Lizas Bonn-besøg

Min søde kusine, Liza.

Jeg har været væk fra bloggen i en uges tid, fordi vi har været så heldige at have besøg af min kusine Liza siden torsdag. Vi har hygget os mægtigt, og vi sætter begge to stor pris på, at Liza har lyst til at komme til Bonn og holde sommerferie sammen med os. Nu bor vi jo midt i Europa, og det ville vi drage nytte af, mens Liza var på besøg, så lørdag morgen satte vi kursen øst på til Amsterdam.

Vores hotel set fra kanalen.

Det tager vel omkring 2½-3 timer at køre til Amsterdam, men vi besluttede os for ikke at køre helt ind i byen. Tanken om at forsøge at parkere i Amsterdam var ikke ligefrem tiltalende. Heldigvis er der en række Park & Ride-områder i byens udkant, så vi parkerede ved Ajax Arena, hvorfra vi kunne tage tog og sporvogn resten af vejen ind til Amsterdam og vores hotel på Prinzengracht.

Liza og Kristian ved kanalstoppestedet ved Anne Franks hus.

Kristian og jeg har været i Amsterdam et par gange, men vi har aldrig nogensinde oplevet byen med så mange turister. Det var fuldstændig vanvittigt, og selvom vi var forbi Anne Franks hus to gange, måtte vi opgive at komme ind. Næste gang køber vi billetter hjemmefra (hvilket vi havde gjort til Rijksmuseum denne gang). Det var dog til at få billetter og en plads ombord på en af Amsterdams mange kanalbusser, så vi var på sightseeing gennem kanalerne; det er virkelig en fin måde at se byen på.

Efter kanalrundfarten gik vi rundt og kiggede på byen, kiggede lidt et par forretninger, så en tosset australsk gadekunstner underholde og endelig begav vi os retur til hotellet for officielt at tjekke ind. Efter et kort hvil på hotellettet gik turen tilbage ind mod byen, hvor vi spiste aftensmad på en af vores favoritrestauranter Kantjil & de Tijger. Det skuffer aldrig.

Søndag var vi så på Rijksmuseet sammen med tusindvis af andre turister (det er helt bims, så mange mennesker man kan putte ind på ét museum), hvorefter vi tog sporvogn og tog retur til Ajax Arena og vores bil. Vi kørte omkring Hollands bedste issalon og Albert Hein på vejen hjem. Efter en god week-end i Amsterdam var det rart at være retur i Bonn.

Billede af vores puslespil hentet på kunstnerens hjemmeside.

Mandag var det heldagsregn, så Liza og jeg lagde puslespil det meste af dagen. Det er rigtig hyggeligt tidsfordriv, og både Liza og jeg blev lidt grebet af at se, hvor meget vi kunne nå, inden Liza skulle hjem igen. Desværre nåede vi ikke at blive helt færdige, men det var godt nok tæt på.

Jeg kunne ikke stå for denne fine pung.
Billedet er hentet på Fossils hjemmeside.

Tirsdag bød på en shoppetur i Köln, hvor både Liza og jeg slog os løs i Fossil-butikken, Liza shoppede tøj og jelly beans, og vi fik en god burger og en pin hos Hard Rock. Onsdag kørte jeg så Liza i lufthavnen, og eftersom vi ikke har hørt andet, går vi ud fra, at hun er kommet godt hjem til Danmark. Tak for en dejlig uge, Liza - vi glæder os til næste gang.

Observationer i det franske

En enkel handling, en ren by.

Som bemærket tidligere er Nancy en meget pæn og ren by, hvilket vi naturligvis nød. På et tidspunkt fik vi øje på de her skraldeposer, som hænger over hele byen. Det er utroligt, at der skal så relativt lidt til for at det virker. En enkel handling, en ren by.

Er det fransk logik?

Vi holdt i kø på vej til Nancy, og Kristian fik øje på skiltet som var monteret bag en lygtepæl. I første omgang troede vi, at der måske var skilt på begge sider, så det primært var henvendt den modkørende trafik, men nixen! Der var kun tekst på den side, I ser her. Hvor logikken så lige er i det, kan være svært at få øje på?

Gad nok vide, hvad det skal betyde.

Jeg spottede det her piktogram på et fortorv i en lille baggade, og jeg må blankt erkende, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad det går ud på? Er det mon et fortorv forbeholdt vapser? Et fortorv hvor vi tobenede væsner skal være obs på efterladenskaber fra de firbenede? Et yndet hang-out for byens hunde? Og jeg som troede, at det smarte ved piktogrammer var, at de var entydige og ikke til at misforstå...

Sådan kan man også løse
problemet med posthåndtering.

Jeg troede faktisk, at der kun var en enkelt af dørene i byen, der havde mere end én brevsprække, men jeg spottede dem flere steder. Jeg håber, at de går ind til hver deres postkasse, for ellers virker det altså gevaldig fjollet at hakke så mange huller i en sagesløs dør.

Tja, jeg kan altså ikke lade være med at undre mig over de små ting i virkeligheden og hverdagen...

Grøntsager og sightseeing

Lutter gode og sunde sager.

Vores tur til Frankrig var faktisk inspireret af, at jeg er i gang med årets sylterier og kom til at drømme om et lækkert fransk marked. Vi har et fint marked i Bonn, men det er jo ikke et fransk eller italiensk marked trods alt. Eftersom vi nu bor så tæt på Frankrig, var det jo nærlagt at gøre mere end at drømme, og derved opstod tanken om en week-end i det franske.

Den synske blæksprutte har vist fået, hvad der bekom ham...

Heldigvis (eller er det mon naturligvis) har Nancy et stort overdækket marked, som har åbent seks dage om ugen, så det var jo herligt. Vi startede da også lørdagen med at køre på marked. Og det skuffede bestemt ikke.

Bliver det bedre?

Jeg har godt nok mange tomatplanter på terrassen, men der er desværre ikke nok til, at jeg kan bruge dem til tomatkompot, hjemmelavet tomatketchup og lignende sylterier. Det var derfor helt oplagt at noget af det, der stod på min markedsønskeliste var tomater. At de så fås i farver, der minder om toscanske somre og lyden af chikader, det er en gave, og det minder mig om hvor forunderlig naturen er.

Hvad mon forskellen er på de små og de store artiskokker?

Jeg må være helt ærlig og tilstå, at jeg formentlig kunne have købt hele markedet med hjem, men jeg var jo også nødt til at tænke på, at tingene skulle ligge et par dage, inden de ville blive brugt. Jeg turde ikke binde an med ting, der er for skrøbelige, ting som hurtigt går til. Artiskokker hører formentlig ikke til i den kategori, men i denne omgang blev det kun til fotografier af de smukke blågrønne skatte af velsmag.

Katedralen i dagslys.

Efter en times markedsshopping og indsnusning af stemningen og alle godterne, drog vi videre til midten af byen og vores planlagte sightseeingtur. Vi parkerede samme sted som lørdag aften, og der er ingen tvivl om, at en by ser anderledes ud på en let overskyet dag, end den gør en lun og berusende sommernat. Men Nancy er smuk og elegant i lys såvel som i mørke - og man ser nu detaljerne bedre ved dagslys end i nattemørket.

Pavens franske altan.

Katedralen troner flot forenden af en af vejene ud fra Place Stanislas. Det er egentlig en overraskende enkelt indrettet. Men temmelig overraskende spottede vi begge en rød og gul (Lorraines farver) parasol på en fransk altan i den ene side af katedralen. Under altanen og parasollen hang en lille plakette, hvorpå Pave Johannes Paul IIs besøg i Nancy var dokumenteret. Gad vide, om han har stået på den franske altan og tronet over menigheden?

Kristian forsøger at være meget hemmelig geocacher.

Det er ingen hemmelighed, at en af vores hobbies er at finde geocacher. Naturligvis skulle vi også se, om vi kunne finde et par stykker i Nancy. En af dem lå nærmest oveni et af Place Stanislas' store springvand. Det kræver noget at være diskret og ikke afsløre for meget, så vi skiftes til at være turister med kamera og turist, der ligner tager et pust på en bænk.

Hotel de Ville i hele sin storslåede herlighed.

Fra katedralen var der bare et smut ned ad gaden til byens elegante plads, som vitterlig også tog sig anderledes ud lørdag formiddag. Der var næsten ingen mennesker på den store hvide plads, så der var mulighed for for alvor at nyde bygningerne og de blændende hvide brosten.

Pladsen fra en anden vinkel.

Essensen af en fransk bager.

Selvom det var overskyet, var det lunt og dejligt at trisse rundt i Nancy. Faktisk var det en fornøjelse at temperaturen ikke kom over 25 grader, så det var til at være uden at smelte helt. Den relativt lave temperatur lagde naturligvis op til et smut forbi et ægte fransk Boulangerie. Vi fandt denne fine, meget franske bager, som vi måtte ind hos og have en croissant. Der er få ting, der dufter så meget af et bestemt sted. At spise en croissant er som at spise en lille flig af Frankrig, at få landet og folket og stemningen med i en lille ubetydelig bid.

Kristian nyder sin croissant.

Nancy har mange små grønne pletter og pladser, hvor man kunne sætte sig og nyde vejret - og vores nyindkøbte croissant. Det kunne vi naturligvis ikke undlade at benytte os af. Vi sad i den ene ende af byen lige ved Porte de la Craffe, som var en del af byens middelalderlige fæstningsværk.

Porte de la Craffe og undertegnede.

Nancy var på alle måder en fornøjelse: det er en by, der på fineste vis omfavner nær og fjern fortid med den akutte nutid, en by der har masser af sjæl og karakter, og en overraskende ren by (mere om det i et senere blogindlæg). Skulle din vej gå forbi Nancy, så hold dig ikke tilbage - byen er helt bestemt et besøg værd.

Rendez-Vous Place Stanislas

Katedralen i Nancy

Helt spontant og uden ret meget forudgående research drønede Kristian og jeg til Nancy i Frankrig i går eftermiddag. Det er faktisk første gang, vi har været i Frankrig, siden vi flyttede til Bonn. Og det er også vores første helt spontane week-endferie. At K fandt ud af, at der kun skal være 22-24 grader i Nancy i denne week-end gjorde ikke byen mindre attraktiv efter mere end to uger med temperaturer over 30 grader.

Hende selv foran Hotel de Ville på Place Stanislas.

Fordi vi kørte, da K havde fri og midt i ferietrafikken kom vi først til Nancy omkring klokken 21. Jeg havde dog læst hjemmefra, at der hver aften klokken 22.45 er et lysshow på Nancys hovedattraktion Place Stanislas, så vi blev hurtigt enige om at tage ind og opleve showet Rendez-Vous Place Stanislas som vores første oplevelse af Nancy. Af sted med os (fra vores billige hotel udenfor byen) og ind midt i Nancy. Lad os bare sige, at det er noget andet at køre i Frankrig og i franske byer, end det er at køre i Tyskland og hendes byer... Men vi kom da frem og uden buler i golfen.

Velkommen til en perfekt sommeraften i Nancy.

Place Stanislas er anerkendt som verdenskulturarv (K og jeg "samler på" kulturarvssteder), og det er der altså god grund til. Sikke en imposant plads! At opleve den i en 25 grader varm nat med masser af sommerklædte mennesker, lune brosten og en smuk mørkeblå nattehimmel var nok heller ikke nogen dårlig måde at se pladsen for første gang.

Stanisław og nattehimlen.

Stanisław Leszczyński var konge af Polen og greve i Lorraine, og det er nok i højere grad den sidste position, der har gjort ham fortjent til denne fine plads midt i Nancys fine højdepunkt. Herren står meget prominent med ryggen mod rådhuset og fronten mod paladset, der kan ses gennem triumfbuen - jo jo, sig ikke at der ikke er gjort noget ud af sagerne her i det franske.

Rendez-Vous Place Stanislas.

Vi havde tid til at nå en is, inden showet startede, og vi fandt en rigtig populær isbutik lige på pladsen. Det viste sig, at de ikke alene var populære på grund af deres placering: de kunne godt lave is! Roseis er desværre ikke noget, man kommer forbi tit, men det smager vidunderligt at varme og sommer.

Lyset breder sig fra højre mod venstre.

Midt i sommernatten var det faktisk muligt at sætte sig på de særdeles rene sten på pladsen og nyde lysshowet. Showet består af lyd og lys, hvor alle billederne bliver projekteret op på det smukke rådhus. Lyden fylder hele pladsen, og sætter stemningen fra første lille lysglimt af showet.

En bygning af lys.

Der var mange flotte sekvenser i det godt 25 minutter lange show, men K og jeg var enige om, at noget af det allerflotteste var, når showet spillede på rådhusets arkitektur, som det ses her. Det er umuligt at forestille sig det præcisionsarbejde, det må have været at lave dette lysshow, så det er perfekt. Men perfekt, det var det!

Bare endnu et billede af den smukke lysbygning.

Stemningen på pladsen var virkelig indbegrebet af sommer sydpå, og det var vidunderligt bare at kunne sidde direkte på pladsen varme sten og nyde de sidste lune briser, mens vi blev underholdt af det virkelig imponerende og på sine måder helt surrealtiske show på rådhuset.

Neptun fylder hele rådhuset op med vand, åkander og fisk.

Flere gange i løbet af showet blev
rådhusets arkitektur en central spiller.

Skønne former og farver.

Glas og svungne former.

Art Noveau har om ikke sin vugge i Nancy så i hvert fald sin skole, École de Nancy, og stilen var således også ganske tydeligt flere steder i showet, og skulle også være det i byen, såvidt jeg har kunnet google mig frem til.

Et afsluttende moderne kunstværk.

Efter 25 minutters forrygende show blev pladsen igen mørk, og bunden af de smukke palæer blev oplyst af røde farver. Lyden ændrede sig fra opera og dybe basstemmer til en summen af sommervarme turister og feststemte nancianere. Vi lagde vores stemmer til mylderet, mens vi nød det sidste af aftenstemningen i byen.

Forsøg på at indhente det forsømte (182-190)

Kristian og jeg har været i Danmark i en forlænget week-end, og jeg er kommet bagud med at poste dagens billeder. Her kommer et forsøg på en opdatering, så jeg er med igen.

182: onsdag den 1. juli


183: torsdag den 2. juli


184: fredag den 3. juli

185: lørdag den 4. juli

186: søndag den 5. juli


187: mandag den 6. juli


188: tirsdag den 7. juli

189: onsdag den 8. juli


190: torsdag den 9. juli

En uges opdateringer... (112-119/365)

Uhada - en lille uges tid i Danmark, og så gik bloggen helt i stå. Det er ikke imponerende. Til gengæld havde jeg en fantastisk tid i Danmark og Sverige. Bloggen skal bringes up to speed, og denne gang kommer det altså til at blive i én post, så jeg imorgen (1. maj) kan starte op igen for alvor.

Onsdag gik turen retur til Danmark med tog fra Bonn til Hamborg og videre derfra til København. Hvis man ser bort fra, at mit tog blev forsinket fra Bonn og dernæst på vej til Danmark, så jeg ankom i København en time for sent, gik det fint. Inden jeg satte mig i toget, kom jeg forbi min nye bys smukke kastanjeprydede plads:

112: onsdag den 22. april

Torsdag var Line og jeg i Fields og småshoppe lidt, og jeg hentede mine forældre i lufthavnen. Inden da nåede jeg lige at nyde lidt af det spæde danske forår i mine forældres have. Skønt at få forår mere end én gang i år.

113: torsdag den 23. april

Fredag var en hyggelig dag med mine forældre, og min far og jeg fik gennemført et lille photo shoot, vi har snakket om længe. Billederne af min far og hans elskede bil skal bruges til et scrapprojekt, som I vil se i den kommende tid. En nyvasket bil i solskin ser nu godt ud!

114: fredag den 24. april

Lørdag stod så på scrap i lange baner. Inge-Britt og jeg havde tilmeldt os til ScrapEvent i Helsingborg, og det var herligt. Der var små smuttere, men vi havde en dejlig week-end med super fede projekter, og godt selskab. Det er altså en fantastisk fornemmelse at være sammen med 120 andre mennesker, som også brænder for scrapbooking.

115: lørdag den 25. april

Søndag fortsatte ScrapEventet i samme fine stil med en masse tryk på. Billedet er en detalje fra et af week-endens projekter.

116: søndag den 26. april

Mandag var en rolig dag, hvor jeg blev klippet og tog en tur ud med en gave til en veninde. Om eftermiddagen sad jeg og nussede med lidt kort inspireret af week-endens event. Mandag aften var vi til en hyggelig middag hos Esben og Sus, hvor vi nød deres super lækre overetage. Mums! Dagen afsluttedes med et spektakulært tordenvejr, som vi så henover Københavns tage - hvem har så brug for et fjernsyn?

117: mandag den 27. april

Tirsdag kørte jeg så retur til Bonn, og denne tur var endnu mere uproblematisk end turen til Danmark. Det var herligt at komme hjem til byen, som fortsat er skøn, og til vores hjem som er dejligt. Desværre er der ikke noget billede fra tirsdag - ups!

118: tirsdag den 27. april

Onsdag var jeg så hjemme igen, og den stod på udpakning og arbejde på terassen. Der er sået en del forskellige blomster, som jeg glæder mig vældigt til at se spire og gro. Udpakningsmæssigt ar jeg i gang i mit scrapværelse; jeg kan godt mærke, at jeg mangler alle mine hylder for at kunne komme helt på plads. Heldigvis henter Kristian en bil i aften, som skal gøre det nemmere for os at komme i Ikea, Bauhaus med mere - og hjem til Sus' phd-festlighed. Det bliver dejligt.

119: onsdag den 28. april

Så er jeg vist up to date, og imorgen kan bloggen startes på ny.