Romerske bade og georgianske Bath

Inden vi overhovedet rejste hjemmefra, var det besluttet, at vi skulle til Bath. Alle vi kender, der har rejst i England, havde fortalt os, at det er en bedårende by, som vi ikke måtte misse. Som sagt så gjort: vores sidste dag i Somerset blev dagen, hvor vi indtog Bath. Kristian havde fundet en beskrivelse af en geocache, hvori der stod, at der var super gode guidede ture rundt i byen, samt hvornår de startede. Vi tog tidligt fra Othery for at nå den tur, der skulle starte klokken 10.30. I følge det Kristian havde læst, skulle turen vare i 1 time. Det gjorde den ikke. Den varede i stedet 2 timer og 15 minutter, så det var en lang og god tur i det smukkeste solskinsvejr. Vi havde to guider med på turen, som vidste meget om Bath, men endnu bedre: de viste os steder, vi aldrig selv ville have fundet eller opsøgt.

Af de første stop på turen var Cross Bath, som var det fine bad, hvor royale, adelige og andre pinger kunne bade uden at blive mixet med pøblen. Resten af de badende var henvist til Kings and Queens bath, som ligger forenden af den vej, der går ud til venstre for Cross Bath. I bygning til venstre bag Cross Bath ligger det moderne bad i Bath; her kan man endnu en gang blive forkælet, som romerne blev det for 2000 år siden:

Cross bath.

Langt det meste af Bath blev gendesignet i 1700-tallet for at leve op til de fine besøgendes behov for bolig, renhed og elegance. Der blev bygget alle de smukke huse og anlagt åbne pladser. Mange af pladserne er senere plantet til som små parker, og deriblandt er Queen's Square. På pladsen står en obelisk, som komemorerer et besøg fra Prince of Wales (ikke Charles) og hans hustru. Udover denne pompøse obeliske er Bath fuld af plaketter, der er sat op for at markere, at diverse kendte mennesker har besøgt byen, boet i huset eller badet i vandet.

Obelisk til minde om royalt besøg.

Centralt for nybygningen af Bath i 1700-tallet var symmetri og ensartethed - på facaden! Vi gik bag om den meget mondæne boligecirkel The Circus, og vores guide gjorde os opmærksomme på at bagsiden af de fine, ens huse er langt fra symmetrisk og harmonisk:

Bagsiden af The Circus.

Hvor bagsiden altså er rodet og tilfældig, er forsiden designet til at være smukt symmetrisk og jævn, således at 1700-tallets fine besøgende kunne bo med stil. Det gælder tilsyneladende stadig, at The Circus er af de helt rigtige steder at bo, hvis man er noget ved musikken og vil have et hus i Bath.

En tredjedel af The Circus.

Det helt rigtige sted at bo må være The Royal Crescent, som blev bygget for at de rigtig fine besøgende kunne undgå at blive mixet med resten af Baths besøgende og befolkning. The Royal Crescent ligger lidt over byen, og foran de smukke boliger var der et rullende landområde hele vejen ned til floden Avon (ikke den samme som i Shakespeares fødeby). Nu er der anlagt park, så man ikke længere kan se floden.

The Royal Crescent.

Fra The Royal Crescent gik vi ned ad bakke igen, og kom endnu en gang bag nogle af byens huse. Disse huse har et lidt mere poleret udseende på bagsiden, fordi de vendte ud mod promenadeområdet ved The Royal Crescent. Endnu mere interessant så fik vi illustreret, hvordan man havde løst manglen på toiletter i lejlighederne, inden man kunne lave et værelse om til badeværelse: man hang toiletterne op udenpå husene:

A Hanging Loo
- den lille kasse lidt over midten i billedet.

Husene i Bath er bygget af kalksten, som har en smuk lys farve, når det er helt nyt. Med tiden bliver det honninggyldent, men i Bath har husene haft en tredje farve. De har været mørkebrune eller næsten sorte på grund af soden fra de mange skorstene. Kalkstenen er stærk nok til at bygge af, men man kan ikke sandblæse væggene eller bruge maskiner til at rense dem ned, da stenen ikke vil kunne tåle det. Løsningen er i stedet at lade vand rende ned af husene i tre uger, for derefter med håndkraft at skure sodaflejningerne af. Sikke et arbejde! Men som det fremgår af dette billede, er resultatet til at tage og føle på:

Huset til venstre er endnu ikke blevet renset.

Som en ekstra lille bonus på vores tur, gik vi ned og kiggede på Pulteney Bridge fra 1760'erne. Broen er, efter inspiration fra Ponte Vecchio i Firenze, bygget som en gade med butikker på hver side. Tanken bag denne bro var, at de fine borgere ikke skulle udsættes for synet af den ulækre flod, når de skulle fra badene hjem til deres boliger på den anden side af Avon.

Pulteney Bridge set fra flodsiden.

I floden nær ved Pulteney Bridge er der en meget fin feature i floden - et par store skarpe trappetrin - som giver floden lidt ekstra finesse:

Trin i vandet.

Den fine guidede tur afgik fra pladsen mellem de romerske bade og katedralen, og det var også der den endte. Hvis du skulle finde dig selv i nærheden af Bath en gang, så afgår de gratis ture klokken 10.30 og 14 hver dag, undtagen juledag, og de er virkelig værd at rejse efter.

Arbejdet på Baths fine katedral blev indledt i 1499, da biskop Oliver King mente, at Gud havde sendt ham en drøm, som var en vision for katedralen. I drømmen var der engle, der kravlede op og ned af stiger, hvilket senere blev inkorporeret i katedralens facade. En af de detaljer, vores guider udpegede, var, at den gode Oliver King havde sørget for at hans navn ikke ville blive glemt, idet facaden prydes af to oliventæer (Oliver) omsluttet af kroner (King):

Oliventræ og krone.

Katedralen i Bath set fra siden.

Lige ved siden af katedralen ligger indgangen til dét sted, Bath er så berømt for: de imponerende, smukke romerske bade.

Blik over badene mod katedralen.

Overleveringen fortæller, at den keltiske prins Bladud i 860 f.v.t. blev forvist fra hoffet, fordi han var spedalsk. Sammen med en flok svin, som også havde hudproblemer, travede Bladud landet tyndt. En dag nåede Bladud og svinene til et område, hvor der var noget mærkeligt varmt mudder, som grisene straks rullede sig i. Bladud kunne ikke få grisebasserne op ad mudderet, så han lokkede dem med agern. Da de endelig kom op af mudderet, opdagede Bladud, at de var blevet kureret for deres hudproblemer. Blaud var en frisk fyr, som tænkte, at hvis grisene kunne have gavn af det mærkelige mudder, så kunne han nok også selv. Som sagt så gjort: Bladud rullede sig i mudderet og blev kureret for sin spedalskhed. Nu hvor han var rask og pæn igen, tog han tilbage til sin far, kongen, og fortalte om dette magiske sted. Her måtte man bygge en by! Bath var født.

En af 100 grise, der står rundt omkring i Bath.
De skal sælges på auktion, og overskuddet går til velgørenhed.

I det første århundrede var romerne kommet til England, og den varme kilde i Bath blev centrum for en storslået romerske badeanstalt og helligt område. I vanlig romersk stil sørgede de for at kombinere deres helligdom med den allerede eksisterende helligdom, og området omkring den varme kilde blev helliget til Sulis (keltisk vandgud) Minerva (romersk gudinde).

Hovedbadet.

Da romerne forlod England faldt badene sammen, og lå ubenyttede hen i århundreder. Middelalderbyen Bath blev etableret rundt om og ovenpå de gamle bade, og selvom munkene brugte den varme kilde, var der ikke meget tilbage af den gloværdige romerske forkærlighed for bade. Elizabeth I havde besøgt Bath, men brød sig ikke om den beskidte, lugtende middelalderby, og hun kunne bestemt ikke anbefale, at man opholdt sig for længe i Bath. Så i begyndelsen af 1700-tallet kom den engelske dronning Anne til Bath, og hun indledte en storhedstid for byen. Baths smalle midderalderlige gader og gamle huse blev revet ned, for at blive erstattet af de fine kalkstenshuse, som kendetegner Bath i dag. Også de romerske bade kom til ære og værdighed igen, og der opstod en badekultur uden mage blandt byens besøgende i 1700-tallet. Hele byens sociale liv og identitet byggedes op omkring badene, og ved at være i badene på rette tid, kunne hele ens fremtidige liv ændres og forbedres.

Overløb fra den kilde, der er årsag til det hele.

Det romerske badeanlæg ligger 6 meter under nuværende gadeplan i Bath, hvilket siger en del om, hvor meget mennesker for byer til at hæve sig. Rundt om det romerske bad byggede man i 1700-tallet et fint anlæg op, og statuerne der troner over badet er fra denne tid:

Badestatue med katedralen i baggrunden.

Man kan ikke længere bade i badene, men man kan få lov til at drikke et glas vand fra kilden. Vandet er fuldt af mineraler og varmt, men det smager til gengæld ikke ret godt. Jeg smagte på mit, og Kristian var modig og drak hele sit glas - nu kunne vi med rette sige, at vi havde været i Bath.

Sundt?

Bath var en stor oplevelse, og vi blev enige om, at vi nemt kunne have brugt et par dage mere i denne skønne by. Det må vi have tilgode til næste gang, vi kommer til England (for det er næppe sidste gang).

Et nærbillede af vandet der flyder over det romerske bad.