I løbet af i år har mange klassekammerater fra folkeskole og gymnasie, venner og bekendte forladt tyverne og har taget hul på trediverne. Det sjove er, at folk gør det på meget forskellig vis. For nogle er det "smertefyldt", nogle opdager det næsten ikke, mens andre har set frem til 30.
Jeg tror, jeg tilhører den sidste kategori. Det frustrerer mig ikke det mindste at fylde 30, og jeg er klar til at være "i trediverne". Min "chef" på Lifetime har budt mig velkommen i trediverne, og mener at jeg bliver begejstret for det her årti. Jeg er i hvert fald klar!
1 kommentar:
Jamen til lykke - så gentager jeg den lige her nu jeg er sikker. Velkommen i 30'erne kan jeg jo ikke sige - men min datter ville kunne, hun rundede sidste år.
Jeg havde det nøjagtigt som du skriver da jeg rundede 50 - klar til det og slet ikke noget problem med et tal på et stykke papir. Man er jo stadig den samme person indeni, ikke? Dog følte jeg mig LIDT gammel da mit yngste barn fyldte 30 - så det gør din mor måske også. STORT TIL LYKKE og sikken en fin buket.
Send en kommentar