fredag, marts 05, 2010

How2: Mønstret papir af rester

Først vil jeg sige tak for alle jeres fine kommentarer på mine restekort. Der var et par spørgsmål i forbindelse med kortene, så jeg besluttede at lave en step-by-step gennemgang af, hvordan jeg laver mit eget mønstrede papir af resterne. Så værsgo:


Du skal bruge:
- ensfarvet karton til bunden af dit papir (jeg lavede mine bunde 4x6", så de kom til at passe til 4x6" kort, når jeg skar dem til)
- diverse rester af mønsterpapirer, som er minimum 4" lange, gerne lidt længere (tænk gerne på at mixe farver og mønstre)
- dobbeltklæbende tape (eller lim, men tapen er faktisk nemmest)
- skæremaskine eller skalpel



Jeg satte nogle striber af dobbeltklæbende tape på mine bunde. Der er dobbelt i siderne, fordi jeg skær mine bunde til og vil være sikker på, at de mønstrede papirer fortsat hæfter i siderne, når de er skåret til.



Nu skæres mønsterpapirerne ud i strimler. Mine strimler har forskellige tykkelser, og så sikrer jeg mig, at de har forskellige vinkler, så der kommer spil i mit endelige resultat.



Nu er det så bare om at sætte strimlerne på bundstykkerne. Undervejs ser det lidt rodet og mærkeligt ud, men bare rolig: når du skærer stykkerne til, bliver resultatet fint.



Når alle strimlerne er kommet på bundstykkerne, ser det meget rodet ud.



Nu skærer du dit mønsterpapir til. Jeg har skåret mine i 4½x5½", fordi jeg synes, det så pænt ud på kortene med en rimelig bred ramme omkring mine mønsterpapirer.



Når nu dine papirer er skåret til, har du fine unikke mønsterpapirer, der er klar til at blive brugt på dine kort.




Hvem ved, måske kan man lave noget lignende og bruge det på layouts? Jeg ved i hvert fald, at jeg ofte har strimler af papir, der er 1x12", så hvorfor ikke bruge dem til noget konstruktivt? Jeg håber, at jeg fik svaret på jeres spørgsmål, ellers skriver I bare igen.

7 kommentarer:

Henriette sagde ...

Ihh hvor lækkert med en how-to. Jeg skal helt klart have lavet nogle kort efter din opskrift! Tak fordi du delte med os :)

Karina sagde ...

Fedt med en How too på dine restekort. TFS ; )

Benita sagde ...

Tusind tak for det Cecilie! Jeg tror måske lige jeg skal kigge resterne igennem.

Dorthe sagde ...

Super fed íde, tak for tippet :-)

madamtridse sagde ...

Ej tusinde tak for den lækre How-to Cecilie. Det skal jeg helt sikkert prøve at gøre efter;O)

Margit sagde ...

Super god idé... og fin HOW2...
Tak for det =0)

Merete/mermic sagde ...

WOW hvor er det super flot, og smart :-)