
Kortet er inspireret af det kort, jeg lavede til Kristian tidligere på måneden. Og så har jeg endelig brugt et par af de meget glitterfyldte bogstaver; de er fine, men der er bare så meget glimmer på, at det ikke er morsomt.

Kortet er inspireret af det kort, jeg lavede til Kristian tidligere på måneden. Og så har jeg endelig brugt et par af de meget glitterfyldte bogstaver; de er fine, men der er bare så meget glimmer på, at det ikke er morsomt.

Today no scrapping will happen here since I will be working on my Benjamin Franklin essay; on Friday I finally received the biography I needed and I will be reading that today.
Edited to add: I just got a package from Lifetime and since I have already written 2½ pages of raw text today I am taking a mid-day scrapbooking break. Hopefully I will be able to show a layout later and then return to my essay-writing.



Til Norris bogen om mig udfordringer har jeg lavet det her layout om en almindelig i mit liv (eller i hvert fald om en tilfældig dag i mit liv).

Endnu et layout til Norris BOM-challenge; denne gang om mit navn. Det er Kate fra LM's design team, som har taget billedet. Det er sjældent jeg bryder mig om billeder af mig selv, men Kate gjorde virkelig et fantastisk stykke arbejde med billederne.
Jeg var nødt til at prøve Beshkas fantastiske blomster i lag, og det kom til at gå ud over Lene Lohmann og hendes fødselsdagskort!
Denne blog startede med at være engelsk - det er den åbenbart ikke mere. Men der skal til gengæld nok komme nogle flere layouts.
I might write a bit in English since I know some Americans that might drop by but I think I'll keep most of the blog in Danish - with a few exceptions all of which will then be in italic.

Det her kort fik Kristian, da vi havde været kæreste i 11 år den 11. maj. Det er lavet primært i Sassafras Lass skønne nye papirer og med deres rub-ons. Elsker de funky farver. Det er Sonya fra LM, som er inspirationen bag måden båndene er syet på. Det er en fed effekt, og det bliver ikke sidste gang, I ser det hos mig.
Det her layout er med billeder fra Lizas 12 års fødselsdag i april; jeg fatter nok ikke rigtig, at hun er 12 år. Papirerne er Junkitz Salsa Celebration, og de er bare fantastiske. Farverne er der masser af knald på og man kan da kun blive i godt humør af dem!
Dejligt at du kommer godt ud af det med DT'et. Det må være en meget speciel følelse at møde dem alle IRL.
Håber resten af dagene har været lige så gode.
----------------------------------
Susan:
JEG kan ikke afgøre mange hvoraf indeværende al siger ( og anvendte en oversætter hen til opstille indeværende i Dansk ) men se efter ikke omtale i mig benævne og penguin * i den samme idømme altså JEG mene Jeg er sikker! Cecilie. JEG kan ikke lægge for hen til afgøre jer hvor herlig den var hen til gøre bekendtskab med og ofre gang hos jer! Du er altså yndig og huldsalig og forbløffende tålmodig!! Jeg var altså nervøs at mig halvtosset personlighed ville har i løb nemlig den bakker. ( skønt noget bekymret ) Gid du har en herlig og sikker retur rejse hjem og er sammentælling nede den dage indtil vi komme sammen igen!
(oh....I hope that translated well!!)
-------------------------------------
Ida: Det har været sjovt at følge med i hvordan din rejse har været og jeg glæder mig til at høre meget mere. Lyder som om det har været kanonhyggeligt at møde de andre fra LM's DT.
-------------------------------------
Marie: Handlar du upp alla dina pengar?
Längtar efter att läsa mera här i din reseblogg.
Kram,
Marie
Och Glad Påsk =)






På posen ved vægten stod der "5 a day". Fuldstændig som kampagnen i Danmark går på at få folk til at spise 6 grøntsager eller frugter om dagen - blot med den forskel at amerikanerne kun anbefales at spise 5 om dagen.
Til middagsmad skulle vi have ribs og dybstegte kyllingebryster (som jeg ikke spiste) fra John Edward's, som er et lille lokalt sted, hvor jeg aldrig ville være kørt ind for at købe mad, hvis jeg bare var kommet forbi.
Men jeg må indrømme, at jeg faktisk aldrig har fået så gode ribs. Det er ikke en favoritret for mig, fordi man skal have fingrene helt ned i det meget fedtede mad. Men de her ribs var så møre, at jeg kunne spise dem med kniv og gaffel. En anden stor fordel ved maden var, at jeg fik majs og cole slaw til.
Livet her er meget præget af "a day in the life of...", hvilket er skægt at opleve, fordi livet faktisk leves anderledes end vores eget. Det har man umiddelbart svært ved at forestille sig, fordi vi jo er vesterlændige alle sammen. Men amerikanerne lever i et andet tempo eller med en anden agenda. Og det er virkelig interessant at opleve på min egen krop.
Undervejs blev jeg sendt ud for at hente frokost sammen med en af de andre fra butikken. Menuen til denne frokost kom fra Wendy's, som i følge dem selv, laver old fashioned hamburgers. Jeg ved nu ikke, om der var stor forskel på deres burger og den gennemsnitslige fastfood burger. For at forsøge at få noget andet end kød og kulhydrater bestilte jeg en Chicken Sandwich... Døm selv:


Som dessert kørte vi en tur igennem Kensington Metropark, hvor vi stoppede og nød det lune vejr - det har været op til 25C - og den begyndende solnedgang. Området er kunstigt anlagt med rent rekreative formål for øje; og der er virkelig nydeligt, også selv om søen var ekstremt lavvandet. Der var vel omkring 8-10 meter, hvor man kunne se søbunden men ikke skulle have kunnet...





Det var virkelig hyggeligt at have besøg af en anden amerikansk familie og opleve deres familiedynamik og måde at tale sammen på. Egentlig er der måske ikke så stor forskel på amerikanske og danske familier, men diskussionen gik omkring badedragter, og der er nok lidt forskel alligevel. For der er altså noget med blufærdigheden, der er anderledes i Danmark. Vi er nok mindre kropsforskrækkede og mere åbne omkring sexualitet, krop og køn end amerikanerne er.
Vejen til og fra Frankenmuth gik godt nok af freeways, men havde alligevel fine udsigter til marker og søer. Thad og jeg sang glade med på diverse ABBA sange en del af vejen. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Naturligvis spiste vi middag ude igen - denne gang hos Applebee's, som er et steak house, og til mine store glæde var der asparges til min bøf (jeg savner virkelig mine grøntsager efterhånden). Men kartoffelmosen var måske nok lidt mærkelig, og jeg er ikke fuldstændig overbevist om, at det faktisk var kartoffel og ikke pulver.
Der var meget søndagsstemning over hele dagen, så det var jo hyggeligt og afslappende.
Kommentarer fra Rejs & Blog:
Det lyder som om du havde en rigtig god søndag. Og sikke dejligt at møde andre amerikanske familier og opleve hvordan de er.
---------------------------
Very fine blog!
Dejligt at se at du har det godt!!
KH Finn
Vern, Jackie, Moe (som også arbejder i LM) begav os af sted på dagens udflugt over floden til Canada. Det var ikke noget problem at komme ud af USA; vi skulle blot svare på hvor længe, vi blev væk, hvad vi skulle lave i Canada og hvor mange penge, vi havde med. Jeg var ret nervøs for, om jeg kunne komme ud af USA - og egentlig endnu mere nervøs for om jeg kunne komme ind i USA igen. Men ud kom jeg da.
Vi kørte under vandet og ind i Canada, som jo vitterligt ikke er meget forskelligt fra USA. Thad hævder, at der er renere i Canada end i USA, men det ved jeg nu ikke, om jeg nåede at opdage. Planen var, at vi skulle i Costco, som er en slags Metro selvfølgelig bare endnu større og med pakker af mad og varer som er gigantiske.
Vi måtte igennem endnu et casino for at få godkendt vores parkeringsbillet, så vi kunne slippe for at betale parkeringsafgift. Denne gang var der dog ingen af os, der gamblede noget.På vej hjem i bilen blev det besluttet, at Moe med familie skulle komme til sen morgenmad søndag, for Paul (Moes mand) er god til at lave crepes. Vi skulle derfor lige købe lidt forskelligt ind og slog ind forbi Busch's. Det er virkelig et flot supermarked med en fanastisk flot grøntafdeling (hvor jeg var nødt til at købe nogle gulerødder, for jeg savner nogle grøntsager i min diæt!):
Vejen fra Busch's og hjem gik over den mest vanvittige jordvej, jeg nogensinde har kørt på. Den var fuldstændig ødelagt, fordi det havde regnet. Den var hullet og bulet, og det var som at køre på en pukkelpist. Nogle af hullerne har formentlig været omkring ½ meter dybe. Jackies bil er heldigvis firhjulstrukket, så vi kom hjem uden problemer.
Da Jackie havde fået lagt alt det nye ind på siden, kørte vi af sted til butikken. Selvfølgelig slog vi et smut om en drive through Starbucks for at købe Chai Tea Latte til Jackie, Vern og mig selv. Og lige så selvfølgeligt så bestilte Jackie tre af de største kopper. Alt er bare større i USA. Selv køkkenrullestykkerne er større end vores; det er måske lidt svært at se på billedet, men det er altså kun ét stykke, der er hevet ud dér.
Dagen gik faktisk hurtigt, og vi kom sent hjem. Det var tanken, at vi skulle have lavet en roast, men det blev i stedet for noget som ekstremt amerikansk som Sloppy Joes og Mac n Cheese. Jeg tror ikke umiddelbart, at jeg forstår retten - det er kødsovs ovenpå en burgerbolle serveret med pasta med en masse ost. Nå, men det er jo en del af den amerikanske kultur. Mens vi spiste kørte der American Idol fra Tivo'en - det er dælme smart, at man kan slippe for alle de tåbelige reklamer!
Det lyder som om du er faldet godt til. Det er fantastisk spændende at høre om din tur. Jeg er heller ikke sikker på at jeg forstår det fantastiske i den ret du beskrev, men man behøver vel heller ikke at synes om det hele. Jeg tager til Malaga i morgen, så jeg er ikke sikker på at jeg kommer i nærheden af det store "Indernet" mens jeg er afsted og kan læse din blog. Men ellers har jeg jo noget at se frem til når jeg kommer hjem ;D Hav det fortryllende, pas godt på dig selv og tag noget med hjem til mig ;)
Knus fra Ida.
Det er godt at læse, at du har det rigtig godt - og hyggeligt :o)
Nu er jeg blevet opdateret, efter jeg kom hjem i torsdags.
Glæder mig til at se alle billederne!
Knus fra SILen