Grøntsager og sightseeing

Lutter gode og sunde sager.

Vores tur til Frankrig var faktisk inspireret af, at jeg er i gang med årets sylterier og kom til at drømme om et lækkert fransk marked. Vi har et fint marked i Bonn, men det er jo ikke et fransk eller italiensk marked trods alt. Eftersom vi nu bor så tæt på Frankrig, var det jo nærlagt at gøre mere end at drømme, og derved opstod tanken om en week-end i det franske.

Den synske blæksprutte har vist fået, hvad der bekom ham...

Heldigvis (eller er det mon naturligvis) har Nancy et stort overdækket marked, som har åbent seks dage om ugen, så det var jo herligt. Vi startede da også lørdagen med at køre på marked. Og det skuffede bestemt ikke.

Bliver det bedre?

Jeg har godt nok mange tomatplanter på terrassen, men der er desværre ikke nok til, at jeg kan bruge dem til tomatkompot, hjemmelavet tomatketchup og lignende sylterier. Det var derfor helt oplagt at noget af det, der stod på min markedsønskeliste var tomater. At de så fås i farver, der minder om toscanske somre og lyden af chikader, det er en gave, og det minder mig om hvor forunderlig naturen er.

Hvad mon forskellen er på de små og de store artiskokker?

Jeg må være helt ærlig og tilstå, at jeg formentlig kunne have købt hele markedet med hjem, men jeg var jo også nødt til at tænke på, at tingene skulle ligge et par dage, inden de ville blive brugt. Jeg turde ikke binde an med ting, der er for skrøbelige, ting som hurtigt går til. Artiskokker hører formentlig ikke til i den kategori, men i denne omgang blev det kun til fotografier af de smukke blågrønne skatte af velsmag.

Katedralen i dagslys.

Efter en times markedsshopping og indsnusning af stemningen og alle godterne, drog vi videre til midten af byen og vores planlagte sightseeingtur. Vi parkerede samme sted som lørdag aften, og der er ingen tvivl om, at en by ser anderledes ud på en let overskyet dag, end den gør en lun og berusende sommernat. Men Nancy er smuk og elegant i lys såvel som i mørke - og man ser nu detaljerne bedre ved dagslys end i nattemørket.

Pavens franske altan.

Katedralen troner flot forenden af en af vejene ud fra Place Stanislas. Det er egentlig en overraskende enkelt indrettet. Men temmelig overraskende spottede vi begge en rød og gul (Lorraines farver) parasol på en fransk altan i den ene side af katedralen. Under altanen og parasollen hang en lille plakette, hvorpå Pave Johannes Paul IIs besøg i Nancy var dokumenteret. Gad vide, om han har stået på den franske altan og tronet over menigheden?

Kristian forsøger at være meget hemmelig geocacher.

Det er ingen hemmelighed, at en af vores hobbies er at finde geocacher. Naturligvis skulle vi også se, om vi kunne finde et par stykker i Nancy. En af dem lå nærmest oveni et af Place Stanislas' store springvand. Det kræver noget at være diskret og ikke afsløre for meget, så vi skiftes til at være turister med kamera og turist, der ligner tager et pust på en bænk.

Hotel de Ville i hele sin storslåede herlighed.

Fra katedralen var der bare et smut ned ad gaden til byens elegante plads, som vitterlig også tog sig anderledes ud lørdag formiddag. Der var næsten ingen mennesker på den store hvide plads, så der var mulighed for for alvor at nyde bygningerne og de blændende hvide brosten.

Pladsen fra en anden vinkel.

Essensen af en fransk bager.

Selvom det var overskyet, var det lunt og dejligt at trisse rundt i Nancy. Faktisk var det en fornøjelse at temperaturen ikke kom over 25 grader, så det var til at være uden at smelte helt. Den relativt lave temperatur lagde naturligvis op til et smut forbi et ægte fransk Boulangerie. Vi fandt denne fine, meget franske bager, som vi måtte ind hos og have en croissant. Der er få ting, der dufter så meget af et bestemt sted. At spise en croissant er som at spise en lille flig af Frankrig, at få landet og folket og stemningen med i en lille ubetydelig bid.

Kristian nyder sin croissant.

Nancy har mange små grønne pletter og pladser, hvor man kunne sætte sig og nyde vejret - og vores nyindkøbte croissant. Det kunne vi naturligvis ikke undlade at benytte os af. Vi sad i den ene ende af byen lige ved Porte de la Craffe, som var en del af byens middelalderlige fæstningsværk.

Porte de la Craffe og undertegnede.

Nancy var på alle måder en fornøjelse: det er en by, der på fineste vis omfavner nær og fjern fortid med den akutte nutid, en by der har masser af sjæl og karakter, og en overraskende ren by (mere om det i et senere blogindlæg). Skulle din vej gå forbi Nancy, så hold dig ikke tilbage - byen er helt bestemt et besøg værd.