torsdag, april 08, 2010
Et år senere
I dag er det nøjagtigt et år siden, jeg slæbte to store kufferter fra Gentofte til Bonn, et år siden jeg kom ned til K i Bonn (han havde været der i nogle dage), et år siden vi begyndte at gøre Bonn til vores hjemby. Jeg kiggede på min blogpost fra den 8. april 2009, og jeg har forsøgt at tage nogle af de samme billeder af lejligheden i dag, som jeg viste sidste år på bloggen - der er egentlig ret stor forskel. Der er vist ingen tvivl om, at vi har lykkedes med at gøre lejligheden til vores i løbet af det sidste år. For mig er boligindretning et projekt, der hele tiden udvikler sig, så billeder taget om et år vil sikkert se anderledes ud igen. Men dog nok ikke så dramatisk forskellige som dem fra 2009 og dem fra 2010.
Mellemgangen er blevet færdig og lidt mere indbydende, end for et år siden. Desværre virker dørtelefonen på denne etage fortsat ikke.
For enden af trappen ned til vores nederste etage har vi sat en lille kommode og hængt en hattehylde op, så vi nu faktisk har en entre og ikke bare en lille repos lige indenfor døren. Til gengæld har vi ikke længere stue i rummet dernede - vi fik simpelthen ikke brugt den, og så giver det jo ingen mening. Nu er det i stedet vores private pension, hvor gæster kan overnatte med højt til loftet.
Til min udelte glæde forsvandt skelettet i løbet af året. Vi har faktisk fundet ud af, hvor det flyttede hen. Det står på et nærliggende værtshus, og det viser sig at der ikke er tale om en mand men derimod en kvinde. Jeg er nu fortsat glad for, at skellettet ikke bor lige overfor os længere.
Today it's been a year since I moved to Bonn and these pictures are updates of the pictures I took a year ago.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Tænk, at der allerede er gået et år!!
Ufatteligt. Synes, at det var for et par dage siden vi sad på mit værelse og havde "afskedsscrap"...
Jamen... billederne oser jo af, at I er faldet til (det var vel også meningen), og jeg synes som dig, at det er svært at blive "færdig" med at indrette sig... hele tiden dukker der nye muligheder op... men det er jo kun dejligt...;o)
Fortsat god vind til jer i Bonn... og til lykke med "jubilæet"... ;o)
Hvor ser det bare dejligt ud. Kiggede også lige et smut forbi et et-år-gammelt indlæg om lejligheden.
Spændende at se jeres fine lejlighed. Det må være vildt spændende at bo i Bonn
hvor ser det bare hyggeligt ud på din terrasse! og ja det er genialt med kasse :o)
Fantastisk at se hvor meget der er sket på et år. Jeres lejlighed er superhyggelig og jeg glæder mig til at besøge jer igen på et tidspunkt.
Send en kommentar