Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag

onsdag, juni 09, 2010

Europa indenfor dørene 2.0

De må da være lavet til os?

Jep - det var lige i går, jeg skrev om vores nye store europakort. I dag har jeg så været en tur i Köln (i øvrigt for at sikre, at jeg kan fortsætte med rejse rundt i Europa med et gyldigt pas), og jeg var inde omkring en stor udgave af Strauss. De har et sommertema, de kalder "Sommer in den Hamptons", som primært betyder, at de sælger ting i hvidmalet træ, blå og hvide farver samt generelt kører med et strandtema. Ikke rigtig vores stil, men det er jo også helt i orden. Dog! Med i temaet hørte nogle rigtig fine pudebetræk, som nærmest var perfekte til vores nye stue, idet de er broderet med længde- og breddegrader for forskellige byer. Jeg valgte Paris og London, fordi New York ikke lige er med på vores kort. Det er min plan at inkorporere det broderede i nogle patchworkpuder, jeg har købt et mønster til og gerne vil sy. Men indtil da får puderne lov til at stå i sofaen, som de er. Også selvom flæsedelen måske ikke lige er vores stil i øvrigt ;o)



Nå, men jeg sendte naturligvis glad K en mail med billeder af nyindkøbene på deres plads i sofaen. Svaret var: de er fine, men det er en skam, at der er fejl i dem! Hvad!? Ja, Paris ligger alt ØST og ikke VEST, så der skulle have stået E 2°21'52". Jeg synes nu faktisk næsten, det gør puderne endnu sjovere, at der er den fejl. Og lur mig om ikke, det er ganske få gæster, der opdager fejlen...

tirsdag, juni 08, 2010

Europa indenfor dørene

Vores superfund.

Omkring da Kristian fyldte 20-21 år fik jeg den idé, at det kunne være fedt at have et stort gammelt skolekort hængende på væggen. Kristian har altid været vild med kort, så det var jo oplagt for os at have et hængende.

Desværre kunne jeg ikke finde et, og nu er der så gået 11-12 år, hvor jeg med jævne mellemrum har overvejet kortet men ikke fået gjort noget ved. I mellemtiden er gamle skolekort blevet populære i Danmark med efterfølgende prisstigninger. Nu er det ganske nemt at skaffe et kort, men jeg er blevet lidt nærig. Dertil kommer naturligvis, at vi nu ville skulle have transporteret kortet fra Danmark til Bonn. Så jeg ventede stadig.

Jeg sad og kiggede på kort på en dansk hjemmeside, og kortene var stort set alle sammen tyske, så jeg tænkte, at jeg da måtte kunne finde et kort lokalt, så jeg i det mindste ikke skulle tænke helt så meget på transporten. Det kunne ikke lade sig gøre! Jeg ledte overalt, men jeg kunne simpelthen ikke finde så meget som et eneste gammelt skolekort hernede.

En aften i sidste uge sad jeg og kiggede på den lokale udgave af den blå avis, og her fandt jeg fuldstændig tilfældigt kortet på billedet ovenfor. Det var til salg 5 km fra vores hjem til den fyrstelige sum af 20€ - 10% af hvad et lignende kort ville koste i Danmark. Fest!


Som det ses, så er der tale om et stort kort (cirka 220x175cm), som virkelig gør en forskel i rummet. Det hænger dér, hvor mit scrap stod indtil for en uges tid siden. Det har virkelig ændret rummet, og jeg elsker det. Kristian er også glad for kortet, det eneste problem kan måske blive, at han ender med at sidde med næsen inde i kortet for at studere alle detaljerne ;o)

mandag, juni 07, 2010

Nyt scrapværelse

Jeg har i et stykke tid trængt til at få mere ro i indretningen af de rum, hvor vi er meget, og det betyder blandt andet, at jeg havde vældig lyst til at adskille stue og scrapværelse ad. Det har jeg brugt denne uge på, og jeg er ret glad for resultatet. Stuen er endnu ikke klar, og der mangler da sådan set også en del i mit scrapværelse, men her kan I da se lidt af udviklingen.


I august så vores kontorstue ud som på billedet ovenfor. I februar kom min far heltemodigt til Bonn med en trailer bag bilen. I traileren var der blandt andet endnu en sofa, som endte med at stå overfor den store sofa, og det var en af årsagerne til, at jeg syntes, at vi trængte til at skabe noget mere balance og ro.


Vi har købt et 60'er skrivebord på den lokale pendant til den blå avis. Det krævede lidt at få bordet hjem, da det lige præcis ikke kunne være i vores bil. Men det er hele besværet værd, for det er et virkelig fint bord. Der kan være 12x12" papirer i skabsdelen af bordet; faktisk har jeg alt mit mønstrede papir derinde.


På bagsiden af bordet er der en lille reol, og her har jeg rigtig mange af mine glas med scrapsager i. De er gemt lidt væk, men jeg tror nu faktisk, at det fungerer ganske udmærket. Jeg tager de glas frem, der taler til mig, og så arbejder jeg med de ting. Det er imponerende hvor meget bordet faktisk rummer.


Bordet er omkring 70-75 cm dybt, hvilket giver dejlig meget plads til at arbejde på. Jeg regner med at holde bordet rimelig rydeligt; mest fordi bordet står lige i solen, så det er ikke smart at have lim mm stående på bordet.


Foruden bordet har vi også lidt assorterede reoler i rummet. Reolerne rummer dels scrapsager og dels alment rod og andet der skal have et sted at bo.

Som det kan ses på billederne, så er der dejligt meget lys i rummet, og jeg sidder lige under vinduet og får al lyset og glæden af at kunne følge med i skyernes færd over himlen. Det er da luksus.




I am redecorating and my scrap room has been transplanted to our upstairs extra room. It still needs some work but it is getting there and I am sure it will work really well.

fredag, april 16, 2010

Futura Kalk til bordbrug


Hvem det end måtte være, der har designet Futura Kalk dåserne, så har de i hvert fald ikke været scrappere og tænk på, at ting gerne må se pæne ud, når de skal stå fremme. Eller også har de ikke tænkt, at piller skal stå fremme. Her i huset står mine kalkpiller dog fremme, for ellers glemmer jeg at tage dem. I går besluttede jeg, at nu måtte det være tid til at min kalkbøtte fik en make-over the scrapbooking way!


Jeg malede top og bund af bøtten og dekorerede den ret enkelt i Basic Greys Origins papirer og dims. Egentlig meget enkelt, men jeg er glad for at bøtten nu ser lidt pænere ud end tidligere.



I decided to update my calcium tin the scrapbooking way.

tirsdag, februar 23, 2010

Forår på en bakke


Selvom det er gråt og trist ude i dag, så fornemmer man klart forårets komme her i Bonn. Temperaturen har sneget sig over 5 grader og skal stige endnu mere i løbet af ugen, fuglene kvidrer lystigt, og der er knopper på en del af træerne. Åh, det er skønt.



I week-enden var der masser af sol, og så kan man se, at lejligheden trængte til lidt opfriskning. Jeg havde også mægtigt lyst til at tage foråret med indenfor, så jeg har købt en lille støvet grøn bakke og fyldt den med forårsgodter. Bakken, sommerfuglene, reden og ægget er fra en af mine absolut favoritbutikker i Bonn, Strauss.



Fuglen her er fra en anden af mine favoritbutikker i byen, Knauber. De har alt muligt fint, og deres afdeling med ting til blomsterbinding har så mange cool ting. Jeg er begejstret for fuglene, som er rigtig fine og flot lavet.



Spring is coming and I wanted to bring the season into my home so this was the solution: a tray full of spring.

mandag, januar 25, 2010

Opdateret uro

Efterårets uro

I efteråret lavede jeg en uro som en designopgave til Lifetime. Uroen bestod af en lærkegren og en masse blade lavet i Basic Greys Indian Summer. Jeg troede, at jeg havde den liggende på bloggen, men jeg kan ikke finde den nu. Under alle omstændigheder har denne uro hængt indtil i går, hvor jeg besluttede mig for, at det var tid til forandring.


Den nye uro - husk at billederne kan ses større ved at klikke på dem.

Kraftigt inspireret af Etsy-butikken Le Petit Papillons skyuroer, har jeg opdateret min lærkegren med små buttede filtskyer og -dråber.


Håndsyede regndråber

Den oprindelige kunstner har vist, såvidt jeg kan afgøre, limet sine skyer og dråber sammen. Det tænkte jeg ikke på, så jeg har syet skyerne på maskinen og dråberne i hånden.



Blød regn.

Uroen hænger på vores tredje sal over en lille gul sofa. Over sofaen ligger der en blå og pink plaid, og derfor har mine skyer valgt at dryppe i netop de farver - det var nu egentlig pænt af dem...


Sådan ser det ud, når man kommer op af trappen.



I created a fall mobile in October and yesterday I decided I needed to change it to something more suited for the season. Under huge inspiration from Etsy seller, Le Petit Papillons' mobiles I made my own. It now greets us when we arrive at our 3rd story landing.

torsdag, januar 07, 2010

En ny følelse


Jeg har slet ikke fået vist jer min nye følelse. Jeg samler på ArtMinds keramikfølelser, og til vores bryllupsdag sidste år fik jeg Romantic af Kristian. Til min fødselsdag havde Kristian igen bestilt en følelse til mig, og denne gang fik jeg Creative. Nu står de fint side om side på hylderne over mit scrapbord. Kristian mener, at det er ham, der er Romantic, og mig der er Creative. Det stemmer nok, hvis han siger det. Jeg er under alle omstændigheder mægtigt glad for begge mine små babuskastatuetter.



I have recently started collecting ArtMind's cute ceramic feelings and I've gotten these two from Kristian. The one with the flowers is called Romantic and the other Creative. K says he's the romantic and I am the creative - I guess it is true if he says so. No matter what I love my statues.

lørdag, oktober 24, 2009

At komme bagud... (291-294)

Jeg er vist kommet lidt bagud med bloggen, men her kommer en opdatering for denne uge; sådan kan det gå ind imellem.

udeblevet billede... upsa!

291: mandag den 19. oktober


For nogle uger siden samlede vi nogle fine kastanjebolde, og nu har de fået et hjem i en stor vase midt på spisebordet. Det er efterår i højeste potens.

292: tirsdag den 20. oktober


Jeg har længe ledt efter nogle stempler til mine kort, men jeg er ikke til alt for nuttede motiver, så det har ikke være nogen nem sag at finde stempler, der var det, jeg gerne ville have. Forleden fandt jeg så nogle digitale stempler, som faktisk kom i stempler med papir man selv kan printe også. Ret sjovt at arbejde med.

293: onsdag den 21. oktober


Efter at have printet og hygget mig med det, skulle jeg naturligvis også farvelægge et af mine nye digitale stempler, og så har jeg opdaget, at jeg mangler Copic-farver... Det skal jeg have ordnet, inden jeg skal lave julekortene færdige.

294: torsdag den 22. oktober

onsdag, oktober 14, 2009

Kommodeopdatering (286/365)

286: onsdag den 14. oktober

Nu står kommoden i soveværelset, og er næsten færdig. Jeg mangler dog nogle nøglehuller, da der desværre kun var tre på en kommoden med fire skuffer. Kommoden er som forandret; man kan slet ikke tale om, at det er det samme møbel. Den blå farve er kæk og frisk, og den står i super flot kontrast til væggenes brune farve. Jeg er begejstret for resultatet.

Her er kommoden inden maling:



My chest of drawers has been painted and placed in our bedroom - and I am really pleased with the change this piece of furniture has undergone. It is no longer just there, rather it makes a statement.

Min lille søde vase (285/365)

285: tirsdag den 13. oktober

Jeg fandt for en måneds tid siden denne søde vase i en af byens genbrugsbutikker. Den er perfekt til årstiden, og jeg er vældig glad for min "investering" på 0,75€.


I am thrilled about my cute little vase that I bought in a thrift shop a month ago. It's perfekt for the season.

tirsdag, oktober 13, 2009

En Julehilsen (284/365)

284: mandag den 12. oktober

Nu gik den ikke længere: jeg var "nødt til" at finde en julecd frem og sætte den på, mens jeg lavede mad. Jeg plejer faktisk at blive fristet til at høre julemusik endnu tidligere på året, men i år har jeg næret mig indtil nu (godt hjulpet af at vores cd'er som det eneste ikke er pakket ud endnu). Men nu er filmen knækket, så I får en julehilsen fra mig.



I couldn't wait any longer - I had to listen to some Christmas music while cooking. I usually listen to Christmas music even earlier in the year but I've held out this time around.

onsdag, oktober 07, 2009

Farvel til 70'ernes indretningsidé (279/365)

279: onsdag den 7. oktober

Jeg har for en del år siden overtaget en gammel afsyret kommoden fra mine forældre. Kommoden er en gang i 70'erne blevet afsyret, og det skulle den aldrig have været. Som så mange af de afsyrede møbler, der står rundt omkring i Danmark, så er denne kommode lavet i en kvalitet træ, der indbyder til maling. Det har hele tiden været min plan at få malet kommoden, men jeg har bare ikke fået gjort det.



Nu skal kommoden stå i vores nymalede soveværelse, så nu ska den males. Det er en lidt omstændelig proces at få malet afsyret træ, fordi knasterne skal have shelllak, der skal grundes et par gange, og derefter skal der males nogle gange. Jeg er nået til at vente på, at jeg kan male første gang.



I've spent part of the day working on upgrading an old chest of drawers. It needs painting to make it look fresher.

Papirquilt (278/365)

278: tirsdag den 6. oktober

Som led i renoveringen af soveværelset fik jeg den idé, at jeg selv kunne lave noget dekoration til væggene. Jeg overvejede almindelige layouts, men blev enig med mig selv om, at det nok var sjovere med noget andet papir"kunst". Inspireret af et print på Etsy gik jeg i gang med at lave et quiltet papirtræ. Træet er lavet på et almindeligt 30x30 ark karton og med mixede grønne papirer - en god måde at bruge rester på.

Det var noget pusleri og rigtig sjovt at lave. Da jeg havde samlet træet besluttede jeg, at jeg nok var "nødt til" også at sy alting fast. Apropos syning så ELSKER jeg at sy på layouts, altered items kort med mere, så Margit jeg kan varmt anbefale det. Det er nemt og effektfuldt.



I decided to make a quilted tree nspired by a print I saw on Etsy. It was a lot of fun making the tree and I doubt it will be the last paper quilt I'll make.

Så males der (277/365)

277: mandag den 5. oktober

Jeg trives ikke ret godt med hvide vægge, hvide karme, hvide døre, hvide lofter... Så nu er jeg gået i gang med malearbejdet. Jeg startede med soveværelset, som har fået "ren kamel" på væggene.


I don't love living with just white walls, ceilings etc so I've started painting here in Bonn. First order of business is tackling the bedroom.

mandag, september 28, 2009

Pausebillede (270/365)

270: mandag den 28. september

Jeg har gjort rent og ryddet op - virkelig ikke noget, der egner sig til billeder, så derfor kommer der et pausebillede fra mit efterårsfarvede køkken.


Cleaning and tidying doesn't make for great pictures so the picture of today is of my fall coloured kitchen.

torsdag, september 17, 2009

Klar til gæster (257/365)

257: onsdag den 16. september

Vi har flyttet vores gæsteværelse fra 3. til 1. sal, og nu er vi klar til at få gæster. Sågar de historiske guidebøger ligger klar til brug.


We've moved our guest bedroom from the 3rd to the 1st floor and it is now ready for the guests to arrive.

tirsdag, september 15, 2009

Antikaos (256/365)

256: tirsdag den 15. september

Vi har købt et lille skab til vores meget lille entre, og for at holde orden på nøgler mm har jeg pyntet to kasser til antikaos. Papirerne er fra Basic Greys serie Nook & Pantry, som kommer i oktober.



I've decorated a few boxes that will serve to minimize the risk of chaos spreading on our small cupboard in our small entrance.

fredag, september 11, 2009

Skatteøen (251/365)

251: torsdag den 10. september

Jeg var på udflugt torsdag; en turné rundt i Bonn til nogle forskellige genbrugsforretninger. Jeg var på jagt efter hvid keramik, sengeborde og en kommode. Jeg fandt keramik og en kommode af interesse.


Thursday was a day filled with thrift-shopping. I toured a few of Bonn's thrifty stores and found some goodies.

søndag, august 30, 2009

I sidste øjeblik (238/365)

238: fredag den 28. august

Ikke meget at sige andet end, at det blev i sidste øjeblik fredag... Her er det Kristians sengebord kort før midnat.



Not a lot to tell - but I did manage a picture of K's bedside table before midnight.

torsdag, august 13, 2009

Vi har fået en kontorstue (223/365)

223: onsdag den 12. august

Tirsdag aften slæbte vi (især K og min mor) rundt på møbler her i lejligheden. Vi bor på tre etager, og på første salen er der indgang og en smuk stue. Problemet er, at vi aldrig kom ned i stuen, og det er en skam. Nu er planen, at indrette rummet dernede til et lækkert gæsteværelse, og vi har fået en lille stuedel i det rum, hvor jeg scrapper. Det er super hyggeligt.




We've redecorated and combined my scraproom with a small couch area. This really works well because K and I can be together when I scrap. The room is much more cosy now and we're happy.