Rendez-Vous Place Stanislas

Katedralen i Nancy

Helt spontant og uden ret meget forudgående research drønede Kristian og jeg til Nancy i Frankrig i går eftermiddag. Det er faktisk første gang, vi har været i Frankrig, siden vi flyttede til Bonn. Og det er også vores første helt spontane week-endferie. At K fandt ud af, at der kun skal være 22-24 grader i Nancy i denne week-end gjorde ikke byen mindre attraktiv efter mere end to uger med temperaturer over 30 grader.

Hende selv foran Hotel de Ville på Place Stanislas.

Fordi vi kørte, da K havde fri og midt i ferietrafikken kom vi først til Nancy omkring klokken 21. Jeg havde dog læst hjemmefra, at der hver aften klokken 22.45 er et lysshow på Nancys hovedattraktion Place Stanislas, så vi blev hurtigt enige om at tage ind og opleve showet Rendez-Vous Place Stanislas som vores første oplevelse af Nancy. Af sted med os (fra vores billige hotel udenfor byen) og ind midt i Nancy. Lad os bare sige, at det er noget andet at køre i Frankrig og i franske byer, end det er at køre i Tyskland og hendes byer... Men vi kom da frem og uden buler i golfen.

Velkommen til en perfekt sommeraften i Nancy.

Place Stanislas er anerkendt som verdenskulturarv (K og jeg "samler på" kulturarvssteder), og det er der altså god grund til. Sikke en imposant plads! At opleve den i en 25 grader varm nat med masser af sommerklædte mennesker, lune brosten og en smuk mørkeblå nattehimmel var nok heller ikke nogen dårlig måde at se pladsen for første gang.

Stanisław og nattehimlen.

Stanisław Leszczyński var konge af Polen og greve i Lorraine, og det er nok i højere grad den sidste position, der har gjort ham fortjent til denne fine plads midt i Nancys fine højdepunkt. Herren står meget prominent med ryggen mod rådhuset og fronten mod paladset, der kan ses gennem triumfbuen - jo jo, sig ikke at der ikke er gjort noget ud af sagerne her i det franske.

Rendez-Vous Place Stanislas.

Vi havde tid til at nå en is, inden showet startede, og vi fandt en rigtig populær isbutik lige på pladsen. Det viste sig, at de ikke alene var populære på grund af deres placering: de kunne godt lave is! Roseis er desværre ikke noget, man kommer forbi tit, men det smager vidunderligt at varme og sommer.

Lyset breder sig fra højre mod venstre.

Midt i sommernatten var det faktisk muligt at sætte sig på de særdeles rene sten på pladsen og nyde lysshowet. Showet består af lyd og lys, hvor alle billederne bliver projekteret op på det smukke rådhus. Lyden fylder hele pladsen, og sætter stemningen fra første lille lysglimt af showet.

En bygning af lys.

Der var mange flotte sekvenser i det godt 25 minutter lange show, men K og jeg var enige om, at noget af det allerflotteste var, når showet spillede på rådhusets arkitektur, som det ses her. Det er umuligt at forestille sig det præcisionsarbejde, det må have været at lave dette lysshow, så det er perfekt. Men perfekt, det var det!

Bare endnu et billede af den smukke lysbygning.

Stemningen på pladsen var virkelig indbegrebet af sommer sydpå, og det var vidunderligt bare at kunne sidde direkte på pladsen varme sten og nyde de sidste lune briser, mens vi blev underholdt af det virkelig imponerende og på sine måder helt surrealtiske show på rådhuset.

Neptun fylder hele rådhuset op med vand, åkander og fisk.

Flere gange i løbet af showet blev
rådhusets arkitektur en central spiller.

Skønne former og farver.

Glas og svungne former.

Art Noveau har om ikke sin vugge i Nancy så i hvert fald sin skole, École de Nancy, og stilen var således også ganske tydeligt flere steder i showet, og skulle også være det i byen, såvidt jeg har kunnet google mig frem til.

Et afsluttende moderne kunstværk.

Efter 25 minutters forrygende show blev pladsen igen mørk, og bunden af de smukke palæer blev oplyst af røde farver. Lyden ændrede sig fra opera og dybe basstemmer til en summen af sommervarme turister og feststemte nancianere. Vi lagde vores stemmer til mylderet, mens vi nød det sidste af aftenstemningen i byen.