Flyttelæs (108/365)

Det vil ikke være løgn at sige, at vi har været spændte på, om alle vores ting kom til Bonn eller hvordan. Man hører skrækhistorier om flyttefirmaer, der er mere end uldne i kanten, så det er naturligvis en tillidssag at overlade sine ting i andres varetægt. Da det stod klart, at vi skulle flytte til Bonn, overvejede vi flygtigt selv at flytte, men vi kom hurtigt på andre tanker, så vi indhentede flyttetilbud fra to firmaer. Af de to tilbud valgte vi så Move It, da vi følte os trygge ved firmaet og vores kontaktperson i firmaet, Bo. Det har vi bestemt ikke fortrudt! Der har været rigtig god rapport
mellem os og Bo, og alle tider er blevet overholdt, så vi var ikke urolige for firmaet - men det er da alligevel spændende...

- Move Its blå vogn; og en der holder ulovligt parkeret...

Lørdag klokken 8 ankom så en stor blå lastbil til vores adresse, og på trods af det parkeringsforbud, der havde været varslet siden tirsdag, holdt der biler og spærrede for flyttevognen. Det slog heldigvis ikke de to flyttemænd ud, så de gik i gang med at slæbe møbler og kasser op. Vores lejlighed starter på første sal, men alle kasser og mange af møblerne skulle til anden sal. Stakkels flyttemænd! To timer og tre kvarter efter ankomst var bilen tømt, og vores møbler og ting stod klar til indflytning. Det er en herlig fornemmelse nu igen at have vores sager omkring os - og det giver virkelig en fornemmelse af, at det er virkeligt, at vi skal bo her i Bonn.

- flyttekasser i spisestuen (vi samlede hurtigt vores spisebord)

Da vi mangler en masse opbevaring til vores ting (her er ingen skabe, og som bekendt næsten ikke noget plads i køkkenet) begav vi os endnu en gang i Ikea. Planen var egentligt, at vi ville købe et klædeskab med hjem, så vi kunne få vores tøj af vejen, men det var alligevel lidt uoverskueligt at skulle købe og slæbe alt det hjem, så vi er blevet enige om at bestille det på nettet og få det leveret. Så skal vi heller ikke slås med lørdagspanikken i Ikea Köln...

- den løber Kristian så gerne ville have.

Lidt sager blev det naturligvis til i Ikea; blandt andet viste det sig, at Kristian forfærdeligt gerne ville have en løber til gangen på første sal, så det fik han. Vi købte også en reol, der skal stå i et blindt hjørne (bag en dør) på anden sal. Det er tanken, at vi kan have regngøringsmidler, håndklæder og den slags stående på reolen, og så skal jeg have syet et forhæng, så man ikke kan se alle sagerne hele tiden. Men reolen er da en start - så kan nogle ting måske få et sted at stå.

Vel tilbage fra Ikea kørte Kristian over og afleverede vores lejebil, mens jeg gik i gang med at flytte rundt på møbler og tømme kasser. På en eller anden mærkelig måde, så virker det som om der er flere kasser nu, end da jeg pakkede dem på Nørrebro. Det skal blive spændende at se, om vi har fået nogle andres gods... Spøg til side, det er selvfølgelig vores ting, det ser bare voldsomt ud lige nu.

Vi har opdaget en fordel ved at flytte ind et sted, hvor man ikke først skal male med mere: det går stærkt! De to andre gange vi er flyttet, har vi malet, slebet gulve, ordnet og gjort ved, inden vi kunne begynde at drømme om at sætte møbler på plads og tømme kasser. Her er vi bare gået los. Det er lækkert at se lejligheden tage form stille og roligt. Der er ingen tvivl om, at det tager noget tid, før vi har fundet lige den indretning, vi gerne vil have; før lejligheden føles helt som hjemme, men det hjælper for hver lille ting, der finder sin plads. For mig er det også en fornøjelse at få lov at indrette og nusse om de ting, så det behøver ikke være færdigt imorgen ;o) I øvrigt er jeg ikke sikker på, om man bliver færdig med at indrette?

Vi blev ved til omkring klokken 21, spiste aftensmad og faldt så omkuld på vores madrasser i det, der med tiden bliver til vores soveværelse. Vi nåede dog at snakke om, at det er utroligt så stille her er. Man kan høre togene på den nærtliggende togstrækning, men de larmer ikke ret meget i forhold til hvor store de er, og hvor hurtigt de kører - det er lige ved at de mest insisterende fugle kan overdøve togene. Der er til gengæld ikke udrykning, fulde folk og racerkører på gaden nedenfor, der er bare stille! Det kan man nok godt vænne sig til...