Onsdag den 8. april blev så dagen, hvor jeg flyttede til Bonn sådan helt officielt. Jeg er pr. dags dato udvandret fra Danmark (omend kun for en periode), og det er en noget sær fornemmelse, skal jeg ærligt indrømme. Men det er også spændende, og både Kristian og jeg glæder os til vores nye liv og oplevelser. Tak, for hjælpen til familie og venner som har båret, slæbt og lyttet i de sidste uger. Vi glæder os til at se jer snart igen i Danmark eller Tyskland.
Turen til Bonn gik fint, selvom det godt nok var ret tungt at slæbe to kufferter af sted. Heldigvis havde begge kufferter hjul, så det gik fint. Flyveturen var uden de store begivenheder, og det var skønt at komme til Tyskland og flyve indover området omkring Dusseldorf og se træer med grønne blade og blomstrende magnolietræer! Her er der dømt forår, skal jeg love for.
Efter flyvetur og togtur gennem blandt andet Köln, hvor jeg opdagede, at banegården ligger klods op ad den store kendte katedral i byen, ankom jeg til hotellet. Jeg faldt lidt ned og gik så ind til centrum (cirka 5-7 minutters gåtur) for at købe lidt frokost. Tilbage på hotellet gik jeg omkuld og sov en middagslur, indtil Kristian kom fra arbejde.
Kristian og jeg blev enige om, at en aftentur henover byen og til vores kommende hjem måtte være planen. Så vi begav os af sted. Gennem hele centrum af byen kunne vi nyde udsprungne træer og blomster. Til trods for let regn så er det helt skønt forår, vi går igennem.
Vel fremme (og der er altså ikke langt fra centrum af Bonn til vores nye lejlighed) var vi inde og nusse lidt på vores lejlighed. Den er endnu ikke færdig og klar til, at vi overtager, men det skal den gerne være den 15. april, hvor vi flytter ind.
Se en bizar og noget afpillet overforbo vi får om en uge... Gad vide, hvor længe han har siddet der?
Her står Kristian på vores nye terasse - øj, hvor det skal blive lækkert at sidde der i sommersolen og se mine blomster vokse og gro i plantekasserne.
Der står allerede lidt blomster og grønne planter på altanen, og sågar en af mine yndlingsblomster, tulipanen er repræsenteret på terassen:
Her kigger vi ned på terassen fra et af rummene på vores anden sal.
Lejligheden, vi skal bo i, har tre etager, og der er dørtelefoner på alle tre etager. Dørtelefonen er ret spøjs, for der er hul midt i røret. Her demonstrerer Kristian, hvordan det ser ud. I øvrigt står Kristian på reposet på anden sal udfor det, der bliver vores gæstetoilet.
Dette billede er taget foran terassedøren, og vi kigger ned mod vores nederste etage ligger. På den etage er der kun et rum, som bliver vores stue. Det er smukt rum med en fantastisk stuk!
Huset har en masse flotte og spændende detaljer, som vi glæder os til at blive bekendte med. En af detaljerne vi opdagede i dag, var at dørenes lukketøj sidder udenpå dørene, som det ses her:
Efter endt boliginspektion (nej, hvor vi glæder os til at flytte ind og gøre lejligheden til vores) gik vi tilbage gennem den smukke by for at finde noget aftensmad. Vi spiste på det lokale brauhaus, som laver en dejlig frisk øl og tung, tradition tysk mad. Det virkede på sådan en lang dag ;o)
5 kommentarer:
Kære Cecilie,
jeg håbe i kommer til at befinde jer rigtig rigtig godt i det tyske og jeg glæder mig til at se og høre meget mere når i rigtig kommer på plads :)
Hej Cecilie
Hvor lyder det dejligt at I har fundet noget at bo i. Og hvor ser området hyggeligt ud... og tagterrasse... SUPER...
Vores ferie er gået tip-top og nu er batteriet ladet med solenergi :)
Knus...
Jeg har engang taget toget fra Skive og til Bonn. DET var en laaang tur :)
Hvor ser jeres lejlighed enormt spændende ud. Tager du ikke billeder når i har indrettet den?
Lækker terrasse i får.
Hej Cecilie
Jeres nye lejlighed ser rigtig lækker ud. Jeg glæder mig til at se flere billeder, når I er flyttet ind og har gjort det til jeres eget. Tillykke med lejligheden!!!
Velkommen til Tyskland må man jo så sige og WAUW en lækker lejlighed det ser ud til at være. GODT I havde tålmodighed til at vente på den. Held og lykke med det hele - glæder mig til at følge med her på bloggen. Du er jo en ørn til lækre indretningstips - så jeg vil fluks afbestille "Bo Bedre" og følge med her i stedet . =0)
Send en kommentar