Picnic ved Stillehavet

Fredag var om muligt endnu smukkere end torsdag, hvilket bestemt ikke gjorde vores planer for dagen mindre oplagte. Vi tog til stranden, så jeg kunne dyppe mine tæer i Stillehavet. Vi havde planlagt det, så vi kunne spise frokost på stranden og nyde havets brusen og solens varme.

Som studerende boede Norri et enkelt akademisk år på Balboa Island som ligger i Newport Beach, og det var her, vi kørte til. I stedet for at tage broen over til øen sejlede vi med en lille færge (der kunne lige være tre biler på færgen), så vi kom til at se øen fra vandet.

Picnic ved Stillehavet er en noget anden oplevelse end picnic ved Øresund; stranden strækker sig så langt øjet rækker og består udelukkende af golden retriever farvet sand. I vandkanten løb et par teenagedrenge og surf-skimmede, hvilket ikke er helt det samme som at surfe, men minder lidt om det. Til trods for at det var varmt og smukt vejr, havde vi næsten stranden for os selv. Vi smed sandalerne i sandet og bredte tæppet ud, så vi kunne nyde vores frokost i første række til surfere, bølger og nogle få skibe – og så den brune smog, der trækker fra LA ud mod kysten. Smoggen er faktisk skræmmende, og det underlige er, at Norri ikke bryder sig om den, men på den anden side er hun heller ikke voldsomt bekymret over den. Jeg ville være meget urolig, hvis jeg boede et sted, hvor smoggen lå så tyk over byen. Den brune bræmme, der kan anes over Catalina Island på dette billede, er smoggen fra LA ikke en sky:


Som jeg husker det, var det noget vanskeligt at komme i nærheden af vandet, da Finn, Lone, Jakob og jeg var her i Californien i midten af 90’erne. Det handler tilsyneladende primært om at vide, hvor man skal køre hen, for på Balboa Island var der ingen problemer med at komme til at dyppe tæerne (eller den nederste tredjedel af bukserne) i Stillehavet.


Vores picnic var vellykket og rigtig hyggelig; det er jo en fornøjelse at sidde på en sandstrand, i 25 graders varme i oktober sammen med en god veninde. Men alt får jo en ende, som bekendt, og vi havde flere planer for eftermiddagen. Vi kørte tilbage til den lille færge og sejlede over til Balboa Island for at kigge på huse og forretninger. Balboa Island er et virkelig hyggeligt, sjovt sted med små lave individuelt udseende huse, som ligger meget tæt. Området kom bag på mig, da det er så anderledes i forhold til, hvad jeg ellers har set af huse i USA.


Nogle af husene ligger helt ned til vandet, og enkelte har endda egne badebroer, hvor deres motorbåde ligger fortøjet. Jeg kunne formentlig godt lige vænne mig til at bo i et af de huse, hvis jeg nu ikke havde andet valg ;o) Desværre er huspriserne for de her 100-120 m2 store huse voldsomt høje; Norri og jeg kiggede hos en enkelt ejendomsmægler, som skulle have mellem 2.25 og 3.5 millioner dollars. Nok er dollaren lav lige nu, men ikke så lav...


Der er en Starbucks på hvert et gadehjørne, og Balboa Island er ingen undtagelse. Vi tog en latte og delte en pumpkin-empanada, som faktisk var udmærket. Til min store fornøjelse kunne jeg få et Orange County og et Halloween Starbucks-krus. Norri kan ikke helt se det spændende i Starbucks-krusene, men jeg synes, de er super souvenirs. Ikke en dag i Californien uden et ”vask-dine-hænder-skilt”, og dagens fandt jeg på Starbucks’ toilet:


Halloween er virkelig en big deal i Staterne: der er flagermus, spøgelser, græskar og skeletter i forretning, vinduer, folks haver (selv i områder hvor husene har koster 15 millioner), alle vegne. Selv brandstationen på Balboa Island havde pyntet deres minihave:


Fra Balboa Island kørte vi til Fashion Island (som ikke er en ø, men et shopping område), hvor Norri mente, Sur La Table lå. Det gjorde de ikke, men efter et par opkald til nummerservice fandt Norri frem til, hvor de faktisk lå. Butikken lå i et andet vældigt fancy shoppingområde, hvor der blandt andet var et bageri kun for hunde! Det var herligt at træde ind i Sur La Table og se alle de lækre køkkenredskaber, og deres undervisningskøkken. Norri og jeg havde egentlig planer om at tage et kursus hos dem, men det bliver desværre ikke til noget.

Ved siden af Sur La Table lå Bristol Farms, som er et fantastisk supermarked. WOW! Jeg var vild med Bushes i Michigan med Bristol Farms er endnu mere fantastisk. Grøntsagerne er arrangeret, så de ser ud som små kunstværker. Interiøret har et bondegårdstema (passer til navnet på forretningen), og alt er super lækkert præsenteret. Ifølge Norri var priserne også derefter, men for danske standarder var det snarere Føtex-priser, end det var Mad & Vin-priser. Jeg tog mit kamera frem og knipsede løs – kunne simpelthen ikke lade være:

Vi købte suppe, salat og kylling med hjem fra Bristol Farms, og det var dagens aftensmad. Kyllingen var desværre lidt tør, men suppen var super lækker. På grund af søndagsbrunchen kørte vi til Norris lokale supermarked for at handle efter aftensmad; det var stadig et fint supermarked men mere almindeligt i standard end Bristol Farms.