onsdag, juni 02, 2010

Til lykke, Kristian

I dag er det Kristians fødselsdag, hurra, hurra, hurra!

Kristian fylder 32 år i dag, og jeg må medgive, at han har opført sig ualmindelig pænt det seneste år. Solen skinner, fuglene fløjter og himlen er smuk og lyseblå. Slet ikke så tosset endda.


Med til fødselsdag hører naturligvis gaver og kort.

Jeg stod tidligt op og dækkede bordet, så det kunne være klar, når Kristian stod op. I modsætning til langt de fleste af årets øvrige hverdage, så skulle han møde tidligt i dag på grund af et stort fælles møde. Så morgenmaden måtte være velorganiseret for at vi kunne nå det hele.


Min tosse med Dannebrog ned ad nakken.

Når man fylder år skal man naturligvis forkæles med lidt god morgenmad, og Kristian kan mægtig godt lide æg, bacon og pølser, så det kom på morgenbordet på en i øvrigt almindelig onsdag.


Man må holde øje med fødselaren.

Vi er ikke blevet så meget tyskere, at vi ikke har Dannebrog og Bojesen-soldater på fødselsdagsbordet ;o) Det er nu alligevel lidt mere festligt, når bordet er pyntet.


Den eneste forskel på drenge og mænd, er prisen på deres legetøj
- er det ikke det, man siger?

Hele familien havde samlet ind til Kristians gaver i år, så han var en heldig filur, der fik to af de ting, han havde ønsket sig. En lækker LED-lommelygte og et spritnyt Canon EOS 50D. Gosh, hvor er det et skønt kamera! Første og sidste billede i dette layout er taget med det nye kamera, og det fornægter sig ikke. Det er bare mums.

Til lykke med fødselsdagen, Kristian!





Today is Kristian's birthday so I prepared breakfast for him before work. He goofed around and got some of the things he'd really wanted. So I think it was a succesfull birthday morning.

7 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tillykke med gemalen !! Håber at I får en dejlig dag :)

Margit sagde ...

Til lykke til K. Håber I nyder dagen... og han bliver jo forkælet kan jeg læse; så det behøver jeg ikke opfordre til ;o)
Super lækre gaver han har fået!!
Fine kort du har lavet til OSH.
Knus

Charlie sagde ...

Sikken en dejlig morgen - også til lykke herfra - det var et fint og farvekoordineret morgenbord og smukt indpakkede gaver med FINT kort - heldige Kristian. =0) Tak for din mail - tror også Margit kan en af dagene - spørger lige. Knus herfra - hvor solen også skinner for hans danske gener.

Benita sagde ...

Stort tillykke til Kristian!!!

Nøj farvekoordinerede pakker og kort. DET ser godt ud!

Marianne sagde ...

Tillykke med Kristian
Det ser ud til at du gjorde dit til at fejre han i morges - og hvis vejret i DK tæller, så har han været sød i år.

Hils og ønsk tillykke!

KH
Marianne

Ida sagde ...

Forsinket tillykke til K. Sikke et flot bord med fine gaver. K er godt nok heldig, men det er jo også næsten en rund fødselsdag... altså i hvert fald hvis man er lidt nørdet ;)

Madeline sagde ...

Great photos Cecilie! Happy birthday Kristian!