torsdag, maj 14, 2009

Flic Flac Underground (133/365)


Sikke en oplevelse!

Kristian og jeg var i Circus Flic Flac i går, og det var ekstraordinært flot. Det var moderne cirkuskunst, og det var iscenesat på en rigtig fed måde. Temaet for forestillingen var en (fremtidig) stammekultur, og det var med mørke, tung tysk hårdrock, en vred rockstjerne og suveræne numre. Det var alle pengene værd, og vi gik derfra i højt humør.

Det var lidt svært at få gode billeder i kassen (hvilket jeg vidste hjemmefra), men der blev da nogle stykker, som måske kan vise lidt af teltets stemning. De to billeder herunder er fra et meget markant og rytmisk nummer, hvor de to dystre herrer og deres bistre veninde trommede, stampede i gulvet og dansede mens de hamrede tunge kæder i gulvet. Det var et af de numre, der gik lige i blodet med sine rytmer og mørke stemning.

133: onsdag den 13. maj


Som balance for de mere voldsomme numre var der de mest vidunderlige akrobatiske numre, hvor vi flere gange holdt vejret for ikke at forstyrre akrobaterne. Det var umuligt ikke at blive fascineret af, hvad akrobater og artisterne kunne og lykkedes med. Der var to mænd, som løftede sig selv og hinanden stort set uden brug af hjælpemidler; den råstyrke er ubegribelig og meget fascinerende.


Et af mine favoritnumre var dette med to unge knægte, som hang i dette dobbelte hjul og lavede numre. De løb og hoppede rundt inde i og udenpå hjulene, mens de bevægede sig. Det synes at overskride grænserne for tyngdekraften og al rationel tanke, men det var fantastisk flot.


Finalenummeret, som man ikke kunne tage billeder af, gav masser af benzin i blodet: otte mænd på cross-motorcykler kørte rundt i en stor jernglobe... Det var vanvittigt - slet og ret vanvittigt. Sikke en oplevelse!


These are pictures from our circus experience from last night. It was a rough and very fascinating show with both gentle acrobatic shows and rough action packed show. We left the tent in high spirits.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uhh det var lige så jeg fik kuldegysninger og hårene på armene rejste sig ! Synes at dine billeder giver et godt indtryk af forestillingen...det lyder rigtig spændende...ikke som Cirkus Arli, der snart optræder her i Hvalsø :O)

Margit sagde ...

Uh-ha en oplevelse... det lyder godt nok medrivende og fantastisk. Imponerende billeder du trods alt fik i kassen.
God dag.

Charlie sagde ...

Lyder som en KANON oplevelse. Tak fordi vi får lov til at følge med... =0)

Netti sagde ...

Dejligt når man kommer ind og ser noget som man bliver begejstret for. De to sidste numre du fortæller om tror jeg har været i cirkus Arena...men ja de er vilt gode.