grupper af mennesker i denne verden, som af den ene eller anden grund ikke spiser gris. På en så international konference som COP15, burde man nok kunne tage hensyn til dette, men i går var dagens ret altså svinekoteletter. Tja ok - Dansk Folkeparti vil nok sætte pris på det, mens jeg synes, det var upassende.


Ærkebiskop Desmond Tutu.

Ganske kort før klokken 16, begyndte folk at spørge efter begivenheden, hvor Desmond Tutu skulle tale. Det vidste personalet (og dermed Kristian) i infodesken ikke noget om, men de slog det op, og der skulle ganske rigtigt være en "candlelight vigil" med Desmond Tutu mellem klokken 16 og 17. Jeg fløj af sted udstyret med mit eget og Kristians kollegas kamera - men uden jakke. Det viste sig, at Desmond Tutu skulle tale i et lille udendørsområde, men jeg ville høre og se ham, så der var ikke noget at gøre: jeg måtte udholde kulden. Vi stod tæt, der var læ og tændte lys, så selvom jeg havde bare arme, var det faktisk ikke så koldt, at jeg ikke kunne holde det ud. Og lad mig bare sige det som det er: det var en fantastisk og rørende oplevelse at høre og se Desmond Tutu. Han talte om, hvordan de rige lande er nødt til at gå foran, hvordan vi er nødt til at betale til de fattigere lande, om at vi ikke kan tro, at vi går fri: we swim or sink together. Desmond Tutu talte under sloganet "real deal" (som i en fair, ambitiøs og juridisk bindende aftale), og han fik os da også til tre gange at sige i kor: "We, the World, expect a real deal". Det var meget bevægende at stå i et multikulturelt og diverst kor og forlange at verdens ledere lytter. Får du nogensinde mulighed for at høre Desmond Tutu tale, så slå til - det er fantastisk, inspirerende og livsbekræftende.


Hungerdrenge.

Efter tolv spændende timer i Bella Center forlod vi området og begav os ud i den danske decemberkulde. Et sidste blik på klimatopmødet blev det dog til: i kanalen står noget af den klimakunst, der er lavet til lejligheden. Her er der tale om Hungerdrenge, som er lavet af Jens Galschiøt & Sevenmeters.net. De er virkelig effektfulde ikke mindst, når man ser dem i kulden og mørket.

Tolv timer til COP15 var ikke for lang tid, og jeg er virkelig glad for at have fået mulighed for at se topmødet indefra. Det var en oplevelse for livet.



I visited the COP15 yesterday and got to experience the feel of this momentus meeting. It was overwhelming and amazing. I am sorry but I just don't have it in me to translate all of this text so I hope the pictures will tell my story.