Endnu en rejsedag

Torsdag den 1. november og foran os ventede to flyture, som tilsammen udgjorde fem timers flyvning. Susan vækkede mig klokken 3.20, så vi kunne nå forbi Starbucks på vej til lufthavnen. Vi var ude af huset omkring klokken 4.00, og vi kørte igennem en drive-by Starbucks, fik lidt koffein og var på vej til lufthavnen.

Når amerikanske flyselskaber siger, at kufferterne må veje 50lbs, så mener de det! Min ene kuffert vejede 47lbs, den anden 51lbs. Ja, okay tænkte jeg. Det går vel nok. Men nix: jeg måtte pænt flytte 1lbs fra den ene kuffert til den anden. Det er godt nok meget besvær for meget lidt, men vi havde god tid, så jeg flyttede 2 sko (nej, ikke et par for det var to forskellige sko), og så fik jeg lov til at checke in.

Begge vores flyture var ret begivenhedsløse (er det et ord?), og det anser jeg stadig for at være en god ting. Susan og jeg hentede vores lejebil, kørte tilbage til lufthavnen, hentede Norri, kørte tilbage til biludlejningen og fik Norri skrevet på kontrakten, og så kørte vi endelig til hotellet.

Vi var naturligvis langt fra de første, der ankom til hotellet, så der var fyldt med kvinder i lobbyen. Det var overvældende, men sjovt at møde dem alle sammen. Norri og jeg deler et værelse med to queen size senge, så der er rigeligt plads til os begge to.

Susan, Peggy, Stephanie og jeg spiste middag på Carabba's, som er en amerikansk udgave af en italiensk restaurant. Maden var udmærket, og selskabet var super. Jeg må indrømme, at det passede mig godt at starte med et lille selskab i stedet for at spise med 25 andre. Det er lidt nemmere at bevare overblikket, når der kun er tre andre.

Fra restauranten kørte vi til Lifetime, hvor der var åbent hus med dessertbuffet. Jeg fik udleveret min alt for velvoksne samling af ordre... Jeg chit-chattede med en del af de andre og forsøgte at få styr på hvilke ordre, der kunne sendes hjem allerede. Det havde formentlig været smartere at få sendt en del af ordrene hjem i stedet for at have dem siddende her. Jeg er blevet klog af skade, vil jeg tro.

Jeg fik et lift med Stephanie tilbage til hotellet. Norri kom kort tid efter, og vi gik i seng, sludrede lidt og faldt så i søvn. Og med det havde jeg indhentet tre af de ni (otte) timers tidsforskel.