Inspiration til julekort

I går var det torsdag, og ugens dt-feature på Lifetime handlede om julekort. Jeg havde lavet tre forskellige julekort til denne feature:



Det første er lavet med de nye Scenic Route Roxbury papirer og filtbånd fra Creative Café, som netop er blevet lagt op på Lifetime. Nummer to er med de smukke Basic Grey Figgy Pudding papirer og stempler. Rensdyret er stemplet med lim og derefter strøet med det nye Doodlebug Sugar Coating Glitter; det er så elegant og jeg er helt vild med den effekt glitteret giver. Det sidste kort er lavet med mere glitter og MME's julepapirer, som er støvede og varme i farverne.

Det var en herlig feature, fordi jeg alligevel skal skrive en utrolig mængde julekort. Det er en dejlig tradition, og jeg holder meget af at modtage og sende julekort. Men min liste er efterhånden skræmmende lang. Kristian har dog lovet at hjælpe med at skrive nogle af dem i år.

Opdatering

Nu er den mere rolige, stille tid heldigvis kommet til Nørrebro. Hele efteråret har været travlt, og nu er december på trapperne, hvilket som regel byder på lidt mere ro her hos os. I går træf jeg endelig en beslutning om ikke at skrive opgaven om adelige jomfruer; jeg har beskæftiget mig med dem længe, læst meget og alligevel kan jeg ikke finde mit emne. Så nu er det ude af verden, og jeg skal i stedet i gang med mit speciale, så snart jeg hører tilbage fra min vejleder.

Jeg har ikke fået scrappet så meget, siden jeg kom hjem fra USA, men det er da blevet til to layout fra LM Auktionen. Det første er til Alice og det andet til Melissa. Det er altid en udfordring at scrappe til andre og med deres billeder, men det er også sjovt. Melissa havde meget klare idéer om, hvad hun kunne lide, så det gjorde det nemmere at scrappe hendes layout.

Siden jeg sidst har opdateret, har jeg fået fjernet min første visdomstand. Man hører så mange skrækhistorier om visdomstænder, men her vil jeg gerne sige, at jeg faktisk ikke synes, det var så slemt. Det er da ikke noget, jeg ville gøre for sjov, men det var heller ikke rædselsfuldt. Jeg har stadig hul i "kæben" og lidt glæde af den tand, der ikke længere er der, men det er næsten overstået.

Jeg har også holdt den årlige julestue, som i år varede i godt 12 timer og indeholdt omkring 15-16 kvinder. Det var en dejlig dag, og jeg nyder virkelig arrangementet, samt alle jer der kommer. Det er en af de traditioner, der virkelig indleder julen for mig.

Torsdag

Det er torsdag, og det betyder nye dt-layouts på Lifetime. I denne uge er temaet Gathering Traditions, og projekterne fokuserer på mad og madtraditioner. Mine layouts handlede om at holde Thanksgiving på dansk, samt om julethe og de traditioner, der er forbundet med julethe for mit vedkommende. Det sidste layout er lavet med nye Basic Grey julepapirer, Figgy Pudding, og de er super lækre. Serien er mere julet end de foregående år, men jeg klager bestemt ikke.

Om ganske kort tid poster Kate nye oplæg til dt-features, så det bliver spændende at se, hvad december byder på i dt-sammenhæng.

Vinterweek-end i Tikaskruv

Vi havde en dejlig week-end i Tikaskruv sammen med Esben, Sus, Christian, Heidi og Bertram. Kristian og jeg kørte i forvejen for at købe ind og varme huset op. Da vi havde handlet i ICA i Växjö, kom vi ud til snevejr, som fortsatte hele fredag aften med det resultat, at vi vågnede til en sneklædt skov lørdag morgen. Det var frostvejr det meste af week-enden, så sneen blev liggende. Det var skønt med lidt vinterstemning.

Lørdag lavede vi boeuf bourgignon med elg, hvilket faktisk slet ikke var så dårligt. Elgkødet havde mindre voldsom vildtsmag på den måde, og det blev super mørt og lækkert. Selv Bertram spiste elgkød og rodfrugtmos, så helt slemt kan det vel ikke have været. Søndagsmiddagen var naturligvis Mortensand, og den blev også god. Selv musene fik del i festen, idet Heidi spottede to, der sad og spiste af kompostspanden. Den ene blev fanget og sat ud, mens den anden stak af. Der gik dog to mus i fælderne i løbet af natten. Jeg er altså ikke så stolt ved hele muse-komplekset, men jeg undgik nærkontakt heldigvis.

Bertram var en fornøjelse at være sammen med hele week-enden, også selvom han skældte lidt ud mandag morgen (måske var det søndag?). Det er så hyggeligt, at han gerne vil lege med og sidde hos os andre. Vi nyder at være onkel og tante for den her søde lille fyr:

Første indlæg i Danmark...

og om nogle få timer er jeg i Sverige!

Min tur hjem fra USA gik smertefrit, ikke mere ventetid end den beregnede, og der var god plads på begge flyene, så det var nemt og uproblematisk at krydse Atlanten i går. Det eneste komplicerede er det med tidsrejser... Det er noget underligt noget at krydse tidszoner, og det har jeg gjort en del de sidste uger.

Efter frokost sætter vi næsen mod Glasriket og en week-end sammen med Christian, Heidi, Bertram, Esben og Sus. Det bliver helt sikkert en dejlig week-end i godt selskab.

Sidste indlæg fra USA

Det er onsdag eftermiddag, klokken er 15.54, det er gråt og koldt udenfor, og det er min allersidste dag i USA i denne omgang. Jackie og jeg har været i butikken hele dagen, jeg har live-shoppet med Louise, kigget lidt på nye varer og ellers tøffet rundt. I dag er jeg klar! Jeg vil gerne hjem nu, og mit fly letter ikke før 22.55 i aften.

Tidspunktet er både godt og skidt: det er skidt at skulle rejse så sent, fordi jeg har ventet hele dagen. Det er godt, fordi jeg forhåbentlig er træt og kan sove en del af de 7½ time til London. Jeg ved godt, at jeg ikke burde sove, fordi det er forkert i forhold til dansk tid, og dermed skidt i forhold til at få styr på jetlag'en. Men jeg kan nok ikke undgå at falde i søvn, og jeg må indrømme, at tanken om at sove en del af vejen tiltaler mig. På den måde synes tiden formentlig ikke så lang.

Jeg har lige slået udvalget af film ombord på flyet op, og såvidt jeg kan se, kan jeg vælge mellem disse film: Transformers, The Contract, The TV set, Mr. Brooks, Hot Rod, Harry Potter 5 og Clubland. Vi får se, hvad der inspirere mig, når jeg først sidder i flyet.

Jeg har nydt at have jer med på rejsen, og jeg glæder mig til at snakke om mine oplevelser med jer i levende live inden alt for længe.

Næste stop Danmark!

Regnvejr og rigdom...

Min næste sidste dag i USA i denne opgang; jeg forstår ikke rigtigt, at der allerede er gået næsten 1 måned, siden jeg tog hjemmefra. Men det er der, og onsdag er hjemrejsedag. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at komme hjem. Jeg har haft en virkelig spændende rejse, men også en rejse, hvor jeg har boet hos andre mennesker, spist anderledes end jeg normalt ville, været på hele tiden på et fremmedsprog og ikke mindst været væk fra Kristian, min familie og mine venner. Det er udfordrende, spændende, interessant, fantastisk og opslidende at være alene så længe, og nu længes jeg efter hjemme.

Tirsdag formiddag udspillede sig nogenlunde som mandag formiddag, bortset fra at vi tog tidligere i butikken, hvor jeg shoppede lidt for mig selv og lidt for Louise, mens Thad og Jackie arbejdede. Omkring klokken 13.30 kørte vi mod The Edsel & Eleanor Ford House, som ligger ved bredden af Lake St. Clair godt en times kørsel fra Lifetime Moments' hovedkvarter. Det var ikke spændende vejr, men det var alligevel en fin tur. The Ford House ligger bedårende på et kæmpe stykke land beplantet i sin tid af Jens Jensen en dansk havearkitekt, som familien Ford hyrede til at lave deres have. Huset er i engelsk stil med smukke stentage, interiøret er hentet på engelske manor houses og kunsten på væggen er toppen af den europæiske kunst: van Gogh, Fra Angelico, Degas, Renoir, Holbein etc. Huset er opført fra 1926-29, og det er umuligt at forestille sig den rigdom, familien må have haft, når de havde råd til at opføre et hus af denne kaliber og flytte ind i det i krise- og krakåret 1929.

Der var stort set ingen gæster udover os, så vi tre fik en privat rundvisning i huset. Det står som da Eleanor Ford døde og forærede huset til staten. Imponerende og interessant - og måske lidt uventet meget elegant med omtanke for detajler og design. Vi måtte desværre ikke tage billeder indendøre... Jeg ville ellers gerne have haft et billede af blomsterværkstedet, sølvbordpladerne i køkkenet og alle de smukke møbler og kunstgenstande.

På meget amerikansk og velhaverisk maner blev vi hentet af en shuttle, som kørte os i tørvejr fra hovedhuset til The South Cottage, datterens legehus og garagen. Jeg kan nok ikke sige mig fri for at have været mest fascineret af datterens legehus. Hun fik det af sin farmor i 1930 til sin 7 års fødselsdag, og det er et fuldt funktionsdygtigt hus opført i 2/3-skala. Køkken, wc, radiatorer mm - alting virkede den gang. Josephine Ford, som datteren hed, blev undervist i husførelse, etikette, fremmedsprog mm i sit eget lille hus. Det eneste hun ikke fik lov til, var at være der alene samt overnatte; formentlig stærkt tilskyndet af Lindbergh-kidnapningen.

Jeg nød vores ekskursion til the Ford House, og jeg nød efterårsfarverne i parken omkring det store hus. Og jeg fik set sorte egern, hvilket jeg ikke tror, jeg har set før. De er nøjagtigt samme størrelse som vores røde, men de er så bare sorte (jeg ved godt, at den lille fyr i træet er svær at få øje på, men han er der altså):

På vej hjem fra vores udflugt spiste vi middag på California Pizza Kitchen, hvilket var en fin oplevelse. Pizzaerne var interessante og ikke bare en pepperonipizza med masser af ost. Min var derimod med aubergine, peberfrugt og gedeost - en meget delikat sag. Endelig bød restauranten også på, hvad jeg forestiller mig bliver turens sidste, et "vaske-hænder-skilt":

Vi slog også et slag forbi Target, så jeg kunne købe mig en større carry-on taske, så jeg kan få flere af mine papirer med hjem i ét hug. Resten af aftenen stod på internet og pakning for mit vedkommende.

Mandag i Michigan

Mandag efter en week-end fyldt med begivenheder og sjov... Mandag i Michigan... Mandag hos Jackie og Thad... Mandag som er Thads fødselsdag...Formiddagen bød på stille internet-surfing hjemme hos Jackie og Thad, hvorefter vi kørte i butikken. Jeg fik pakket og sendt en del ting hjem; jeg har fået så mange gaver, mens jeg har været herover, at jeg vitterligt har måttet opgive at pakke det hele i mine kufferter - for slet ikke at tale om alle de ting, jeg har købt. Det er godt dollaren er svag for tiden. Vi spiste en hurtig frokost, og så kørte vi af sted mod "the East side", som er den mindre pæne side af Detroit, hvor der var et nyt shoppingcenter, vi skulle se: Partridge Creek eller som Thad døbte det: Pigeon Crossing. Området er udendørs, hvilket ikke er super i en stat, der har vejr, der minder om det danske. Det regnede og blæste da også, så vi shoppede vældig hurtigt.

Fra Partridge Creek kørte vi ud for at se en af Michigans store søer, Lake St. Clair. Lad os bare sige, at det er en stor sø - og det er en af de mindste af de store søer! Wow! Man kan faktisk ikek se til den anden side af søen, men "kun" til horisonten. Selvom vejret var trist og gråt, var det en storslået oplevelse af stå ved bredden af en sø, der ligner Øresund mere end Furesøen.

Vi kørte gennem mørket tilbage for at hente Vern, hvorefter vi tog ud og spiste på en irsk pub, hvor vi også spiste i foråret. Det var som nævnt Thads følis, så han havde valgt spisestedet. Vi fik alle fire rygende varm Shepard's Pie, hvilket var det perfekte valg efter en kold tur ved søen.

Crop of a Lifetime

At gengive begivenhederne på dette års LM crop er nok ikke muligt... Men det har været en super god week-end med intriger, masser af latter, lidt scrap og en helt masse hyggelige og interessante samtaler.

Jeg sad ved bord sammen med Jackie, Kate, Jen, Vern, Deb, Laurie, Susan, Peggy og Stephanie (jeg ved godt, at det ikke siger jer ret meget). Det var et rigtig hyggeligt bord, og vi min ende af bordet grinede og snakkede meget.

At have næsten 60 pyjamasklædte scrappere i ét lokale er en interessant cocktail, men bestemt ikke en, jeg ikke gerne ville være en del af en anden gang. Jeg snakkede ikke med alle, men med rigtigt mange, og jeg prøvede at sidde forskellige steder ved hvert måltid, så jeg fik snakket med så mange som muligt. Det er trods alt sjældent, jeg kan snakke med folk ansigt til ansigt.

Min secret sister Debbi var så sød og behagelig at snakke med. Jeg nød virkelig at tale med hende i levende live og ikke kun via nettet. Hun og mange andre inviterede mig til at komme og besøge dem næste gang, jeg finder på at skulle til USA. Det er jo en positiv oplevelse, at folk tilsyneladende synes, det er sjovt med det internationale islæt ;o)

Der blev taget en masse billeder ved croppen, men jeg lod mit kamera ligge i tasken og koncentrerede mig om at snakke og hygge mig, så I må vente med at se billeder, til Jackie har samlet alle billederne og lagt dem op på nettet. Gayle har allerede scrappet et digitalt layout med billedet af os alle sammen i vores pyjamaser, og det kan I se på Lifetime: her!

Happy Halloween

Onsdag den 31. oktober - det er Halloween, og jeg er i USA!

Jeg havde virkelig set frem til Halloween-oplevelsen, så denne dag var længe ventet. Susan og jeg havde en del planer på dagen: vi skulle gøre klar til skræmmende middag, gøre klar til trick or treating, aflevere morgenmad og kaffe til Michelle på hendes arbejde, være frivillige medhjælpere ved en Fall Festival på Ryans skole, lave skræmmende middag, pakke til croppen, spise skræmmende middag, gå med drengene ud og trick og treate og være hjemme og uddele slik.

Vi havde nogle forskellige ærinder, som vi nåede at løbe, inden vi tog forbi Michelles arbejde med Starbuckskaffe og Panera-bagels. Hun blev glædeligt overrasket, så det var en succes. Herfra kørte vi til Ryans skole, hvor vi hjalp til med at sætte op til 6. klasses efterårsfest (som på grund af politisk korrekthed ikke måtte kaldes en Halloween-fest). Susan og jeg meldte os til at lave "fall lumininaries" med børnene; de bestod i akvarelpapir malet og stemplet, limet og klipset sammen til små lamper. Det lød jo rimeligt enkelt... Det var det bare ikke! Det endte med, at vi var fem "forældre", der knoklede med den opgave, så vi har lært, at Susan ikke skal være at lave arts and crafts næste gang. Jeg skulle have taget billeder løbende, men endte med at sidde på gulvet og lime lamper i 1½ time. Heldigvis fik jeg ikke maling alle vegne til trods for at ungerne ikke rigtig forstod beskeden om ikke at komme for meget maling på deres lamper.

Udover lamperne var der fem andre "poster": dekorering af sukkerkager, lav en popkornhårn, fugleskræmselsstafet, hoppeboldeløb og Mummy Wrap. Det sidste bestod i at ungerne skulle rulle hinanden ind i toiletpapir på tid:


Jeg tror, ungerne havde en dejlig ikke-Halloweenfest, så det var alt sammen, som det skulle være. Efter arrangementet kørte Susan og jeg forbi Susans kiropraktor, og mens Susan fik rettet ryggen, blev jeg ude i det skønneste vejr. 20C klokken 15, blå himmel og en lun brise. Det var fantastisk:


Jeg fandt ikke noget nyt "vaske-hænder-skilt", men jeg fandt et andet godt skilt, som jeg aldrig kunne forestille mig at se i Danmark, men som på sin vis er meget symptomatisk for den udvikling, USA tilsyneladende er ved at gennemgå:

Vel hjemme igen pakkede Susan kufferter, drengene lavede lektier, og jeg opdaterede vist nok min blog. Vores skræmmende middag blev hovedløs kylling i egne indvolde, dampede heksefingre med negle og endelig biller:


Vi havde dækket op med dødningehovedservietter og onde krus, og vi havde en hyggelig skræmmende middag:


Det var mørkt allerede da vi satte os til at spise, så efter middagen skyndte drengene sig i deres kostymer: Ryan var Voldemort med pokerkuffert, mens David var Harry Potter inklusiv lyn i panden. Drengene havde så travlt med at komme ud og trick og treate, at det ikke var til at få gode billeder af dem i deres kostymer:

Jeg var med ude og trick og treate i første omgang, og det var da meget hyggeligt, men desværre også ret forjaget. Og der var meget få børn på gaderne. Dem, der var hjemme for at dele slik ud, var tilgengæld generøse, så drengene kom i første omgang hjem med alt det her slik:

Efter at have været med ude og ringe på dørene blev jeg hjemme og tog billeder af vores oplyste græskar og dele slik ud til de desværre få grupper af børn, der kom til døren for at få slik. Dem, der rent faktisk kom, fik en fin treat: mini MMs og popcorn:


Mit livs første Halloween var en god oplevelse, men jeg ville ønske, at der havde været flere børn ude og trick og treate. Og det havde været fedt, hvis der havde været mere ro på projektet.

Endnu en rejsedag

Torsdag den 1. november og foran os ventede to flyture, som tilsammen udgjorde fem timers flyvning. Susan vækkede mig klokken 3.20, så vi kunne nå forbi Starbucks på vej til lufthavnen. Vi var ude af huset omkring klokken 4.00, og vi kørte igennem en drive-by Starbucks, fik lidt koffein og var på vej til lufthavnen.

Når amerikanske flyselskaber siger, at kufferterne må veje 50lbs, så mener de det! Min ene kuffert vejede 47lbs, den anden 51lbs. Ja, okay tænkte jeg. Det går vel nok. Men nix: jeg måtte pænt flytte 1lbs fra den ene kuffert til den anden. Det er godt nok meget besvær for meget lidt, men vi havde god tid, så jeg flyttede 2 sko (nej, ikke et par for det var to forskellige sko), og så fik jeg lov til at checke in.

Begge vores flyture var ret begivenhedsløse (er det et ord?), og det anser jeg stadig for at være en god ting. Susan og jeg hentede vores lejebil, kørte tilbage til lufthavnen, hentede Norri, kørte tilbage til biludlejningen og fik Norri skrevet på kontrakten, og så kørte vi endelig til hotellet.

Vi var naturligvis langt fra de første, der ankom til hotellet, så der var fyldt med kvinder i lobbyen. Det var overvældende, men sjovt at møde dem alle sammen. Norri og jeg deler et værelse med to queen size senge, så der er rigeligt plads til os begge to.

Susan, Peggy, Stephanie og jeg spiste middag på Carabba's, som er en amerikansk udgave af en italiensk restaurant. Maden var udmærket, og selskabet var super. Jeg må indrømme, at det passede mig godt at starte med et lille selskab i stedet for at spise med 25 andre. Det er lidt nemmere at bevare overblikket, når der kun er tre andre.

Fra restauranten kørte vi til Lifetime, hvor der var åbent hus med dessertbuffet. Jeg fik udleveret min alt for velvoksne samling af ordre... Jeg chit-chattede med en del af de andre og forsøgte at få styr på hvilke ordre, der kunne sendes hjem allerede. Det havde formentlig været smartere at få sendt en del af ordrene hjem i stedet for at have dem siddende her. Jeg er blevet klog af skade, vil jeg tro.

Jeg fik et lift med Stephanie tilbage til hotellet. Norri kom kort tid efter, og vi gik i seng, sludrede lidt og faldt så i søvn. Og med det havde jeg indhentet tre af de ni (otte) timers tidsforskel.