tirsdag, april 27, 2010

Bedårende (layout #36)

Layout #36 i 2010.

Altså, det er jo helt umuligt at modstå et billede som det her - det må man da bare scrappe! Jeg tog udgangspunkt i et mix af Almas hvide trøje og det pink i baggrunden, så farverne blev lidt mere vilde denne gang. Papirerne er mix af alt muligt: Rouge de Garange (måske staves det sådan?), Pink Paislee, Basic Grey og noget jeg ikke en gang kan huske, hvad er. Denne alsidighed er noget af det gode ved at have sorteret papirer i farver.


Genbrug, genbrug og mere genbrug.

Der er gået genbrug i dette layout: det grønne papir, der løber på tværs af layoutet er fra et eller andet Prima-produkt mens det gule bånd, der også løber på tværs af layoutet er fra Neuhaus-chokolade, og har ligget i gemmerne i årevis, men nu passede det i farverne. Folderne i båndet er ikke kun til pynt; under en del af dem gemmer der sig ordet "neuhaus", og det passede jo bestemt ikke til layoutets tema, så det måtte gemmes af vejen. Men det er fedt at lykkes med genbrug på den her måde.


Filt mixet med rubons og bling.


Skyerne er jeg særligt glad for.

Der gik syning en masse i det her layout. Filttingene er fra Fancy Pants (hvis du har nogle af dem, kan jeg anbefale at dele dem på midten, så får du det dobbelt ud af dem - kan dog være svært med stykker som blomsten, som derfor ikke er delt). Jeg kom på, at det ville se flot ud, hvis der var syet på filten, og som tænkt så gjort. Effekten er blevet nøjagtig som jeg håbede, men det tog lang tid at udføre.


Nærbillede af syningerne på den lyserøde blomst.


Der skal naturligvis være en dato på sådan et bebselayout.




Couldn't help it - I simply had to scrap this gorgeous picture of baby Alma. She is so adorable. I took her shirt and the pink in the background as a jumping point for the colours of the layout. I decided to do a lot of sewing and I love how the stitching turned out once it was done.

6 kommentarer:

Sabrina Krighaar sagde ...

Det er fuldstændigt fantastisk - og det er pigen også :o)

Skyerne er blevet så cute.

madamtridse sagde ...

Hold da op hvor har du fået lavet meget lækkert scrap. Jeg kan næsten ikke følge med :)

De LO's af Alma er bare så skønne. Super lækkert papir og opsætninger. Jeg kan godt forstå at du bare måtte scrappe de andre billeder med det samme.:)
Ej et flot LO med Bertram og i nogle skønne farver.:)
Søde billeder af dem begge.:)

Rigtigt smukt bryllupskort. Vild med julekortene.:)
Du må ha' en rigtig skøn uge.

Eva Dohn sagde ...

Rigtig flot layout. Kan især godt lige filt-pynten. Bedårende er den helt rigtige titel.

Helle Sahl sagde ...

Virkelig lækkert LO med lige de farver jeg elsker. Jeg er vild med papir med skrift og så er det da bare super flot med syningerne på filten. Troede da klart det var købt sådan ;o)

Charlie sagde ...

OK - somom det at læse at det er LO no 36 ikke er slemt nok - så skal du lige køre hjemmesyede flæser, filtmotiver, stikninger og en nuttet baby på lækre papirer af samtidig. SUK - men jeg kan ikke andet end skrive at det er så superflot og så ellers stille mig i hjørnet og græmme mig. =0)
PS. TAK for kigget!!! Hvor var du i mit liv dengang jeg havde små børn og et album der skulle scrappes???

Benita sagde ...

Cecilie, hvor er det bare et fantastisk flot layout! Jeg får helt lyst til at scrappe et layout med masser af farver.