En af traditionerne, der hører til julen, er det fine pyntede bord, vi sætter os omkring for at nyde julemiddagen. I år var temaet hos os "rustik" jul, og det udløste et behov for at skabe en skov, der kunne stå på bordet. Skoven blev skabt i en skotøjsæske beklædt indeni med en affaldsæk og beplantet med tre store nåletræer og to små enebær. Bunden blev dækket med mos, en gren og lidt guldkogler. Og så stod vi der med en skov i en hvid skotøjsæske fra Normann... Det duede jo ikke. Så jeg satte mig på kældergulvet med gran og limpistol og en times tid senere var skoven klar.
Bordet med skov på midten.
Da skoven var kommet på bordet, var vi ikke helt tilfredse alligevel - der manglede sne og glimmer. Så der kom først gang i glimmeret fra Panduro.
Mod og glimmer - det er godt.
Vi var stadig ikke helt tilfredse, så frem kom pulversneen til modelbaner, og så hjalp det på vinter- og julehyggen i vores lille skovscene.
Da skoven var kommet på bordet, var vi ikke helt tilfredse alligevel - der manglede sne og glimmer. Så der kom først gang i glimmeret fra Panduro.
Vi var stadig ikke helt tilfredse, så frem kom pulversneen til modelbaner, og så hjalp det på vinter- og julehyggen i vores lille skovscene.
Foruden skoven havde vi tre forgyldte rensdyr, guldstjerner til fyrfadslys og de små huse, jeg har lavet som bordkort.
Over hele scenariet hang engleflokken og spredte lys og glans over vores julemiddag.
Der var naturligvis også pynt ved sofabordet, selvom vi faktisk aldrig nåede derind i løbet af aftenen. I skal nu ikke snydes for et kig på min mors fine amaryllisdekoration.
Som nogle af jer måske kan huske fra sidste år, så gør vi ganske meget ud af tilbehøret juleaften. Vi får and og fars (en rigtig lækker julefars med masser af tørrede frugter) men over årene er det gået sådan, at det vigtigste for (de fleste af) os, er tilbehøret. I år havde vi:
- kartoffelmos
- "indmaden" fra anden (dadler og abrikoser)
- sauce
- tranebærkompot
- cocktailpølser stegt i en marinade
- rosenkål med kastanjer
- en super lækker rødkål
- bagte rodfrugter
- grønne bønner med dild og citron
- græskar med hvidløg, chili og rosmarin
- appelsinsalat a la Camilla Plum
- grillede peberfrugter med feta og mandler
Der er altså nogle af deltagerne juleaften, der synes, at der er lige lovligt mange grøntsager involveret, men der er frit valg, så man bestemmer selv, hvad man vil have på tallerkenen. Som altid skal jeg forsøge lidt af hver, og jeg troede faktisk, at jeg var på plads og tog derfor et billede af tallerkenen, inden jeg begyndte at spise.
Jeg havde dog ikke husket det hele - faktisk havde jeg glemt noget af det allerbedste: rødkålen. Så var der ikke andet for end at skubbe lidt til kartoffelmosen, og så var jeg klar.
Med så meget på tallerken, er der ikke mange af os, der har plads til en anden omgang, men vi nyder den første tallerken og snakker meget om alle sagerne.
Når det kommer til desserten, er vi gevaldigt traditionelle; vi får nemlig ris a la mande med kirsebær (kolde amarettokirsebær). Det er min tallerken med ris a la mande, og jeg spiser altså ikke kirsebærene. Jeg har faktisk først indefor de seneste år lært at holde af ris a la mande, men kirsebærene har jeg endnu ikke overgivet mig til.
Lige så sikkert som ris a la mande er desserten, er det, at min far spiller et spil med mandlerne. Det skal være sådan - ellers er det bare ikke rigtigt jul. I år fangede jeg ham på linsen, så vi nu har billedmæssigt bevis for gækkerierne.
Der udspiller sig også en lille scene mellem min kusine, Liza og Kristian, som sad ved siden af hinanden. Liza opdagede nemlig, da Kristian fik den hele mandel. Kristian bliver aldrig pokerspiller, men han er sød.
Når maden er spist, mandelgaven uddelt, og der er sat vand over til kaffe og the, kommer vi til det punkt på aftenen, der mere end noget andet, giver mig en fuzzy feeling i maven. Hele den lille familie, hånd i hånd om træet. Vi synger det bedste, vi har lært. Og det er jo kendt, at enhver fugl synger med sit næb - hos os er der mange forskellige næb, kan man måske sige...
Efter en tre fire sange kapitulerer vi, og gør os klar til gaveorgiet. Jo større Liza er blevet, jo færre gaver er der - men der er nu stadig gaver nok til at holde os underholdt i et par timer. Vi er kun syv mennesker juleaften, så vi giver os nok også særligt god tid med gaverne. Gaverne åbnes en for en, og vi følger alle spændt med, når de andre åbner deres gaver.
Midt i gaveåbningsceremonien leverede min mor helt utilsigtet årets joke. Hun havde spurgt, om vi ville have småkager, og svaret var ja. Det udløste, at hun kom ind med kagestativet med kagerne fra om eftermiddagen, inden hun gik i kælderen for at hente flere - nøj hvor vi grinede af det udvalg af kager, der kom på bordet:
Det hører nok med til historien af efter vi havde grinet færdigt, blev fadet fyldt op, så der var masser at vælge imellem, og ingen gik sultne hjem fra denne juleaften.
Jeg havde en dejlig juleaften, og jeg glæder mig til næste juleaften allerede. Glædelig jul til familien og til alle jer, der læser med.
I am sorry but for these long posts, I just cannot translate it all. But essentially the post is a recap of our Christmas Eve. We celebrated like every year and had a wonderful evening together. Merry Christmas - and I hope you enjoyed your traditions.
7 kommentarer:
Du har helt ret - juleaften SKAL foregå helt efter traditionerne som den "altid" har været :)
..og skønt at få et kig ind i jeres traditioner, og så er det jo nogen dejlige billeder du har fået taget fra aftenen :)
Ha- en god 2. juledag :)
Hvor er det smukt og hyggeligt. Maden ser rigtig lækker ud - jeg bliver næsten helt misundelig. Jeg håber I har haft en rigtig god jul og at du har fået mange gode gaver.
Tak fordi jeg måtte kigge med på jeres juleaften. Det ser både hyggeligt og lækkert ud. Du har rigtig forstået at formidle stemningen ud gennem bloggen.
Glædelig bagjul til dig!
Så har jeg sådan næsten været med til din juleaften også, tak for det - lyder præcis så hyggelig som en jul SKAL være. I år var vi jo kun 3 og to bamser da alle andre var spredt rundt hos familierne - men vi hyggede os gevaldigt, og huskede min mor, som vi altid gør, ved at Mie og jeg spontant udbrød "så kig dog på træet - begærlige unger" samtidig efter første pakke var lukket op, fordi min mor engang udbrød det midt i et lidt for vildt gaveorgie da alle børnebørn var små - og siden blev citeret for det hvert år - også posthumt. Men jeg kender hende godt nok til at vide, at hun sidder på sin lille sky med et skævt grin på læben. =0)
Fantastisk kig ind hos "dig og dine" om alle traditionerne, som vi nogle gange kæmper for at holde i hævd. Jeg er dybt imponeret over jeres udbud til julemiddag. Spændende med alle det lækre tilbehør. Jeg holder også mest af, at pakke gaver op på den facon, og vi gjorde sådan da vores drenge var små. Men i det pakkeræs nogle af de unge i vores familie holder over for børnene kan det ikke holde. Så ville vi sidde der endnu. ;o)
Jeg håber det hjælper når de bliver lidt større.
Tak for kigget og rigtig god søndag til dig.
Tak fordi jeg måtte komme med til din juleaften. Hvor ser den hyggelig ud. Sjovt nok så havde min mor glemt de pillede aspargeskartofler hjemme i østjylland, så vi måtte fordi min svigerinde der havde et par glas kartofler. Ingen juleaften hos os unden brunede kartofler :)
Hej Cecilie!
Tak for et kig på din jul - og Jeres overdådigt, fabelagtigt smukke juletræ! Du godeste - har godt nok kigget på billederne længe og meget; et træ lige et mit hoved (men desværre ikke andre i familiens hoveder ;-)
Rigtig glædelig jul, og godt nytår til dig og dine!
Send en kommentar