søndag, april 11, 2010

Aftentur gennem foråret

En mørk og en lys magnolia i Hofgarten.

Kristians forældre, søster og moster kom til Bonn lørdag eftermiddag, og vi startede deres besøg med en aftentur gennem den forårsklædte by. Alting blomstrer og springer ud i disse dage, og det er helt enkelt vidunderligt. At kunne gå aftentur i sandaler er da fantastisk.


Udsigten fra Alter Zoll
- der er noget fascinerende over bjergene i baggrunden.

Turen gik gennem Hofgarten til Bonns Alter Zoll, som var det sted, hvor der opkrævedes told for skibe på Rhinen. Fra toppen af strukturen er der en fin udsigt mod Posttårnet og FN-bygningen, og ud mod Siebengebirge, som drager mig.


Jeg har fået at vide, at det her ER en pinselilje ;o)

Fra Alter Zoll kan man se ned på Rheinpromenaden, hvor der er sat forglemmigejer, primula og pinseliljer i en smuk kombination af blå og hvid.


Tossende søskende.

Jeg forsøgte at tage et billede af Line og Kristan, men de tossede naturligvis. Det tog lidt overtagelse at få dem til at stå stille, men det lykkedes da til sidst.


Lidt mindre tossende søskende.

Lyset var smuk i går - varmt og forårsagtigt, og himlen lyste smuk og blå mellem de fine hvide tottede skyer. Det er vejr, der virkelig inspirerer til fotografering.


Stedmødre i aftensol.

Længere nede af Rheinpromenaden er der plantet i hundredevis af stedmoderplanter, som ikke kan andet end at gøre en i godt humør. Den sarte lyseblå her synes jeg er særligt smuk, og den kunne jeg da godt have tænkt mig stod i min "have".


Kennedy-Brücke baggrunden.

Det sidste billede her er jeg mægtigt tilfreds med. Jeg synes, det er blevet fint som blomsterne i forgrunden er i fokus, mens broen i baggrunden er tonet ud og mest bare tjener til at sætte en stemning i billedet. Nogle gange kan man blive heldig og få det skud i kassen, man forsøgte at få taget.




Pictures from an evening walk through Bonn with K's family that has joined us for a week long stay in Bonn. The weather was adorable and I love the evening light of a spring day; it is perfect for picture taking adventures. I am particularly satisfied with the last picture and the way the bridge is blurred and only setting the stage for the rest of the picture.

8 kommentarer:

Karina sagde ...

Lækre forårsbilleder. Jeg glæder mig til at Danmark kommer til at se sådan ud og især til sandalerne.

Charlie sagde ...

Skønne stemningsbilleder (OGSÅ af de skøre søskende...) og WAUW du må da have været helt nede på maven for at tage det sidste foto. Det er SÅ lækkert - og jeg er også vild med stedmoderplanter. Den lyseblå er ikke så nem at finde - men flot. Fortsat god familiesøndag

Benita sagde ...

Det ser rigtig hyggeligt ud. Bare det snart bliver forår/sommer i danmark. Jeg glæder mig helt vildt. Dagen i går var fantastisk, med sol og varme og læ bag vores hus. Hyggeligt.

Sabrina Krighaar sagde ...

Man bliver jo slet ikke misundelig af at se dine skønne billeder.

Du styrer det kamera ganske godt :-P

madamtridse sagde ...

Ih endnu flere dejlig forårs billeder. Enig det sidste billede er kanon godt taget.:)
Jeg ville ønske at foråret og varmen snart kommer til DK. Idag har det dog været ok vejr bare man var i solen.:)
Du må ha' en rigtig dejlig uge.:)

Lone sagde ...

Hvor ser det dejligt forårsagtigt ud. kan godt se at vi er lidt længere tilbage her i Dannevang. Men forhåbentlig om nogle uger vil vi osse have mere af solen som vi vist alle hungrer efter. Skønt skønt Alma Lo i det forrige indlæg, vild med farverne og the white space. Fortsat go søndag

Charlotte sagde ...

Dejlige forårsbilleder. Dejligt at se så mange fine blomster med fantastiske farver. Og solen skinner så smukt! Foråret er da virkelig kommet til Bonn!
Nu glæder jeg mig til, at jeg kan begynde at gå i sandaler! :0)

Margit sagde ...

WAUUWWW... sikke lækre billeder, Cecilie. Og der var den jo... PINSELILJEN... (fnis)
Jeg har ellers lige tjekket op på mine TO stks jeg har i haven... jeg skulle jo nødig svigte dig med mit billede... men de er slet ikke så langt endnu.
Synes du ikke at pinseliljen er fantastisk "elegant" (hvis man kan sige sådan om en blomst) =0/
Glæder mig rigtig meget til DK når lige så langt...!!