torsdag, marts 29, 2007

7. dag i USA

Fordi resten af design teamet ankommer onsdag og torsdag bød tirsdag primært på indkøb og oprydning. Jackie og jeg startede med at organiserer nogle af tingene i Jackies scraprum, mens Thad arbejdede på at få badeværelset i kælderen klar til invasion.
Omkring frokosttid kørte vi af sted for at spise frokost og derefter købe ind. Dagens frokost blev indtaget hos O'Callaghan's. Stedet er indrettet med hele udtrækket af udskårne paneler, mørkt træ og blyindfattede-lignende vinduer. Jeg kunne ikke stå for, at der på menuen var mulighed for at få en Ceasar salat med grillet kyllingebryst; det var turens første egentlige salat, og jeg nød det.

Pubben lå i samme område som en Lane Bryant, så jeg fik mulighed for at shoppe lidt igen. Jeg købte 4 bh'er, 10 par underbukser, 4 trøjer og et par polkaprikkede flip-flops for den fyrstelige sum af $290. For samme pris kunne jeg knap nok have fået 2 bh'er og en 1 trøje hjemme. Vi snakkede om, om kvinderne i Danmark ikke er overvægtige, hvilket jeg jo måtte sige, at det er de, men at vi endnu ikke er nået til at have mange tøjmuligheder for overvægtige kvinder. Og at de muligheder der findes, ofte er meget dyre.

Jeg fik endnu en lejlighed for at besøge Costco, som minder meget om Metro men selvfølgelig med endnu større pakker af mad, toiletpapir og sodavand. Det er vanskeligt for mig at forstå, at fast food kulturen er så stærk i USA, når man ser deres super flotte grøntsagsafdelinger med alle former for frugt og grønt skåret til og lige klar til at bruge:


Jeg vil på den anden side sige, at det er chokerende at se og høre, hvor meget de medicinerer deres kvæg og fjerkræ. Når man vælger æg er det ikke så meget valget mellem buræg eller økoæg, som tager tid. I stedet kan man vælge mellem æg med og uden hormoner, antibiotika og steorider. Det skal jeg ærligt indrømme chokerede mig temmelig meget; og Jackie & Thad kunne da også berette, at man efterhånden er begyndt for alvor at kunne se en tendens til at amerikanske piger får deres menstruation tidligere og tidligere. For mig er det en meget skræmmende tanke, at man tillader fortsat tilstedeværelse af alle de ting i maden, hvis man allerede har erkendt, at det har så voldsomme konsekvenser.


Vejret var fantastisk med temperaturer, der mindede mere om maj eller juni end om slutningen af marts. Jeg vil tro, at temperaturen lå omkring 25C, så mine nyindkøbte flip-flop fandt hurtig anvendelse. Efter indkøbene i Costco kørte vi hjem med varerne, og jeg nåede at snakke med Kristian på Skype. Jeg besluttede mig for at sætte mig udenfor i det flotte vejr (jeg overvejede ikke en gang om det trådløse internet ville følge med mig udenfor), mens vi snakkede. Aldrig så snart var jeg kommet udenfor før det begyndte at øse ned. Sådan rigtig voldsom sommerregn. Jeg rykkede indenfor i garagen og sad med udsigt til nabolaget, der blev vasket godt og grundigt. Der er ikke noget som duften af varm asfalt, når det regner. Jeg elsker det!


Jackie og jeg var ikke færdige med at handle, så vi kørte til en anden afdeling af Busch's end den vi var i for nogle dage siden. Deres grøntsagsafdeling var om muligt endnu flottere end den fra forleden dag. Grøntsagerne lå smukt stablet, og der var mængder af forskellige mere sjældne grøntsager at vælge imellem. Det så desværre ikke ud som om, der var ret mange, der købte af alle de lækre varer.
Fuldstændig som sidst jeg var i en Busch's, var jeg imponeret over de gigantiske søde løg. De er måske 3 gange større end et almindeligt (sødt) løg. Det er søde løg, man kan se lige bag ved vægten - ved siden af ligger der almindelig størrelse schalotteløg:


På posen ved vægten stod der "5 a day". Fuldstændig som kampagnen i Danmark går på at få folk til at spise 6 grøntsager eller frugter om dagen - blot med den forskel at amerikanerne kun anbefales at spise 5 om dagen.

Til middagsmad skulle vi have ribs og dybstegte kyllingebryster (som jeg ikke spiste) fra John Edward's, som er et lille lokalt sted, hvor jeg aldrig ville være kørt ind for at købe mad, hvis jeg bare var kommet forbi.

Men jeg må indrømme, at jeg faktisk aldrig har fået så gode ribs. Det er ikke en favoritret for mig, fordi man skal have fingrene helt ned i det meget fedtede mad. Men de her ribs var så møre, at jeg kunne spise dem med kniv og gaffel. En anden stor fordel ved maden var, at jeg fik majs og cole slaw til.

Livet her er meget præget af "a day in the life of...", hvilket er skægt at opleve, fordi livet faktisk leves anderledes end vores eget. Det har man umiddelbart svært ved at forestille sig, fordi vi jo er vesterlændige alle sammen. Men amerikanerne lever i et andet tempo eller med en anden agenda. Og det er virkelig interessant at opleve på min egen krop.

Ingen kommentarer: