Det er onsdag eftermiddag, klokken er 15.54, det er gråt og koldt udenfor, og det er min allersidste dag i USA i denne omgang. Jackie og jeg har været i butikken hele dagen, jeg har live-shoppet med Louise, kigget lidt på nye varer og ellers tøffet rundt. I dag er jeg klar! Jeg vil gerne hjem nu, og mit fly letter ikke før 22.55 i aften.
Tidspunktet er både godt og skidt: det er skidt at skulle rejse så sent, fordi jeg har ventet hele dagen. Det er godt, fordi jeg forhåbentlig er træt og kan sove en del af de 7½ time til London. Jeg ved godt, at jeg ikke burde sove, fordi det er forkert i forhold til dansk tid, og dermed skidt i forhold til at få styr på jetlag'en. Men jeg kan nok ikke undgå at falde i søvn, og jeg må indrømme, at tanken om at sove en del af vejen tiltaler mig. På den måde synes tiden formentlig ikke så lang.
Jeg har lige slået udvalget af film ombord på flyet op, og såvidt jeg kan se, kan jeg vælge mellem disse film: Transformers, The Contract, The TV set, Mr. Brooks, Hot Rod, Harry Potter 5 og Clubland. Vi får se, hvad der inspirere mig, når jeg først sidder i flyet.
Jeg har nydt at have jer med på rejsen, og jeg glæder mig til at snakke om mine oplevelser med jer i levende live inden alt for længe.
Næste stop Danmark!
3 kommentarer:
God tur hjem Cecilie, det har været hyggelig at være med dig i usa :)
God tur hjemad. Det har været rigtigt spændende at følge med på din rejse......glæder mig til vi ses om et par uger. Knus Line
Skandinavien saknar dig!
Hoppas du hade (har?!) en bra flygresa hem.
KramKram
Send en kommentar