Godt nytår - og blog candy

Først og fremmest vil jeg ønske alle mine læsere et fantastisk nytår og sige tak for det år, der er gået. Jeg sætter stor pris på, at I følger med her og ind imellem smider en lille kommentar til mig. Det er også hyggeligt at møde mange af jer på jeres egne blogs, og jeg glæder mig til 2010 i jeres selskab - både på og af bloggen.

Godt nytår - og velkommen til 2010!

Det er meget længe siden, jeg har haft en blog candy her på bloggen, men jeg tror, det er på tide. Efter et år med masser af billeder på bloggen men ikke så meget scrap, skal jeg have rystet posen. 2010 bliver en spændende og udfordrende år for mig, men jeg håber, at der bliver tid og plads til mere scrap, end det har været tilfældet i år.

Jeg kan ikke løfte sløret for indholdet af blog candyen, da jeg lader det afhænge af om det er en af mine scrappende eller ikke-scrappende læsere, der vinder. Hvis du scrapper, får din blog candy slagside mod scrapbookingområdet, scrapper du ikke bliver du helt fri for pynt, papir eller andre materialer, hvis du skulle vinde.

Hvad skal du så gøre for at komme i betragtning til denne blog candy? Såmænd bare poste en kommentar et eller andet sted på min blog (jeg skal nok holde øje med, hvem der har kommenteret) inden Hellig Tre Konger - 6. januar.

Inspireret af Sarah (og fordi jeg synes poster om blog candy er så træls, og jeg vil ikke være skyld i,at der bliver flere af dem i blogland) må du meget gerne skrive om min blog, linke til den eller på anden måde nævne min blog på din egen blog, men du må IKKE lave et indlæg på din blog alene om min blog candy.



It's been a while since I've had a blog candy here on Chez Cecilie but New Year's Eve seems like the right day to add one. The rules for this blog candy is simple: write a comment to any post on my blog and do so prior to January 6th. I will then draw a winner among the comments.

I can't reveal the content of the blog candy as I will let it depend on whether the winner is a scrapper or not.

There is one slight twist to the rule: you are not allowed to make a post on your own blog about my blog candy solely. You are most welcome to link to my blog, write about something on my blog or otherwise mention me on your own blog. Just don't do a "Cecilie has a blog candy-post" on your blog - they are no fun reading and I won't be the cause of any more of them popping up!

Den sidste "nadver" (365/365)

365: torsdag den 31. december

Så nåede vi enden af 2009, og dermed også enden af min "tag et billede hver dag"-udfordring. Jeg har ikke gjort op, hvor mange jeg har misset, men det er ikke ret mange. Til gengæld er jeg godt og vel træt af at SKULLE tage et billede hver eneste dag, selvom jeg ikke har noget rigtigt på hjertet.

Jeg vil dog også sige, at det har været super at dokumentere et år, som har budt på ret store forandringer i vores liv, og jeg fortsætter måske ikke med at tage daglige billeder og lægge dem på bloggen, men jeg kommer til at fortsætte med at tage billeder; det kan der ikke herske den mindste tvivl om.

Årets sidste billede er af Esben, Sus og Kristian ved vores veldækkede nytårsbord. Her var menuen raclette med alskens tilbehør og godter. Vi har taget opvasken og gør klar til at spille igen. Herrerne er vist lidt mere mætte end damerne, da de gik hårdt til osten, men ingen skal indlægges med for fyldte maver.

Jeg er nødt til at nævne det - måske mest for min egen skyld: om ganske ganske få timer eksistere Lifetime Moments kun i mindet. Det er ikke så rart at tænke på, men jeg er sikker på, at oplevelserne og glæderne aldrig forsvinder.

På falderebet skal I alle ønskes: Guten Rutsch!

Mere brætspil inklusiv anbefalinger

364: onsdag den 30. december

Som nævnt så spiller vi rigtig mange brætspil - særligt med Esben og Sus, som jo er på besøg henover nytåret, så den får ikke for lidt i disse dage. Vi har efterhånden et MEGET bredt repertoire af spil, vi spiller, og da jeg ved flere lejligheder er blevet opfordret til at komme med anbefalingerne, skal jeg begynde på at skrive disse anbefalinger i denne blogpost.

Arkham Horror: et meget stort, kompliceret spil, som tager mange timer at spille (regn med ikke færre end tre timer pr. spil og ofte mange flere). Spillet er baseret på H.P. Lovecrafts Call of Chuthly, som er en horrorserie. Man spiller hver sin karakter, og man spiller sammen mod spillet. Man skal besejre en lang række monstre, der dukker op af portaler til andre verdener. Hvis man ikke er hurtig nok til at besejre monstrene og lukke portalerne, vågner "the ancient one", som er det ultimative monster, spillerne så må forsøge at kæmpe med og overleve. Spillet har lidt karakter af rollespil blot med brætspillets rammer og guidelines. Det er et svært spil, men det er virkelig sjovt at gå i krig med - og det er herligt at man arbejder sammen. Dog er der det minus, at ingen vinder, hvis ikke alle vinder. Så man kan godt ende med en hel aftens spil uden en vinder ;o)

Colonia: Colonia er et nyt spil (vi købte det på spilmessen i Essen i oktober og har først lige spillet det første gang i dag). Hovedformålet for spillerne er, at de skal samle penge ind til at købe hellige relikvier og eventuelt vinduer til kirken i Köln. Det er et spil med utroligt mange lag, hvor man virkelig skal koncentrere sig for at overskue alle muligheder. Der er en del ventetid, og det bliver derfor også et langt spil. Det er bestemt ikke et spil for folk, der ikke allerede er vant til at spille komplicerede brætspil. Men er man trænet i omfattende regler og komplicerede spil, så er der meget at komme efter i netop dette spil.

Puerto Rico: er et super cool spil, hvor man spiller bosætter i en koloni. Her skal man udvide sin plantage, opbygge et produktionsapparat og få sine varer sendt fra kolonien hjem til moderlandet. Der er mange forskellige muligheder i spillet, og når først man har fat i reglerne, er det forholdsvis enkelt at gå til spillet. Spillet har længe ligget nummer 1 på listen over brætspil på boardgamegeeks.com, men er nu blevet fortrængt. Det er dog fortsat et utrolig godt og veldesignet spil.

Jeg skriver videre på mine anbefalinger i det nye år, så hvis du er til brætspil, kan jeg anbefale, at du vender retur i 2010.

Travlt optaget med brætspil

Jeg er i gang inden midnat - tæller det? Det er svært at nå det hele her mellem jul og nytår. Vi er hjemme i Bonn igen, og vi har taget Esben og Sus med. Det er jo dejligt med selskab, og det betyder, at vi kan få spillet en masse af vores dejlige brætspil, som vi ellers ikke rigtig kan spille, når vi kun er to. Det betyder dog også, at bloggen er lidt stille, men sådan er det jo bare. Man må prioritere ;o)

Juletræet med sin pynt

venter ikke længere på, vi får begyndt, men derfor kan jeg jo godt tage billeder af det alligevel. Det var fint vejr i går formiddags, så jeg slog til og fik taget nogle lidt lysere billeder, end dem jeg tog juleaften. Det er altså virkelig vanskeligt at tage billeder af et juletræ med alt det, der glimter og så det mørke træ, men man må jo gøre, hvad man kan. Jeg skal have billeder af juletræet hvert år, og jeg skal nok også scrappe billederne endnu en gang. Men man kan jo også sige, at det er berettiget eftersom, der er tale om et nyt træ hvert år... Ikke?


Det er min fars opgave at købe og pynte juletræet, og vi er hvert år enige om, at i år er det det smukkeste træ nogensinde. Og det er det altså også i år ;o)

De nye LED-lys lyser virkelig op
- markant mere end stearinlysene juleaften, må man sige.

Hvert år bliver vi også imponeret over, hvor meget pynt der kan være på træet. Det tager det meste af en dag at få hele træet pyntet, men for søren hvor vi også nyder synet, når det står pyntet og klart.

Juletræet i mørket fra den anden side.

Fordi der var godt lys 2. juledag om morgenen, lykkedes det mig at få disse billeder i kassen. Noget af julepyntet er "bare" smukt pynt, mens andet er bærer af vores familiekrønike, ting som hvert år minder os om vores fælles oplevelser og tiden, der er gået. Jeg elsker at genfinde disse ting og huske gode tider.

Skibet i venstre side af billedet er fra Mystic i USA - en rigtig sjov og fin by.

Sporvognen her er fra San Francisco.

Et sidste billede af træet - nu med lys udenfor.

Our Christmas tree is a family heirloom as it holds ornaments from all over the world and from the last 20 years of family history. I love finding the different ornaments and thus to be reminded of good times past. Every year we feel that this is the most beautiful tree we've ever had; this year is no different. It is beautiful and we love looking at it.

Juleaften for fuld udblæsning

Jeg elsker juleaften - også selvom jeg i år ikke rigtig har været i julestemning. Jeg elsker alle traditionerne, alle de små ting der til sammen skaber dagen, alle indforståethederne og de små familiejokes. Mens min mor og jeg stod i køkkenet og forberedte maden, kom mine forældres genbo over og spurgte efter æbler til rødkålen og sherry til ris a la mande (der skal da IKKE sherry i...). Jeg kunne ikke lade være at trække på smilebåndet over, hvor indforstået danskere taler sammen til jul. Man kan spørge til "træet", og alle er med. Man kan spørge and eller flæskesteg, og alle har et svar. Man kan være ganske sikker på, at naboen kan hjælpe med ingredienser til rødkål få timer før middagen. Jeg ved ikke, om det er kulturhistorikere eller min sentimentale sider, der giver udslag, men sådan noget giver mig kuldegysninger af begejstring og glæde. Jeg kan godt forstå, at der er skrevet bunker af kulturhistoriske værker om julen, dens betydning og indhold.

En af traditionerne, der hører til julen, er det fine pyntede bord, vi sætter os omkring for at nyde julemiddagen. I år var temaet hos os "rustik" jul, og det udløste et behov for at skabe en skov, der kunne stå på bordet. Skoven blev skabt i en skotøjsæske beklædt indeni med en affaldsæk og beplantet med tre store nåletræer og to små enebær. Bunden blev dækket med mos, en gren og lidt guldkogler. Og så stod vi der med en skov i en hvid skotøjsæske fra Normann... Det duede jo ikke. Så jeg satte mig på kældergulvet med gran og limpistol og en times tid senere var skoven klar.

Bordet med skov på midten.

Da skoven var kommet på bordet, var vi ikke helt tilfredse alligevel - der manglede sne og glimmer. Så der kom først gang i glimmeret fra Panduro.

Mod og glimmer - det er godt.

Vi var stadig ikke helt tilfredse, så frem kom pulversneen til modelbaner, og så hjalp det på vinter- og julehyggen i vores lille skovscene.

Pulversneen falder.

Foruden skoven havde vi tre forgyldte rensdyr, guldstjerner til fyrfadslys og de små huse, jeg har lavet som bordkort.

Mon glimmerrensdyr spiser guldkogler?

Mit bordkort.

Over hele scenariet hang engleflokken og spredte lys og glans over vores julemiddag.

Julebordet i al sin pragt.

Der var naturligvis også pynt ved sofabordet, selvom vi faktisk aldrig nåede derind i løbet af aftenen. I skal nu ikke snydes for et kig på min mors fine amaryllisdekoration.

Amaryllis.

Som nogle af jer måske kan huske fra sidste år, så gør vi ganske meget ud af tilbehøret juleaften. Vi får and og fars (en rigtig lækker julefars med masser af tørrede frugter) men over årene er det gået sådan, at det vigtigste for (de fleste af) os, er tilbehøret. I år havde vi:

- kartoffelmos
- "indmaden" fra anden (dadler og abrikoser)
- sauce
- tranebærkompot
- cocktailpølser stegt i en marinade
- rosenkål med kastanjer
- en super lækker rødkål
- bagte rodfrugter
- grønne bønner med dild og citron
- græskar med hvidløg, chili og rosmarin
- appelsinsalat a la Camilla Plum
- grillede peberfrugter med feta og mandler

Der er altså nogle af deltagerne juleaften, der synes, at der er lige lovligt mange grøntsager involveret, men der er frit valg, så man bestemmer selv, hvad man vil have på tallerkenen. Som altid skal jeg forsøge lidt af hver, og jeg troede faktisk, at jeg var på plads og tog derfor et billede af tallerkenen, inden jeg begyndte at spise.

Første tallerken.

Jeg havde dog ikke husket det hele - faktisk havde jeg glemt noget af det allerbedste: rødkålen. Så var der ikke andet for end at skubbe lidt til kartoffelmosen, og så var jeg klar.

Min færdige tallerken.

Med så meget på tallerken, er der ikke mange af os, der har plads til en anden omgang, men vi nyder den første tallerken og snakker meget om alle sagerne.

Når det kommer til desserten, er vi gevaldigt traditionelle; vi får nemlig ris a la mande med kirsebær (kolde amarettokirsebær). Det er min tallerken med ris a la mande, og jeg spiser altså ikke kirsebærene. Jeg har faktisk først indefor de seneste år lært at holde af ris a la mande, men kirsebærene har jeg endnu ikke overgivet mig til.

Min portion ris a la mande - desværre ikke med den hele mandel i.

Lige så sikkert som ris a la mande er desserten, er det, at min far spiller et spil med mandlerne. Det skal være sådan - ellers er det bare ikke rigtigt jul. I år fangede jeg ham på linsen, så vi nu har billedmæssigt bevis for gækkerierne.

Mon det faktisk er mandlen?

Der udspiller sig også en lille scene mellem min kusine, Liza og Kristian, som sad ved siden af hinanden. Liza opdagede nemlig, da Kristian fik den hele mandel. Kristian bliver aldrig pokerspiller, men han er sød.

Mandelgavevinderen 2009.

De levende lys på træet tændes.

Når maden er spist, mandelgaven uddelt, og der er sat vand over til kaffe og the, kommer vi til det punkt på aftenen, der mere end noget andet, giver mig en fuzzy feeling i maven. Hele den lille familie, hånd i hånd om træet. Vi synger det bedste, vi har lært. Og det er jo kendt, at enhver fugl synger med sit næb - hos os er der mange forskellige næb, kan man måske sige...

Juletræet med sin pynt .
(Umuligt i mørket, men der skulle være et billede)

Efter en tre fire sange kapitulerer vi, og gør os klar til gaveorgiet. Jo større Liza er blevet, jo færre gaver er der - men der er nu stadig gaver nok til at holde os underholdt i et par timer. Vi er kun syv mennesker juleaften, så vi giver os nok også særligt god tid med gaverne. Gaverne åbnes en for en, og vi følger alle spændt med, når de andre åbner deres gaver.

Et mørkt billede - men der er faktisk gaver under træet.

Midt i gaveåbningsceremonien leverede min mor helt utilsigtet årets joke. Hun havde spurgt, om vi ville have småkager, og svaret var ja. Det udløste, at hun kom ind med kagestativet med kagerne fra om eftermiddagen, inden hun gik i kælderen for at hente flere - nøj hvor vi grinede af det udvalg af kager, der kom på bordet:

Så kom kagerne på bordet
- der er syv, en til hver.

Det hører nok med til historien af efter vi havde grinet færdigt, blev fadet fyldt op, så der var masser at vælge imellem, og ingen gik sultne hjem fra denne juleaften.

Jeg havde en dejlig juleaften, og jeg glæder mig til næste juleaften allerede. Glædelig jul til familien og til alle jer, der læser med.




I am sorry but for these long posts, I just cannot translate it all. But essentially the post is a recap of our Christmas Eve. We celebrated like every year and had a wonderful evening together. Merry Christmas - and I hope you enjoyed your traditions.

Julemorgen 2009

Som så mange andre danskere fejrer min familie jul efter traditionerne - altså vores traditioner. De indebærer, at vi mødes hos min morbror og tante i Greve til morgenmad mellem klokken 7 og 7.30. Vi starter altså dagen ganske tidligt, men det har vi altid gjort (læs dette indlæg, hvis du vil vide, hvorfor vi starter på denne måde), så det er som det skal være. Jeg har endnu aldrig oplevet en jul uden en julemorgen, hvis jeg husker rigtigt.

Det er på mange måder særligt hyggeligt, fordi vi starter dagen i mørke og sammen bevæger os ind i julelyset og tilbage igen i mørket.

Min far og K venter på at måltidet går i gang.

En lidt juletræt mandsperson.

Min onkel er super dygtig til at dekorere, og bordet ser altid fantastisk ud julemorgen. De seneste par år har dekorationen blandt andet bestået af sølvrensdyr og diverse julegrønt. I år var rensdyrene blevet til transportdyr for nogle meget trinde julemænd fra Sverige.

Bordet set fra min plads.

Den lille runde julefar på sin rensdyrkane.

Som det kan ses, er der god plads omkring bordet til andre gæster end os. Det er en dejlig tradition, og vi glæder os allerede til næste julemorgen.

Glædelig jul!

Gæt om mine forældres internet strejkede på lillejuleaften, så det ikke var til at få opdateret bloggen. Kristian har kæmpet med nettet en god del af formiddagen, TDC har været involveret og nu er der hul igennem, så jeg kan få opdateret helt hurtigt.

Det vigtigste i dag er naturligvis at ønske Jer alle sammen en fantastisk, vidunderlig glædelig jul. Jeg håber, at anden er god, rødkålen rød og gaverne smukt pakket ind. Vi ses på den anden side af træet.

Glædelig jul!




We were without internet yesterday which made updating the blog impossible. Now that we are back online I have time to wish all of you a wonderful and magical Christmas. Today is the BIG day here in Denmark hence the merry wishes already.

Den traditionelle Tivolitur

Jeg tager i Tivoli med Ida hvert år til jul, og til trods for vores nye adresse i Bonn blev denne jul ingen undtagelse. Vi havde dog udvidet programmet, så vi startede i Imperial, hvor vi så Avatar. Lad mig bare sige det lige ud: filmen er fantastisk visuelt. 3d-effekt virker bare hele tiden, man har oplevelsen af at kunne røre ved tingene, der svæver ting mellem lærredet og publikum, og der er virkelig dybde i mange af billederne. Hvis du har overvejet at se filmen, så vil jeg bestemt anbefale, at du finder en bif, der viser den i 3d. Det er alle pengene værd og en stor oplevelse.

Efter biografturen fortsatte vi videre i Hereford som altid, og så sluttede vi af med en tur igennem den gamle have. Det er altid en fornøjelse at være af sted på denne juletur med Ida.


For første gang nogensinde, tror jeg, har jeg set ægte is og istapper i Tivoli til jul. Det var virkelig koldt derinde, men det gør jo egentlig oplevelsen endnu mere julet og fin. Også selvom denne isklump måske ikke ligefrem er skøn, siger den da en del om kulden her lige inden jul.


Tivoli eksperimenterer med forskelligt julepynt, og jeg kan faktisk mægtigt godt lide de her lilla kugler på det opstammede træ. Ida var vist mindre imponeret ;o)

355: mandag den 21. december

Dagens billede er af Ida, fordi hun insisterede på, at jeg skulle tage billeder (og have kolde fingre), hvortil jeg svarede, at så endte hun altså på bloggen. Som sagt så gjort.



I visit Tivoli every year at Christmas with a friend. We do much the same each year but this year we added a visit to the local cinema to the mix. It was a cold but terrific day - as always.

Nye indbyggere i Julerup Stationsby (354/365)

Min far har en minitogbane, som kun kommer frem til jul. Den er efterhånden ret udbygget, men man kan altid komme lidt ekstra på. I går var det til tid at nye indbyggere skulle slå sig ned i Julerup Stationsby - byen har heldigvis en meget fri indvandringspolitik.

Det er noget pillearbejde at få de små figurer sat på, da togbanen er i sporstørrelse z, som er i størrelsesforholdet 1:220 (et dukkehus er klassisk i 1:12 og det almindelig modeltog HO er i 1:87), men med pincet, god lim og tålmod, kan det lade sig gøre. Der er ingen tvivl om, at det giver rigtig meget liv til sceneriet, at der er mennesker spredt over byen, på stationen og i landskabet.

354: søndag den 20. december

My father has a model train scenery that is brought out for Christmas. Yesterday we spent some time adding new people to the town. It takes a lot of patience but it does add life to the piece.

Kulde og varme (353/365)

En tidlig lørdag morgen i december, det er hundekoldt udenfor, men da jeg skal til frisør, og Kristian skal hjem til Bonn, er der ikke andet for end at begive sig ud i det hvide kolde landskab, der er Danmark i disse dage.

Det sjove ved vinter og kulde er, at det ser så smukt ud, egentlig også er nogenlunde okay at være ude i, mens det er næsten umuligt at overbevise sig selv om, at det er en god idé faktisk at gå udenfor døren... Hvordan kan det være?

Jeg fik sat Kristian på et tog mod Bonn, efter jeg havde fået en ny og kortere frisure (hvor dejligt), og så gik turen retur hjem i varmen. Der var et par scrapting, der skulle lægges sidste hånd på blandt andet. Det er jo fortsat tiden for hemmelige projekter, der skal laves færdige.

353: lørdag den 19. december

Fra varmen og set gennem disse smukke glaskugler, min mor har købt i Malmø i år, ser sneen jo helt lun ud. Sådan kan man blive snydt. Men kuglen er smuk alligevel.



Denmark is in the grips of King Winter at the moment and it does take some convincing of oneself to actually get outside the warmth of a house. But it sure looks beautiful.

Mandelgaven og bordkortene

Det er blevet en tradition i min familie, at mandelgaven kommer i en scrappet kasse i stedet for blot at være pakket ind. På den måde bliver mandelgavekassen faktisk en del af gaven. Af samme årsag står der også årstal på kasserne, så man kan gå tilbage og se, hvem der fik mandelgaven hvilket år, hvis man skulle være interesseret.

Årets mandelgavekasse er igen igen fra Strauss, men indholdet er dog skiftet (og jeg kan ikke fortælle, hvad der er i, for det er jo naturligvis en hemmelighed). Som det gør sig gældende for årets bordkort er kassen holdt i papirer fra Basic Grey Eskimo Kisses, som virkelig er en af denne sæsons fineste juleserier.

Mandelgavekasse, bordkort og en af min fars adventsgaver
(lokomotivet, som er fra Strauss og som var fyldt med chokoladetrøfler, da min far modtog det).

Mandelgavekassen sammen med nogle af bordkortene.

Nærbillede af kassens enkle pynt.

Jeg har kun pyntet kassen ganske lidt, da jeg synes, der var nok mønster på papirerne. Pynten består af et 3d-element fra Basic Grey og nogle papirblomster. Blomsterne har jeg investeret i efter kraftig inspiration fra Sarah (tak for linket - jeg er ved at finde ud af, hvilke jeg yderligere må bestille). Udover denne pynt har jeg lagt et lang glimmer langs kanterne på kassen. Det har jeg gjort ved at pensle let med decoupagelak og derefter drysse løst glimmer på. Jeg elsker decoupagelak, men jeg kom nok aldrig rigtig til at bruge det til det, det egentlig er tænkt til...

Bordkortet når det er lukket.

Bordkortene er små huse, jeg har malet hvide og derefter beklædt med papir fra Eskimo Kisses. På de dele af husene, der ikke er belagt med papir, har jeg drysset Doodlebug glimmer, som giver et fint fint udtryk af sneklædte tage og gesimser. Den røde prik på toppen er blevet fjernet i den endelige version, ligesom jeg også har brugt et andet mere sart glimmer på de bordkort, der kommer på bordet den 24..

Det åbne bordkort med dets søde hemmelighed.

Bordkortene rummer en lille overraskelse til gæsten; der ligger nemlig en champagnetrøffel i hver. Endnu en gang kom de små huse komplet med fyld, så jeg har bare dekoreret dem.



In Denmark the traditional dessert for Christmas is called Ris a la mande which is a rice pudding mixed with whipped cream, vanilla and almonds. It is served with a cherry sauce and in it is one whole almond. That almond is very important as the one finding the almond in his or her portion of Ris a la mande gets the "mandelgave" (the almond present). In my family we have a tradition (fairly new): the mandelgave is an altered box with the year on it. In the box is then something good but I cannot reveal what is in the box this year.

The small houses are this year's place cards for our Christmas dinner. I've bought them in a terrific store in Bonn and altered them to fit the Christmas theme. Inside each box is a filled chocolate - a sweet secret for every guest.

Værtindegaver (352/365)

Fredag var, som vi alle ved, nominelt topmødets sidste dag, og dermed Kristians sidste arbejdsdag i Bella Center. Det var endnu en af de lange dage, så Kristian var ikke hjemme før efter 22. Jeg brugte aftenen på at lave et par af værtindegaverne, jeg skal bruge over julen, nogenlunde klar. Der er tale om et par kasser mere fra Strauss, denne gang er der en med forskellige små marmelader og en med otte forskellige chokoladestænger. Kasserne er ikke helt færdige endnu; de mangler pynt, men de må alligevel gøre det ud for fredagens billede.

Jeg har brugt MME Colorful Christmas, som har nogle fine alternative julefarver og søde motiver. Jeg er særligt begejstret for papiret med de bittesmå rækker af juletræer på. De er rigtig kække.

352: fredag den 18. december

Friday was Ks last day working at COP15 and it was yet another long day. I spent the evening working on some hostess gifts for the coming season. Once again I used boxes already filled with goodies and simply decorated them for a more personal look.