Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

torsdag, december 10, 2009

De gode gode kafka'er (344/365)

365: torsdag den 10. december

Jeg har lokket opskriften på min mors fabelagtige kafka'er ud af hende, og jeg har også fået tilladelse til at dele den med jer her på bloggen. Jeg må dog allerførst komme med en advarsel: de er stærkt vanedannende, og de smager så godt.

Kafka'er
250 g usaltet smør - det skal være meget blødt
2 1/4 cups hvedemel
½ tsk groft salt
5/8 cup flormelis
1 tsk vanilleekstrakt (evt.)
2 spsk espressopulver opløst i 1 tsk varmt vand

Smør røres blødt og flormelis tilsættes.
Tilsæt espressoblandingen og vanille.
Tilsæt mel; rør til dejen hænger sammen, når den håndteres med fingrene.
Køles en time.
Udstikkes ovalt. Brug bagsiden af et knivsæg til at lave rillen ned gennem kagen, så den ligner en kaffebønne.
Bages ved 170 grader i cirka 20 minutter.

Jeg håber, at I kan bruges opskriften, og jeg vil da gerne høre, om I kan lide dem. God fornøjelse.

tirsdag, april 15, 2008

En helt masse knapper - og en opskrift på knopper.

Louise har været her i dag, og til vores store overraskelse lykkedes det mig at lægge sidste hånd på et layout, der har været undervejs i ganske lang tid. Det er (som det nok er klart for de fleste efterhånden) et billede af vores bonusnevø, Bertram. Han er en skøn unge!

Materialerne er Scenic Route Grafton og CI Creative Cafe knapper i lange baner. Denne gang har jeg altså snydt og undladt at sy knapperne på... Gad vide hvor lang tid, det ville tage at sy 60 knapper fast?


Imorgen går turen mod Tika og den årlige forårsweek-end sammen med Esben & Sus. Det bliver skønt med svensk stilhed, spil i lange baner, lösgodis og Höganäs. Og det bliver så dejligt! Da vi altid er af sted i St. Bededags, skal vi naturligvis bage hvedeknopper, og derfor har jeg været i pc-arkivet og fundet opskriften frem. Den er fra Berlingske Tidende og den er da nok 10 år gammel, hvis den ikke er ældre. Men den er tilgengæld også super god. Hvis du har mod på selv at bage årets hveder, så prøv denne opskrift:

Hveder
30 stk

120 g smør
5 dl sødmælk
100 g gær
1 spsk groft salt
1 dl sukker
1 tsk stødt kardemomme
2 store æg
ca 1 kg hvedemel

Smelt smør og pisk mælk i.
Lun kun lige mælk og hæld i stor røreskål
Pisk smulret gær i; blandingen skal kun lige være lun
Når gæren er opløst, piskes salt, sukker og æg i.
Bland kardemomme i lidt af melet og pisk det i. Pisk ca halvdelen af melet i lidt ad gangen, så dejen piskes helt glat.
Dejen skal hænge sammen, men den er lidt klistret.
Hæld den ud på et melstrøet bord og ælt resten af melet i.
Læg dejen i en stor røreskål, evt. med lidt mel i bunden. Dæk med et opvredet viskestykke og sæt dejen lunt 30 minutter.
Ælt den igen sammen med lidt mel på bord.
Dæk igen skålen med fugtigt klæde og lad dejen hæve 20 min.
Læg bagepapir i bradepanden.
Ælt dejen let og del i 30 stykker.
Form og tril til 30 boller.
Sæt dem i rækker på bradepanden, dæk med fugtigt klæde og lad hæve i 50-60 min, til de støder sammen.
Sæt bradepanden på miderste rille i ovnen og bag hvedeknopperne 20-25 minutter. Hvedeknopperne skal hænge sammen, være gyldne og gennembagte.
Tag panden ud og læg et tørt viskestykke og en bageplade over. Vend de sammenhængende boller ud på vistestykket, så de kommer til at ligge med bundsiden opdd. Lad bagepapiret blive på og dæk med 1-2 viskestykker mens hvedeknopperne køller helt af.
Jeg håber, I får en dejlig forårsweek-end (tænk at skrive det tirsdag aften), når I når dertil.
Glædelig St. Bededag ;o)