lørdag, maj 01, 2010

1. maj

Vores nærmeste majgren.

1. maj hernede byder på den herlige oplevelse at byen er fyldt med birketræer klædt med crepepapir og hjerter. Jeg nævnte traditionen sidste år, men den kommer endnu en gang i år, for jeg synes faktisk, at det er rigtig hyggeligt. Forestil dig, at unge fyrer lister rundt i byen om aftenen med armene fulde af birketræer og crepepapir. De mosler rundt og sætter træerne op for at overraske de kvinde, de elsker - det er da fantastisk!


Nærbillede af det træ Rikes kæreste har sat op til hende.

Jeg så faktisk en af fyrene kommer slæbende med birketræet gennem Hofgarten i går eftermiddag. Det er virkelig svært ikke at blive i godt humør!


En majgren ved kollegiet, der ligger i den gade, vi bor i.


En kærlig hilsen.

Et lille birketræ under et af de store kastanjer ved den evangeliske kirke - her stod også et birketræ sidste år. Man må da håbe, at det er den samme søde mand, der har sat træet op i år såvel som sidste år ;o)


Et meget farverigt birketræ.


Her har den ikke fået for lidt med farverne.


Langt og slankt birketræ midt i byen.

Nogle af fyrene har virkelig været ude og skaffe meget meget høje birketræer. Og vi bor altså midt i byen, så de har ikke fundet træet lige ude i baghaven eller den nærmeste skov. De har måttet slæbe træet hjem fra udenfor byen.


Lige bag det gamle rådhus i Bonn
står denne kærlighedserklæring.



Kaiserplatz i forårssolen.

Jeg elsker kastanjer nærmest ligegyldig hvilken årstid, men der er noget fantastisk over kastanjer, der står med lysene fuldt tændt. En del af kastanjerne i Bonn er pink, og de er bare smukke!


Et flor af lyserøde kastanjelys.

Nu er det desværre ikke længere blå himmel og smukt derude, så resten af 1. maj bliver indendørs for vores vedkommende. Men vi nåede ud og nyde varmen og smile af alle de søde drenge, der har kurtiseret deres piger. Skønt! Jeg håber, at I får en dejlig 1. maj.

6 kommentarer:

Charlotte Ravn sagde ...

Sikke en skøn tradition med de pyntede birketræer. Det er da lige til at blive i godt humør af!
God weekend.

madamtridse sagde ...

Ej hvor er det bare en sød tradition. Ja man kan da kun blive glad af alle de skønne farver som birketræerne er pyntet med.:)
Du må forsat ha' en skøn weekend.

Benita sagde ...

Hihi man må da sige at det er noget mere voldsomt end amerikanernes valentines kort. Dette er lige noget en mand har udtænkt."hm jeg kan godt lide pigen. Hvordan viser jeg det? Jo jeg slæber da et træ op til hendes hus og pynter det med papir - så fatter hun den!" fnis...

Margit sagde ...

Hold da op...!! Hvilket skønt by-syn med alle de nyudsprungne birketræer. Og det var så dén birkeskov... eller sælges de et sted, ligesom juletræer i december??
Vi havde en skøn 1. maj til afdansningsbal med Carl... indendørs heldigvis... for her regnede det, det meste af dagen. Til gengæld er det høj sol i dag og blå himmel... ;o)
God søndag.

Netti sagde ...

Sikke da en sød tradition :) Det ser flot ud :) De lyserøde kastanier er virkelig flotte.

Charlie sagde ...

Hvor er det altså super hyggeligt når du skriver og viser fotos af de traditioner der er hvor du bor. Denne er sød og jeg kendte den overhovedet ikke. Håber et par af de ihærdige ungersvende bliver belønnet med et ja fra deres udkårne. KH