fredag, oktober 31, 2008

Happy Halloween


Det er mørkt og koldt udenfor - og det er Halloween. Helt anderledes end Halloween sidste år. Jeg har fejret dagen med at blive klippet, lave rødkål og lagkagecreme til søndag og med at skære et græskar ud. Min mor ville gerne have et rigtig fint græskar stående på søndag, og jeg påtog mig opgaven at lave sådan et.

Pumpkin Masters har ikke alene smukke, spændende mønstre med de har også den fantastiske idé at lave skyggebilleder bagved græskaret. Så fedt! Det var et monster-arbejde at skære ud og være forsigtig, men jeg synes også, at det var alt besværet værd. Jeg har helt lyst til at skære et til ;o)


torsdag, oktober 30, 2008

Nu skulle det vist være sidste gang...

Der er lige et par Halloween-boo-projekter mere. Disse to sæt er del af denne uges LM Style, som meget oplagt hedder "Halloween treats". Jeg har skrevet artiklen, som er en vejledning til at lave et af de her boo-sæt. Nemt og hurtigt; så du kan nå det til imorgen, hvis du skulle have lyst.

Det første sæt er lavet med MME Night Light, som er en ret elegant Halloweenserie. Spanden er en græsk yoghurtbøtte, som jeg har beklædt med papirstrimler. Ved at bruge strimler af papiret, var det muligt at få det pænt hele vejen rundt om spanden. Posen er en genbrugspose; der stod et firmanavn på posen, men det har jeg fået dækket ved at sætte papir over:


Det andet sæt er lavet med MME Spooked, som er en lidt mere "børnevenlig" Halloweenserie.


Til dette sæt lavede jeg et lille boo-skilt på en side fra et Cosmo Cricket blackboard album. Skiltet hænger nu på vores dør og møder postbude og andre gæster med et lille "boo".


Poserne er, som i de var i går, pyntet med selvklæbende filt og lidt bånd:


Endelig er der lige et nærbillede af de pyntede chokoladesnacks:


Nu mangler jeg kun at skære græskar, så har jeg vist fået så meget ud af denne Halloween, som jeg kan. Jeg regner ikke med, at der kommer en masse udklædt børn og banker på døren i morgen...

onsdag, oktober 29, 2008

BOO en gang til

Mine forældre holder hvert år Hubertus med nogle venner, som har to børn. Hvert år laver min mor et eller andet sjovt for ungerne, og i år var det så tanken, at hun skulle give dem boo-poser. Tanken var endvidere, at jeg skulle lave poserne ;o)

De brune poser er fra Søstrene Grene (de er gode i levering af fine poser), og de er egentlig pyntet ret enkelt med lidt Heidi Grace papirer, thickers og lidt pynt:


På to af poserne er der tags, på to lidt selvklæbende filt og endelig er der diecuts på de to twix. Enkelt men effektivt.

Er du klar til Halloween eller har du trukket dig helt fra ræset?

torsdag, oktober 23, 2008

Blogudfordring - vinder

Tak fordi I legede med i min lille "sådan så mit første layout ud" udfordring. Det var skægt at se jeres forskellige layouts. Jeg har ladet et program på nettet vælge en tilfældig vinder, og det blev Charlie ;o) Så hvis du vil droppe mig en mail på cm @ancema.dk (uden mellemrum) med din adresse, så skal jeg sende dig lidt (u)hyggeligt så hurtigt som muligt.

onsdag, oktober 22, 2008

You're my sunshine

Jeg har fået nye produkter hjem fra ScrapHouse, og de var perfekte til billederne fra Lone og Steens bryllup. Papirerne, blomsterne, knapperne og glitterdetaljerne er fra Making Memories Papiere serie, mens chipboardbogstaverne er de velkendte Basic Grey micro-chip stickers. Layoutet er varmere i virkeligheden, men jeg er fotografi-udfordret her om vinteren. Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal tage billederne henne for at få dem fine. Æv.

Blossom & Button Box har et lækkert mix af forskellige knapper og blomster i sart stof og papir:

Flere invitationer

Jeg fylder 30 i november, og det skal selvfølgelig fejres med et par (eller tre) fødselsdage. Til den ene fødselsdag har jeg lavet nogle enkle invitationer:

Fancy Pants All Fall 8x8 papirer er perfekte til kort.

Faktisk blev kortenes design til ved et tilfælde: jeg havde foldet det gule kort til at blive et 15x15 cm stort kort, skulle så bruge en skive af den gule til noget andet, skar det af og så var jeg efterladt med et lidt underligt kort. Løsningen blev at folde den anden side ind, så der kom en stor og en lille låge på kortet. Det er nok ikke sidste gang, jeg har gjort det. Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg kan pynte den type kort lidt mere, end jeg har gjort her.

mandag, oktober 20, 2008

Så er kameraet i huset igen

Kristian har været i Toscana i fire dage, og han har haft kameraet med. Derfor har jeg ikke kunnet fotografere de projekter, jeg har arbejdet på. Men nu er Kristian - og kameraet - hjemme igen.

Nogle stykker af LM's medlemmer har været med til at starte en ny skitseblog, som hedder Inspired Blueprints. Nedenstående layout er baseret på deres første skitse. Billedet er fra Tivoli, og papirerne er Basic Grey mixet med Creative Imagination.


Bladet er et jeg købte det første efterår, jeg var scrapper. Det kan altså godt svare sig at holde på sine lidt "ældre" sager. Den orange blomst er fra Panduro, og farven er perfekt til det smukke efteår vi har i år.


Knapperne fra Basic Grey er bare lækre! De har ikke alene forskellige farver og størrelser, men også forskellige udformninger - jeg kan altså mægtig godt lide at dekorere layouts (og andre projekter) med knapper.

torsdag, oktober 16, 2008

Torsdag = nyt LM Style!

Det er længe siden, jeg har haft layouts med i LM Style på grund af ferie mm., men i dag er jeg med igen. Ugens tema er "Sweater weather", og vi fokuserer på, hvordan man kan tilføje lidt blød struktur til sine layouts. Begge mine layouts er med billeder fra vores tur til Storbritannien.

Det første layout er fra vores hus i Wales, scrappet med Fancy Pants All Fall, som er en helt fantastisk serie til efterårslayouts, thickers, Maya Road pompoms og blomster, Heidi Swapp sommerfugle med mere:

Det var virkelig et dejligt sted, vi boede.

Maya Road blomsterne er lækre.

Det andet layout er lavet med Creative Imaginations papirer - og de kunne formentlig ikke have været meget mere perfekte. Det er fedt, at der er et æbletema i scrapbooking for tiden, for jeg elsker at tage billeder af æbler.

Nå ja, måske varer det lidt, før det er cider...

mandag, oktober 13, 2008

12 of 12 - October

Yesterday was a beautiful day - and thus a perfect day for 12 of 12. Here are my pics:

8.49: Time to put out the Halloween decorations.
Link to how-to for the pumpkins / græskar.

9: Some of the weapons used to create the pumpkins.

10.30: Date shot.

15.29: Rows of lovely pumpkins.

15.30: Yummy orange

15.32: Look at that sky - perfect fall.

15.35: My shadow at the apple sign.

15.42: Aren't the beautiful?

15.49: And we were done shopping at the apple orchard.

15.53: Love the golden colours of fall.

16.56: Our Shrek car ;o)

17.24: Another golden fall beauty.

lørdag, oktober 11, 2008

Halloween i Tivoli

Lad mig sige det som jeg ser det: Tivoli er det bedste sted at opleve Halloween. Bedre end det USA jeg besøgte sidste år. Tivolis Halloween er virkelig eventyrlig. Mest fordi de virkelig gør noget ud af græskardelen af Halloween. Det er ikke så vigtigt for mig med hekse, spøgelser og den slags. Men de smukke orange, gule og hvide græskar gør mig glad. Og de er at finde i rigelighed i Tivoli i efterårsferien. Kristian, Line og jeg var til forpremiere på Halloween i Tivoli torsdag aften.


Som billederne herunder vidner om, så er der virkelig græskar over alt i Tivoli. Jeg tror, en af mine favoritter var springvandet med græskar (billede nummer 1 og 2). Det var en flot effekt at inkorporere græskarene i springvandet, og de fik så smukke klare farver af vandet, der løb over dem hele tiden.






Line og Kristian var søde at stille op (eller faktisk) sidde ned til et billede med mennesker på. Som jeg jokede med: det bruger vi til julekortet ;o)


Der er edderkopper, hekse og spøgelser i Tivoli, så det skal I ikke helt snydes for:


I år havde Tivoligarden fået den sære idé at halvdelen af garden skulle gå med "græskar" på hovederne... Som om det ikke var rigeligt, at man lader drengebørn spille piccolofløjter, nu skal de også ydmyges med sære hatte...


Hvis I endnu ikke har været i Tivoli, så prøv at læg det ind i efterårsferieplanerne. Det er altså fint. Jeg skal af sted igen på tirsdag, når jeg skal derind med Ida & familie - jeg glæder mig til at se jer alle sammen ;o)


Husk at det er den 12. imorgen, og dermed tid til 12of12.

onsdag, oktober 08, 2008

3½ år senere

Går du nogensinde tilbage og kigger på dit allerførste scrap? Det gjorde jeg lige nu her, og det er altså skægt. Der er godt nok sket en ting eller to siden mit første layout. Jeg scrappede det en gang i marts 2005, og jeg brugte virkelig lang tid på det, koncentrede mig om farver og mønstre. Jeg var da også ret godt tilfreds med det, da det var færdigt. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det nu, men det er sjovt at have. Det er jo en del af rejsen.


Det er særligt sjovt at se det første i forhold til det sidste:


Tør du vise mig dit første layout? Link mig til en blogpost om dit første layout inden den 22.10 og så sender jeg en af jer lidt (u)hyggeligt inden Halloween. Jeg er spændt på at se jeres poster.

mandag, oktober 06, 2008

Efterårsweek-end

Hold da fast! Vi havde da alt slags efterårsvejr i denne week-end: smuk høj sol, vind, regn og retur til blå himmel. Lørdag var vi til Julie & Johannes' bryllup, som blev holdt på Frederiks Bastion. Her stod dette smukke efterårsklædte træ:


I går havde jeg min månedlige aftale med Lene. Vi plejer at gå fra Slettehuset henover Eremitagen, ned til Øresund og tilbage igen. Sådan blev det ikke i går. For det første var det rædsomt vejr, og der er ikke meget læ at finde på Eremitagesletten, og for det andet var der E-løb, så vi kunne ikke lige forestille os at jeg skulle parkere bilen i nærheden af Dyrehaven. I stedet mødtes vi hos Lene, gik 1 time og 1 kvarter i regnvejret, ned omkring Brede og tilbage. Selvom vi blev våde, var det en dejlig tur. Efterfølgende fik vi frokost og varm the. Det er da en dejlig søndag.

Jeg ville have taget billeder af efteråret søndag, men jeg forestiller mig ikke, at kameraet havde sat pris på al regnen. Så derfor måtte jeg nøjes med træet fra Frederiks Bastion:


Havde du en god week-end?

lørdag, oktober 04, 2008

World Card Making Day (aka WCMD)

Det er i dag - World Card Making Day - og det fejrer vi på Lifetime med et cybercrop henover week-enden. Fokus er kort alene, og der er forskellige udfordringer, "klasser" og andet sjov. Der er samtidig en konkurrence, hvor man kan blive valgt til at lave kort til LM Style en gang i november eller december eller vinde gavekort til Lifetime. Jeg ved jo, at der er mange af jer, der læser med her, der er dygtige kortmagere, så læg vejen forbi i week-enden og leg med.

Mit første kort i week-enden er dette til Julie & Johannes, som om få timer siger ja til et liv som hinandens ægtefæller. Vi glæder os til at fejre dem, også selvom man ikke må smide med ris på Københavns Rådhus.


Jeg har lagt en rub-on ovenpå punchinella, hvilket ikke var helt nemt (især ikke fordi punchinellaen ikke var limet fast), men effekten er meget fin:


For at fortsætte trenden med rub-ons er der en ret stor rub-on inden i kortet. Hvorfor skulle man ikke kunne pynte indersiderne også?


Jeg vil glæde mig til at se en masse fine kort henover week-enden. God fornøjelse med dem ;o)

fredag, oktober 03, 2008

Miss Josie

Kate, som er dt-koordinator på Lifetime og en god veninde, adopterede lille Josie tirsdag i sidste uge. De fik at vide, at hun var deres nogle dage inden, så det må have været en hvirvlvindsoplevelse for Kate og Ed at blive forældre. Lille Joselyns "tanter" fra Lifetime er alle så begejstrede for at følge hende, og vi længes dagligt efter nyheder og nye billeder.

Kate betroede mig opgaven at scrappe Josies første layout, hvilket var en særlig oplevelse. Hun er virkelig en nuttegøj, så jeg måtte sikre mig, at layoutet var passende nuttet. Det var ikke helt trivielt at tage et ordentligt billede i dag, men jeg håber, at det her er godt nok:


Titlen er delt i to, og her er et nærbillede af den mindste del af titlen:

Spooky - boo!

Jeg er forelsket... I Halloween! Jeg ved ikke, om det er, fordi man kan pynte op, fordi man kan fornemme efteråret, fordi det er på kanten af kitchet eller bare fordi. Men jeg er forelsket i Halloween. Heldigvis begynder begivenheden at finde fodfæste her i Danmark, og jeg ser frem til Tivolis Halloween, græskar en masse samt lidt boo her og der.

Der er så mange fede Halloween-papirer på markedet i år. Det er fantastisk. Jeg har lavet dette kort med MME Night Light og forskellige MM produkter fra sidste år. Endnu en gang er bogstaverne fra Basic Grey (deres nyeste chipboard bogstaver er SÅ fede):


Hvad har du af Halloween-planer? Involverer det mest græskar og blade eller sniger der sig også et spøgelse eller to ind?

torsdag, oktober 02, 2008

Afløb

Arbejdet med minialbummet fortsætter. Jeg har fået sorteret alle billederne, så de er i underfoldere i henhold til den dato, de er taget. Nu har jeg fire layouts færdige - gad vide, om jeg skulle finde et album snart?

I dag har jeg brugt Fancy Pants Daily Grind samt Fancy Pants knapper fra All Fall serien. Knapperne er ret cool, da de er "distressede" - der er slidt lidt af knapperne her og der, og det ser faktisk godt ud:

Baseret på Becky Fleck minimap.

onsdag, oktober 01, 2008

Jordarbejde

Endnu et layout i serien: et hus bliver til. Jeg tror umiddelbart, at albummet bliver sjovere at se, når man kan følge hele udviklingen. Men det er faktisk sjovt at scrappe disse små sider. Der er rimeligt frit spil med farver og mønstre, sålænge billederne er så neutrale, som de er indtil videre.

Denne gang er det Basic Grey papir og knapper, Fancy Pants bånd, thickers etc. Skitsen er et spritnyt minimap fra PageMaps. Gad vide, om Becky vidste, jeg kunne bruge en ny sending minimaps ;o)