Palmer, æbler, græskar og Yodling Merle...

Regnvejr? Skyet? Mørkt? Er jeg slet ikke rejst til USA, men blevet hjemme i efterårs-Danmark? Lørdag morgen vågnede jeg til lyden af regn på min rude, hvilket naturligvis var noget uventet. Her har jeg pakket sandaler og sommerbukser i forventning om californisk sensommer og varme, og så regner det fra morgenstunden?

Regnen kom også uventet for Norri, som var urolig for, om vi fortsat kunne køre til Oak Glen eller det ville være for vådt og koldt til at blive en god tur. Efter en rolig morgen smurte Warren sandwiches og pakkede køletasken, og vi kørte af sted til Oak Glen, som viste sig at ligge godt 1½ times kørsel fra Norri & Warren. Afstandene opfattes unægteligt anderledes i USA end i Danmark; vi ville være kørt tidligt hjemmefra og have planlagt en heldagsudflugt, men her er det ikke så langt at køre som så meget andet, og tempoet er sat derefter. De kulturelle forskelle opdages helt sikkert i de små såvel som de store ting.

Måske er freeways ikke "margueriteruter", men man kan ikke undgå at opleve ting alligevel. Bare alle bill board reklamerne, de kæmpestore biler på vejene, palmerne (de ufatteligt store og talrige palmer) og skilte som "adopt this freeway" eller "this wall has been adopted by...", for ikke at tale om bilen med reklame for The Grout Doctor, hvilket må siges at være et smalt erhverv.

Vi holdt en enkelt tissepause hos McD, og jeg kunne naturligvis ikke lade være at tage et billede af en af Californiens utallige palmer:



Oak Glen er et æbleplantageområde, som helt sikkert tjener mange penge på turisme på grund af æblerne. Det var fortsat vådt og gråt, da vi kom til Oak Glen, så vi kom ikke ud og plukke vores egne æbler, men kørte i stedet mellem de forskellige salgssteder, som hver havde deres specialiteter at byde på: et sted lavede de særlige donuts med æblecider i dejen (sjældent har jeg set så lang en kø...), et andet lavede de gode apple pies og et tredje har noget så eksotisk som antikviteter at byde på.

Vi spiste vores picnic frokost ved et bord i en lille park, hvilket var rigtig hyggeligt. Det er altid hyggeligt med picnic, og der var masser af mennesker og masser at se på, så vi havde en god omend lidt kold frokost i det efterårsgrønne og -brune.

De fleste af disse steder havde "pumpkin patches", som i denne del af USA viser sig at være en samling græskar samlet omkring nogle halmballer og måske en hestevogn af ældre dato. Man kan så vælge blot at tage billeder ovenpå græskarene eller man kan vælge sit eget græskar og købe med hjem. Som det tydeligt ses her foregår der en del justeringer for at få det perfekte græskarbillede:


Stanley måtte naturligvis også med på billederne, og heldigvis er han en tålmodig hund, som gerne lader sig bugserer op på nogle græskar og en halmballe ;o) Jeg måtte også stå model til et enkelt græskarbillede, så her er beviset altså på, at jeg har været på en pumpkin patch:

Til trods for at denne pumpkin patch ikke var ret stor og fyldt med mennesker, lykkedes det mg at få et herligt græskarnærbillede, som I naturligvis også skal få del i:

Jeg kan ikke undlade Yodling Merle, som er en ældre tandløs herre, der sidder foran dette salgssted med sit keyboard og jodler en lille sang. I følge Norri har han altid siddet der, og han har altid været stort set tandløs, men han er åbenbart velkommen og en integreret del af dette steds identitet, i det han sidder under den blå markise lige mellem ind- og udgang til stedet:

Efter endt tour af Oak Glen vendte vi næsten mod Yorba Linda igen, og på vejen holdt vi kaffepause på en Starbucks - turens første med helt sikkert ikke sidste Starbucks pause.

Norri og jeg så "Under the Tuscan Sun" i løbet af eftermiddagen, og vi spiste middag på en mexicansk restaurant, som faktisk var udemærket. Portionerne er fortsat dobbelt så store, som de havde nøde af være, men maden var fin.

På meget amerikansk maner lagde vi vejen forbi et supermarked på vej tilbage fra restauranten, og det holder aldrig op med at imponere mig, hvor mange muligheder amerikanerne har. En grøntsagsafdeling på størrelse med Irma på Tagensvej, og der er ikke én ting, der er udsolgt selvom klokken er 20.30. Enten fylder de hele tiden op eller også er der sjældent nogen, der køber noget? Det er svært at sige, men det er bestemt overvældende, og hvem der dog havde bare halvdelen af de valgmuligheder... Tænk at kunne købe spiselige blomster klokken halvni en lørdag aften?