søndag, maj 30, 2010
Så kan jeg også overtales til at køre campingvogn
Campinglivet taler ikke rigtig til mig, det vil jeg gerne indrømme. Jeg vil hellere køre rundt fra hotel til hotel, pensionat til pensionat end at have mit værelse med mig bag bilen. Men i går så jeg et sæt med rugbrød og campingvogn, som ville kunne få mig på andre tanker - ikke mindst på grund af æstetikken i bil og vogn.
Det hører måske nok med til historien, at campingvognen og bilens navn også tiltalte mig: Orion. For mig har Orion været gennemgående i meget af mit liv. Jeg var spejder i en kælder på Østerbro som barn, og jeg elskede det - truppen hed: Orion. Stjernebilledet Orion var det første, jeg kan huske, jeg selv kunne finde og genkende på nattehimlen. Og da vi skulle have katte, og jeg skulle navngive den ene var sagen klar: han skulle naturligvis hedde Orion. Så Orion er nok bare lagret i min mentale dna som noget positivt.
Der er nok ikke meget plads i campingvognen, men den er simpelthen så bedårende, at man måske kunne gå på kompromis med kvadratmeterne. Godt vogn og bil allerede var ejet af andre mennesker ;o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Nøj det er lækker retro! Jeg er sikker på at man godt kan købe en anden af slagsen, hvis det er noget for dig alligevel Cecilie. ;)
Jeg er HELLER ikke camping-lover - men nuttet er den - det har du ret i. NEJ hvor morsomt - var du Orion spejder - vi var hhv Ridder Roland og 3. Absalon her i huset - lige i nabolaget og kendte alle lederne fra Orion fra vores ledertid - det må vi liige vende næste gang vi ses.
I have no clue what this post is about....but that little camper and trailer is WAY adorable!! I can see the family squeezed into the front one while me and my scrapping stuff bounce around in the back! lol!
Send en kommentar