fredag, november 28, 2008

Breve fra Julemanden

Jeg tror ikke på Julemanden, og jeg kan ikke huske nogensinde at have gjort det, men jeg synes, det er hyggeligt for børn at tro på Julemanden. Og jeg kan godt lide idéen om en personificering af julen, af gavmildheden og lune. Jeg forestiller mig ikke, at mine egne børn vil blive opdraget med Julemanden som en central del af julen, men han er central for amerikanske børn. I år skal jeg lave ikke mindre end seks breve fra Julemanden til amerikanske børn. De første fire er blevet sendt i dag, og de er til to sæt søskende.

Sender dine børn - eller du - brev til Julemanden? Har I traditioner, som involverer Julle?




4 kommentarer:

Heidi sagde ...

waw hvor er de blevet super flotte og lige mine farver ;o)

Her i huset får vi "besøg" af julemanden hver dag ;O) Jeg hoppede selv på bølgen som barn og den glæde mine børn har på deres tro på julemanden er rigtig skøn syntes jeg, så så længe de har den så "findes" han ;O)

Netti sagde ...

Ja vi havde en tradition med julemanden. Vi sendte brev til ham på Grønland og fik skal svar igen i form af en lille historie om postnissen :o)
Min datter spurgte engang om jeg troede på julemanden og jeg svarede hvad jeg også mener at han får alt det gode frem i mennesker i december bare ved at tale om ham. Man bliver lidt mildere, gavmildere, hjælpsom osv.

Charlie sagde ...

Jamen HELT bestemt - da jeg var barn SÅ vi aldrig julemanden. Vi boede i en stor Københavnerlejlighed hvor der stadig var ringeklokker i stuerne der lød ligesom hoveddøren. Vi fik læst højt af Peters Jul og opdagede ikke at min far trykkede på en af klokkerne. Så styrtede vi ud til hoveddøren hvor der stod en sæk med gaver, for julemanden havde jo travlt og var allerede videre til næste hus. På mirakuløs vis havde de voksne samtidig nået at tænde juletræet, som vi ikke havde set fordi det stod i stadsstuen bag en lukket skydedør. Det var en HYGGELIG skik, som vi også prøvede at videreføre her i huset indtil det år en af "ungerne" spottede at der var ECCO-sko fodspor i sneen fra vores bryggersdør til hoveddør, fordi min mand skulle ringe på og stille sæk og smutte ind igen. Men der var de så store at de bare grinede af det. Vi stiller grød til nissen og alle ved at nisserne lytter ved dørene i hele december for at høre om alle er søde. Møg-upædagogisk, I know, men pyt - så længe vi hygger os med det. De år min mand rejste til Grønland ofte var vi også kurer for personlige breve FRA julemanden til børnehaver og skoleklasser i omgangskredsen. Der var lige et par tvivlere i børnegruppen der fik lidt at tænke over når der kom et brev fra en julemand der vidste noget om dem der ikke bare kunne være et standardsvar. =0) Kort sagt - hvis jeg skulle blive mere julet blev mine kinder store, runde og røde og mit hår gråt - HOV vent - det er jo allerede ved at ske.....

Charlie sagde ...

HOVSA - sorry - og dine kort er superlækre - både i farvevalg og design -det glemte jeg jo liige at tilføje før. God ide at bruge juletræsborten som istapper.