mandag, december 07, 2009

En krans af papir - og min private klimahelt (341/365)

Efter en rigtig hyggelig week-end sammen med mine forældre var det tilbage til hverdagen, hvilket i denne måned betyder, at jeg er alene hjemme i mit barndomshjem. Jeg havde nogle forskellige projekter, der skulle styr på: der skulle udtrækkes en vinder i ScrapSisters scrapfestival, noget julepynt jeg havde lavet til min mor skulle op og hænge, jeg skulle skrive på nogle artikler til ScrapSisters, og så troede jeg, at jeg skulle have sendt nogle af julekortene. Post DK ville desværre ikke samarbejde, da de da virkelig ikke havde 1 kronesfrimærker i den nærmeste postbutik... Nej, det giver jo mening. Gud, hvor er jeg træt af Post DK. Heldigvis ville han da gerne sende den pakke, der skulle af sted til Berit fra Cancerkort.

Foruden de nævnte opgaver skulle jeg have lavet en krans til min mor, da jeg havde foræret hende en kransholder i en af hendes kalendergaver. Rundt om i blogland florerer forskellige kranse, man kan lave i papir, men jeg vendte tilbage til den, jeg lavede sidste år, da jeg rigtig godt kan lide det design. Min mors krans er lavet i forskellige røde nuancer suppleret med lidt lyse / grønne papirer, hvor min var lavet i vinterkolde nuancer.

Min krans fra sidste år.


Min mors krans fra i år.


Som mange af jer ved arbejder Kristian for FNs klimasekretariat til daglig, og da det netop er klimasekretariatet, der afholder topmødet, har Kristian fået mulighed for at arbejde derude i tre uger. Det betyder, at han arbejder meget lange dage, og at han er en sjælden gæst her i huset, men i dag var han "tidligt" hjemme (klokken 21), så jeg nåede at snappe nogle billeder af min klimahelt og et af dem måtte være dagens billede.

341: mandag den 7. december

11 kommentarer:

Charlie sagde ...

Fin krans og dejligt din klimahelt var hjemme et smut. Det må være hårdt arbejde med sådan et kæmpe arrangement - men også vildt spændende.

Charlotte sagde ...

Super flotte kranse - det må tage sin tid at lave dem!? Tænk engang hvad man kan bruge papir til. :0)
God dag til dig.

Mona sagde ...

skøn krans og endnu skønnere klimahelt!!!

Margit sagde ...

De kranse er bare SÅ flotte. Jeg er også imponeret over, hvordan du kan få dem til at se ud "bare" af papir. Jeg tror jeg må teste det en dag... måske i lille udgave som 1. forsøg.
Det må være super spændende for K. men også nogle drøje og lange dage... Hav en dejlig dag.

Ditte sagde ...

Den krans får mig til at tænke på vabler på fingrene ;o) I dag ville jeg nok finde en egnet punch.
Den er fantastisk flot den du har lavet til din mor, i dejlige, varme julefarver.
Fantastisk job K besidder, tænk at være med der hvor alles øjne hviler i disse dage - wauu!

marie sagde ...

hvor er kransene flotte!!
og dejligt at du havde christian hjemme et smut :)

Lone sagde ...

Wow nogle flotte kranse, de er super flotte, hvordan laver du dem ? Nu du er gift med en klimahelt, kan du så et sende ham et ønske fra mig om en hvid jul ???? ;-) Fortsat go december

Karina sagde ...

De kranse er vildt imponerende. Har du klippet hver en blomst ud i hånden eller ER det en punch? Uanset hvad, er det et flot stykke arbejde. Den ville helt sikkert pynte hjemme hos mig også ; )
God decemberaften til jer.

madamtridse sagde ...

Hvor er de kranse bare smukke. Det er en super god ide, så kan man jo samtidig komme af med sine papirrester.:)
Ja det er en travl periode for dem der arbeder med "klimaet" Men det er jo rart at du ser ham bare engang imellem.
Rigtig god decemberaften.

Netti sagde ...

Wow hvor er den krans flot. Jeg bøjer mig i støvet!! Men jeg bliver nødt til at vide; hvor mange blomster gik der til kransen?
Skønt med sin egen klimehelt så i kan hygge i Danmark i decembermåneden :)

Ida sagde ...

De er helt vildt flotte dine kranse. Hils Klimahelten.