En dag i eventyrland

Et af tårnene i parkens imponerende indgangsparti.

Vi har haft besøg af min veninde Ida og hendes datter Julie i denne uge. I går tog vi på en udflugt til eventyrlandet De Efteling i Holland. Parken er bygget op lidt som Disneyland og lignende parker med forskellige temaområder, som fokuserer på bestemte dele af den hollandske eventyrskat. Jeg er sikker på, at hvis man var vokset op i den kulturelle sammenhæng, ville flere af figurerne have givet endnu mere mening, men der var da en del, der var genkendelige for os danskere.

Her er da tydeligt tale om et eventyrligt hus.

Det er egentlig sjovt, at selvom man ikke umiddelbart kender historierne og karaktererne i et eventyr, så genkender man magien og det eventyrlige alligevel. Vi må have en stor fælles platform ud fra hvilken vi forstår eventyr og børneuniverser.

Et af de store legebørn.

Naturligvis er De Efteling primært for børn, men vi voksne var imponerede over, at det var et sted, der var til at holde ud at være, selvom man ikke er under 1,5m høj. Parken har en stor del af parken, som er mere have end forlystelsespark, og det hjælper også på udholdeligheden for voksne. Men man bliver nu alligevel grebet lidt af stemningen, som nogle af billederne da også bærer præg af.

Fruen selv på gyngende grund.

Jeg var vældigt begejstret for dette hus, der stod på fjedre. Mens jeg stod derude og hang ud, var der en lille pige (hun har nok ikke været meget mere end to år), som viste, hvor lidt der skulle til for at få hele huset til at hoppe og danse. Når hun bare løb henover hængebroerne og igennem huset rystede det hele - tænk, at så lille en krop kan få så stor indflydelse. Det fascinerede både mig og ejeren af den lille krop, som var vild med at løbe frem og tilbage.

Ida og Julie på vej rundt i en fin forlystelse.

Jeg stod faktisk i huset, fordi jeg ventede på, at Ida & Julie skulle komme forbi på monorailen over mig, så jeg kunne få et billede af dem i farten.

En rimelig almindelig skraldespand.

De Efteling går op i at parken skal være ren, og det kan man jo ikke klage over. Men de praler også af, at have verdens første talende papirkurve. De er alle sammen forskellige, og de gør opmærksomme på sig selv på forskellige måder, men alle involverer at råbe ret højt af forbipasserende og forlange at få gæsternes skrald.

En af de mange talende skraldespande.

Som det tydeligt kan ses på billederne var det en smuk sommerlig dag i Holland i går, så Julie fik leget en masse, mens vi voksne fik lidt sol på kinderne.