tirsdag, juli 20, 2010
Observationer i det franske
Som bemærket tidligere er Nancy en meget pæn og ren by, hvilket vi naturligvis nød. På et tidspunkt fik vi øje på de her skraldeposer, som hænger over hele byen. Det er utroligt, at der skal så relativt lidt til for at det virker. En enkel handling, en ren by.
Vi holdt i kø på vej til Nancy, og Kristian fik øje på skiltet som var monteret bag en lygtepæl. I første omgang troede vi, at der måske var skilt på begge sider, så det primært var henvendt den modkørende trafik, men nixen! Der var kun tekst på den side, I ser her. Hvor logikken så lige er i det, kan være svært at få øje på?
Jeg spottede det her piktogram på et fortorv i en lille baggade, og jeg må blankt erkende, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad det går ud på? Er det mon et fortorv forbeholdt vapser? Et fortorv hvor vi tobenede væsner skal være obs på efterladenskaber fra de firbenede? Et yndet hang-out for byens hunde? Og jeg som troede, at det smarte ved piktogrammer var, at de var entydige og ikke til at misforstå...
Jeg troede faktisk, at der kun var en enkelt af dørene i byen, der havde mere end én brevsprække, men jeg spottede dem flere steder. Jeg håber, at de går ind til hver deres postkasse, for ellers virker det altså gevaldig fjollet at hakke så mange huller i en sagesløs dør.
Tja, jeg kan altså ikke lade være med at undre mig over de små ting i virkeligheden og hverdagen...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Åh, hvor er det bare skønt, når nogen er så fantastiske at tage billederne af de her sjove ting, man ser rundt omkring.
Tak for et underholdende indslag... ;o)
Tak for et godt grin og velkommen til Fransk logik. Den med skiltene er såre simpel - iflg. min K har de i sin tid besluttet at ham der sætter skilte op kun går fra nord mod syd. Derfor er der også mange vejskilte man først ser når man ER kørt forbi den vej de står på og skulle have været drejet. Spøjst men vi oplever det ofte! Hunden må jeg give fortabt overfor - men dine forslag er gode! =0) Vi morer os også over de mange kilometer HEFTIG bjergkørsel vi tit tilbagelægger uden skilte eller autoværn og så ser vi PLUDSELIG et "Farligt vejsving" skilt - UHA så bliver man helt bange - men ofte er det ikke spor værre end de 200 andre man har været igennem - her faldt de bare lige over et skilt de skulle af med. Fransk - man kan ikke andet end elske det...
Hvis din dør var fra Danmark ville jeg være helt bange for at det var fordi der gennem årene havde været postbude af forskellig højde - sådan en magt har PostDK jo nærmest herhjemme, ikke? ;0)
Herlige "trækken på smilebåndet"-situationer du har fanget med kameraet. Det er du jo OGSÅ en ørn til.
Tak for et grin og mange sjove kommentarer til dine billeder...
Tak for et godt grin! De er nu underlige de franskmænd!
Tak for sjove fotos og ikke mindst dine kommentarer til.
Du er så god til at beskrive tingene, så jeg sidder og klukker mens jeg læser.
Jeg kan desværre ikke hjælpe med fornuftige forklaringer .
Hej!
Jag tror att märket med hunden på marken betyder att de ska skyffla ner hundbajset i luckan som finns in till, men jag är inte 100% säker.
Ha det gott!
KA
Send en kommentar