Jeg brugte min formiddag på at blive opdateret her på bloggen, snakke med Lone, snakke med Kristian og chatte med Louise. Da Danmark så var gået i seng trissede jeg lidt omkring i huset, tog nogle billeder af indretningen, poolen, palmerne, busken hvor kolibrierne bor (dem er jeg ikke hurtig nok til at fotografere, men de er skægge at observere) og Stanley i hans kæmpebur i stuen:
Stanley vejer godt 25-27 kg, og er efterhånden på højde med en almindelig hund, så det skulle gerne sige noget om præcist hvor stort, buret er!
Det her er kolibribusken; og der er virkelig mange af de små lynhurtige fugle lige udenfor Norris køkkenvindue. Det er en fornøjelse at stå ved vasken og se dem suse frem og tilbage.
Poolen med mål, ugle og klippestykker.
Norri var hjemme til frokost for at lukke Stanley lidt ud af buret og for at fodre ham, så vi spiste en hurtigt frokost sammen, hvilket selvfølgelig var rigtig hyggeligt.
Jeg har fået tilsendt nogle Love, Elsie produkter, som jeg skal lave et minialbum med. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er produkterne ikke noget for mig. Elsie Flannigans stil er meget hendes egen, og derfor vanskelig at omsætte til ens eget udtryk. Nå, men der var jo ikke andet for end at gå i gang med at lave albummet, som nu bliver en samling efterårsopskrifter med fokus på "food to keep you warm". Albummet var mit eftermiddagsprojekt, som dog ikke nåede at blive færdigt.
Drengene kom hjem i løbet af eftermiddagen, og det var virkelig hyggeligt at høre deres indbyrdes drillerier og deres fællessang. De er tydeligt opdraget til at have tillid til dem selv og til ikke at være generte, så de synger gerne højt og længe. De er begge teen-agere med alt hvad det indebærer af muthed og brokkeri, men sålænge man ikke skal være forældrene i den sag, er det jo uproblematisk ;o)
Daniel havde water polo træning, og Warren skulle til møde i synagogen, så det var kun Norri, Matthew og jeg til middag. Jeg er overrasket over, at bordskikken tilsyneladende ikke er noget, familien går op i. Der ses tv, læses avis og skovles mad ind i en gevaldig fart. Når man er færdig med at spise rejser man sig bare; ikke noget med at vente på resten af middagsselskabet (og det gælder for teenagere såvel som for de voksne). Det er helt tydeligt et mønster, som er naturligt for familien, og ikke noget der er genstand for diskussion. Men det er meget anderledes end den bordskik, jeg er vant til hjemmefra, så jeg skal lige vænne mig til det.
Norri og jeg blev siddende og snakkede efter middagen, og inden vi skulle hente Daniel fra træning. Det bliver tidligt mørkt i Los Angeles, men alligevel træner water polo holdet i en udendørspool, som så blot er oplyst for at de kan se, hvad de laver. Vi hentede Daniel omkring klokken 20.30, og der var det stadig lunt nok til at man kunne spille water polo udenfor!
Vi så familien Hennagins favorit hockeyteam Anaheim Ducks vinde en kamp mod Detroit Red Wings 6-3. Som Kristian ved, så fatter jeg ikke hockey, og det gør jeg fortsat ikke... Men det er hyggeligt at se det sammen med nogen, som går op i sporten.
Livet som Stay at Home Guest er ikke så tosset endda, men jeg glæder mig til at komme ud og opleve noget nyt i dag, hvor vi skal til dyrelæge, i biffen, ud at shoppe og ud at spise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar