fredag, april 17, 2009

Heldagsregn (107/365)

Vi har haft så flot vejr (20-25 grader), siden jeg kom herned onsdag i sidste uge, men i dag har det regnet mere eller mindre hele dagen. Det er sikkert godt for mine hindbærbuske, men det er ikke så spændende, når man er afhængig af tøjet i kufferten... Dagens billede er set fra vores terasse mod, og man kan måske lige ane, at kastanjerne lyser på livet løs i disse dage.

- en meget regnvåd terasse.

Kristian og jeg var i lejligheden i aften, hvor jeg fik vasket gulve i nogle af rummene, da der var ret støvet efter renoveringen, lejligheden har gennemgået i de sidste måneder. Vi fik også flyttet nogle af de ting, mine forældre havde haft med herned fra hotellet til lejligheden.

Kristian lykkedes med at fange aftenstemningen på vores nye adresse, da vi kørte retur til hotellet. I mørke og med fine gadelamper er regn vældig stemningsfyldt.

- det er stemning for alvor.

Imorgen er så dagen, hvor vores ting endelig kommer til Tyskland, og hvor vi rent faktisk flytter herned med alt, hvad det indebærer. Det betyder blandt andet, at vi ikke har adgang til internettet, før vi har fået det installeret i lejligheden, så opdateringen af bloggen kan nok blive lidt langsommere i de næste uger, men jeg skal nok forsøge at komme forbi her med lidt nyheder, så snart jeg har adgang til nettet med mere. Hav en dejlig week-end.

2 kommentarer:

Netti sagde ...

Hvor ser det hygeligt ud også selv om det regner :) Jeg håber du får internet hurtigt og at i kommer til rette med jeres møbler.

Dittepigen sagde ...

Kære Cecilie. Pøj pøj med den kommende flytning, håber I trives og bliver glade for jeres nye hjem.