torsdag, juni 26, 2008

Kort på bestilling

Jeg har fået et par "ordre" på forskellige kort, så dem arbejdede jeg på i går. Det er spændende at arbejde på kort, der er bestilt til bestemte formål. På den måde giver det mig noget konkret at fokusere på, mens jeg laver kortene. Derudover har jeg opdaget, at nogle af de ting jeg har svært ved at bruge på layouts, nemt kan bruges på kort. Det kan blandt andet dreje sig om Heidi Swapp bling cirkler, diverse stickers, epoxy embellishments og lignende.

Et takkekort med Basic Grey Perhaps.


Nogle af mine forældres venners yngste blev student i tirsdags,
og til den anledning har jeg lavet dette kort.

Endnu en gang en flyvende sommerfugl
- denne gang med lidt Stickles på vingerne.


Oplægget til dette kort var, at det var til en mand,
der fyldte 60 år, samt at det gerne måtte være humoristisk.
Forhåbentlig lever dette kort op til dele af dette ønske...


For et par uger siden lavede jeg mit først ATC (Artistic Trading Card), og det var en sjov, anderledes udfordring at skabe noget på så småt et område. Lidt som at lave en samling af embellishments på et layout eller et kort.


For mig er julekort ikke noget hurtigt, nemt projekt og derfor er jeg allerede gået i gang med at lave kortene. Jeg skal jo skrive mit speciale i dette efterår, og derfor bliver der ikke meget tid til at lave julekort i november. I stedet arbejder jeg mig langsomt gennem mængderne af julepapirer og pynt, og forhåbentlig når jeg at lave alle de kort, vi skal bruge, inden det bliver jul.

Hvornår laver du dine julekort?

9 kommentarer:

MH72 sagde ...

Julekort - tjaah dem får jeg desværre lavet alt for få af!
Flotte kort du har lavet - og så erjeg vild med citatet "enhver ny indsigt åbner mulighed for en ny udsigt" :-)

Charlie sagde ...

Super lækre kort, rigtig god humor på det til ham på 60 år - de vil da helt sikkert vække lykke allesammen. Jeg har også planer om tidlig julekortsproduktion i år (ikke at det er sket endnu - men alt der kommer før november vil være et STORT fremskridt). Lækre små billetter du har brugt og jeg skal lige høre om din egen håndskrift er SÅ lækker og ensartet eller om det er en font på studenterkortet??

Karin sagde ...

Du er da bare kanon til det med kort... også :-)
Hvad har du skrevet "mange" med, på det øverste kort?

Susanne Meltesen sagde ...

Det er nogle vildt lækre kort, du har lavet - flot udnyttelse af de svære-at-bruge-dimser... ;o)

angely sagde ...

Tja, laver slet ikke kort, meeen overvejer om jeg skal kaste mig over disiplinen julekort i år. Men det bliver så absolut ikke før tidligst i november, det skal jeg helt sikkert være i stemning til...får nu alligevel lyst til et kortprojekt når jeg ser dine super seje kort ;)

Charlotte Ravn sagde ...

Super skønne kort og nogle lækre tekster, håber jeg må lifte dem??
Hmmm jeg nægter at tænke på julekort før tidligt oktber! men jeg skal jo heller ikke skrive speciale eller arbejde for den sags skyld, så jeg har god tid til at lave dem sidst på året....om jeg så får dem sendt når vi når til jul, er jo så en anden sag :)

Anonym sagde ...

Hvor er det bare nogle flotte og anderledes kort. Og som Charlotte skriver nogle super gode tekster. Hvor finder du dem?? Eller har du også talent for at finde på "ordsprog" KH 10na

Anonym sagde ...

Wow, hvor er det bare nogle flotte og lidt anderledes kort. Hvor finder du de utrolig sigende tekster?? Eller har du også et talent som "rimsmed" KH 10na

Pia sagde ...

Det er nogle super lækre kort, mange detaljer og gode tekster