Et ret scrapt tip

På Lifetime var der en medscrapper, der foreslog at bruge plastikbagepapir (I ved, sådan noget man kan bruge igen og igen), når man arbejdede med maling i sin scrapbooking. Jeg arbejder altid ovenpå min Basic Grey magnetic mat, og det hænder bestemt, at der kommer maling på den. Malingen går ikke ret nemt af min mat eller mit bord for den sags skyld, så da Kristian og jeg handlede i week-enden, købte jeg sådan et genbrugsbagepapir. Og jeg kan godt afsløre: det virker!

Se selv:

Der er kommet maling på bagepapiret mellem chipboardstykkerne.

Med en negl kan man kradse malingen af.

Så sidder der lidt malingnams på fingeren, men intet på bagepapiret.

Nu er det slut med maling på bordet, min skæreplade og med at bruge papir til at lægge nymalet chipboard på mens det tørrer. Forresten er det også smart med bagepapiret, fordi malingen ikke hæfter fast på det, som det gør på papir. Alt i alt et rigtig scrapt tip.

Skovens dag

En gang om måneden går jeg og en veninde en lang tur i Dyrehaven, og i dag var så dagen. Det er skovens dag i dag, så vi var spændte på, om det var til at få en parkeringsplads, når jeg kom. Der var ingen problemer, da jeg ankom klokken 9.45, men da jeg kørte igen klokken 13, var der ikke flere parkeringspladser. Det var lunt og dejligt på det meste af vores tur, og der er ingen tvivl: foråret er her!

Min veninde havde spurgt, om jeg ville lave et skilt til hendes dør, som hun kunne hænge ud, når hun var i haven. Det er sådan nogle opgaver, jeg elsker. Jeg tog endnu en gang Pink Paislee papirerne frem (de er virkelig så lækre, at jeg må tilbage til dem igen og igen), og resultatet blev denne dørhænger:

Lille A

En kær veninde fik for lidt siden en smuk datter, og jeg måtte naturligvis lave et kort til gaven. Papiret er fra Pink Paislee, og det er sådan nogle lækre papirer og farver. Kortet er måske ikke helt oplagt et babykort, men her er det...



I dag skal Kristian og jeg en tur til Helsingborg; der er ScrapEvent (som jeg desværre ikke skal være med til), og jeg skal over og hilse på og kigge lidt i butikken. Kristian skal geocache lidt imens jeg snakker med mine medscrappere, og så skal vi en tur til Höganäs og kigge lidt keramik. Det bliver man vist aldrig rigtig træt af ;o)

Coming 2 America

Det er torsdag, og det betyder, at det er tid til LM Style. I denne uge har vores fokus været de nye Basic Grey serier. Jeg har arbejdet med Boxer, som jeg synes, har perfekte farver til billeder fra USA. Mit projekt var et half-pint (6x12") album, men jeg nåede kun at lave fire sider (så har jeg lidt til gode til senere stunder).

Så er det forår på altanen

Nu er det forår! Jeg lokkede Kristian i Bilkas havecenter mandag aften, og nu er resultatet af den tur kommet på plads på altanen. Jeg elsker det, når der er fyldt med blomster derude!

Blomsterne står klar til at blive plantet.

Et helt nyt sæt havehandsker hygger sig i solen.

Så er der plantet.

De havehandsker blev hurtigt nassede ;o)

Selv på Nørrebro ser vi ind imellem en dybblå himmel.

Er du klar til foråret? Og planter du nye planter her om foråret eller ser du det som spild af tid og kræfter?

GCS Studios for ScrapHouse

Jeg scrapper ikke ofte i lyserødt, så det var en udfordring at scrappe med de nye GCS Studios papirer. Heldigvis havde Louise nogle billeder, der passede perfekt til papirerne. Anna & Emilie er min kusines tvillinger, og selvom det er svært at se forskel på dem, har jeg ladet mig fortælle, at det kan lade sig gøre ;o)

Papir: GCD Studios
Embellishments: Bazzill Just the Edge, Making Memories chipboard shapes
Rub-ons: Hambly Screen Prints: Mod Flowers
Quickutz Studio Classic og Mini

Et kort og et layout

Torsdag er jo nyhedsbrevstid på Lifetime, så her er mine bidrag til sidste uges nyhedsbrevet. Kortet er lavet til min fars 25 års jubilæum den 1. april; jeg ville fokusere på den maritime, rejsende del af hans arbejde uden at det blev for klichéagtigt. For at give bagsiden af kortet lidt karakter lod jeg båndet løbe hele vejen rundt. Jeg gav enderne af båndet lidt klar lim, så det ikke flossede.


Et layout i 8.5x11 om Flat Stanleys (en karakter fra en amerikansk børnebog) besøg her hos os. Jeg har - ret åbenlyst - ladet layoutet være i danske farver med en enkelt grøn accent.

Du gamla, du fria

Der er virkelig forrygende højt til himlen i de svenske skove. Vi har været i Tikaskruv siden onsdag aften sammen med Esben & Sus, og det har været herligt. På alle måder har vi slappet af og nydt selskabet, omgivelserne, køernes muuh'en, den høje blå himmel og det særlige, der gør Sverige til sådan et dejligt sted at være.

Lenes dejlige hus i glasriket.

K kigger til, mens E saver brænde.
Fyrtræet bag K er bare så smukt.

Lidt fysisk arbejde ;o)

Træer er smukke, når de står og troner,
men de er også skønne, når de er savet over.

Tja, jeg har et billede fra vinteren af det samme sted...

Er det ikke mægtigt med to mænd,
der tænder op i grillen?
Én med hænderne i lommen, én læser avis.

Ikke alene har vi haft en skøn week-end i Sverige; så kommer vi også hjem til et Danmark, der er ved at vågne til foråret. Det er jo lige på trapperne, og det er tiltrængt og dejligt. Døren til altanen har stået åbent i godt to timer, og her er endnu ikke for koldt. Jeg glæder mig til kastjanetræerne springer ud.

En helt masse knapper - og en opskrift på knopper.

Louise har været her i dag, og til vores store overraskelse lykkedes det mig at lægge sidste hånd på et layout, der har været undervejs i ganske lang tid. Det er (som det nok er klart for de fleste efterhånden) et billede af vores bonusnevø, Bertram. Han er en skøn unge!

Materialerne er Scenic Route Grafton og CI Creative Cafe knapper i lange baner. Denne gang har jeg altså snydt og undladt at sy knapperne på... Gad vide hvor lang tid, det ville tage at sy 60 knapper fast?

Imorgen går turen mod Tika og den årlige forårsweek-end sammen med Esben & Sus. Det bliver skønt med svensk stilhed, spil i lange baner, lösgodis og Höganäs. Og det bliver så dejligt! Da vi altid er af sted i St. Bededags, skal vi naturligvis bage hvedeknopper, og derfor har jeg været i pc-arkivet og fundet opskriften frem. Den er fra Berlingske Tidende og den er da nok 10 år gammel, hvis den ikke er ældre. Men den er tilgengæld også super god. Hvis du har mod på selv at bage årets hveder, så prøv denne opskrift:

Hveder
30 stk

120 g smør
5 dl sødmælk
100 g gær
1 spsk groft salt
1 dl sukker
1 tsk stødt kardemomme
2 store æg
ca 1 kg hvedemel

Smelt smør og pisk mælk i.
Lun kun lige mælk og hæld i stor røreskål
Pisk smulret gær i; blandingen skal kun lige være lun
Når gæren er opløst, piskes salt, sukker og æg i.
Bland kardemomme i lidt af melet og pisk det i. Pisk ca halvdelen af melet i lidt ad gangen, så dejen piskes helt glat.
Dejen skal hænge sammen, men den er lidt klistret.
Hæld den ud på et melstrøet bord og ælt resten af melet i.
Læg dejen i en stor røreskål, evt. med lidt mel i bunden. Dæk med et opvredet viskestykke og sæt dejen lunt 30 minutter.
Ælt den igen sammen med lidt mel på bord.
Dæk igen skålen med fugtigt klæde og lad dejen hæve 20 min.
Læg bagepapir i bradepanden.
Ælt dejen let og del i 30 stykker.
Form og tril til 30 boller.
Sæt dem i rækker på bradepanden, dæk med fugtigt klæde og lad hæve i 50-60 min, til de støder sammen.
Sæt bradepanden på miderste rille i ovnen og bag hvedeknopperne 20-25 minutter. Hvedeknopperne skal hænge sammen, være gyldne og gennembagte.
Tag panden ud og læg et tørt viskestykke og en bageplade over. Vend de sammenhængende boller ud på vistestykket, så de kommer til at ligge med bundsiden opdd. Lad bagepapiret blive på og dæk med 1-2 viskestykker mens hvedeknopperne køller helt af.

Jeg håber, I får en dejlig forårsweek-end (tænk at skrive det tirsdag aften), når I når dertil.

Glædelig St. Bededag ;o)

Hvordan levede man uden?

Nå ja, måske er det så meget sagt, at man ikke kan leve uden, men det er smart at have en feedreader! Sådan en har jeg nu endelig installeret, og jeg har været på vej gennem blog-junglen for at finde venner, bekendte, scrappere og ikke-scrappere hvis blogs jeg gerne vil følge med i.

Tidligere har jeg virkelig ikke været god til at læse blogs, fordi jeg glemte dem, ikke havde dem i mine favorites og så videre. Nu er det meste af arbejdet jo gjort for mig, og det er mægtigt! Hvis du ikke allerede har en feedreader (og det har du sikkert, formentlig er det bare mig, der er bagud), så installér en med det samme. Det kan bestemt anbefales!

For at sikre mig at jeg får jer alle med, må I meget gerne skrive en besked med adressen til jeres blog, så den kan komme med på listen.

Og så tilbage til det almindelige fredag-aftens-program ;o)

Forår - helt enkelt

Jeg har lavet mit første layout til ScrapHouse, og jeg har i den forbindelse arbejdet med nye Making Memories produkter. De er rigtig forårsfornøjede, så de passede godt til magnoliabillederne fra Freiburg. Det blev et meget enkelt layout; ikke særlig klassisk for mig, men jeg tror, det er de klare friske papirer, der ledte vejen.

Glitter chipboard stykkerne er rigtig lækre; der er tre forskellige farver i pakken og glitteret sidder faktisk fast på chipboardet. Der er altså ikke noget med glitter alle vegne, når man arbejder med sine chipboard shapes, eller i bunden af page protectorerne når siderne er kommet i albums.

Papirer: MM Garden Party, Bazzill white
Dekorationer: MM Garden Party pebble brads, MM Jigsaw Glitter Box Noteworthy, MM DieCuts Glitter Alpha, Karen Foster floss

Nye Basic Grey papirer - mums

Da vi kom hjem fra Tyskland, var der kommet et par pakker til mig fra Lifetime, og i en af dem var de nye Basic Grey papirer. Jeg har fået papirer hjem fra tre af serierne: Cupcake, Boxer og Archaic. Mens vi var på ferie, tog jeg nogle billeder, som jeg med det samme vidste, jeg ville scrappe med Archaic. Så det var egentlig meget naturligt at scrappe dette layout (baseret på en Becky Fleck skitse):

Farverne og mønstrene i de nye Basic Grey papirer er anderledes end tidligere serie, og det er fedt. Archaic er rettet mod drengelayouts, men de er faktisk også ret perfekte til billeder fra efterårs- og vinternaturen. Her er det billeder fra et stenbrud, og Kristian havde været sød nok til at forsøge at skjule sin turkise polo under jakken - jeg tror, han er scrapskadet.

Spændende nyhed

Jeg har glædet mig til at dele min nyhed med jer her på bloggen; jeg har fået en ny design team opgave, idet jeg er blevet med af teamet hos ScrapHouse. Jeg ser meget frem til de nye opgaver og udfordringer, som er anderledes end dem, jeg møder hos Lifetime. Selvfølgelig fortsætter jeg som designer hos Lifetime, så det bliver et spørgsmål om at arbejde på to forskellige måder, hvilket jeg bestemt ser som en spændende udfordring og en glæde.

Præsentationen af mig ligger på ScrapHouses blog, så kig forbi.

Lidt nyere scrap

I dag er det min søde kusine Lizas 13 års fødseldag, og jeg er ked af, at Kristian og jeg ikke kunne være med. Jeg havde lavet en scraporienteret gave til Liza, som mine forældre havde med til fødselsdagen i dag. Liza er interesseret for at lave kort og scrappe, så jeg synes naturligvis, at det skal påskyndes.



Lizas gave bestod af en AMM Tote med et personligt navneskilt, samt en Prima rack dresset op og derefter fyldt med forskellige scrapgodter. Jeg holder meget af at genbrug af sådan noget som Prima racken; det giver på en eller anden måde mere mening, når tingene kan få nyt liv.

Hjemme igen

Tænk, at der gik så mange dage uden en opdatering af bloggen... Kristian og jeg havde en dejlig ferie, og Kristian havde stort udbytte af sin konference. Vi besluttede i går eftermiddags at køre hjem en dag tidligere end oprindeligt planlagt; Kristian havde en del arbejde, og vi ville gerne have en dag til at komme hjem på. Så nu er vi altså hjemme på Nørrebro igen. Det har været hyggeligt at have jer med på ferien her via bloggen ;o)

Forår i Freiburg

Åh, at vågne til solskin og fuglefløjt! Det er en nydelse af de helt store, så jeg sikrede mig at nyde det særligt imorges. Vi sov med åben dør til altanen (selvom Kristian snakkede om klatretyve og andre slige sager), så vi fik fuglenes sang helt ind i værelset allerede fra solopgang.

Kristians konference startede i dag klokken 13, så vi havde nogle timer inden, hvor vi kunne tage på byvandring. Iført en sweater og en tynd jakke gik vi ud og nød byen efter at have handlet nyt tøj til Kristian. Selvom jeg allerede har dette billede (og vist endda har scrappet et layout med det), kunne jeg ikke modstå fristelsen til at tage billedet endnu en gang. Det røde hus står så smukt mod en blå himmel:


Huset ligger på Freiburgs rådhusplads, så vi kom forbi en anden gammel kending - det er formentlig et af de mere fotograferede gadeskilte i Tyskland. Sidst Kristian og jeg forsøgte at tage billede af det her skilt, var der nogen, der havde sat et grimt klistermærke på det. Det var så heldigvis ikke tilfældet denne gang, så vi fik et fint billede:


I går kiggede jeg nedad med billederne og så på Freiburgs detaljerede gader; i dag synes det som om jeg kiggede op i stedet for. Kristian og jeg ledte efter en geocache inde i rådhusgården, og derinde fra kan man se op igennem rådhuset, op i den uendelige åbne himmel:



Vi havde, måske lidt naivt, håbet på, at de havde taget stilladset af Münster, siden vi var her i efteråret 2005. Stilladset var der stadig, men kirken er nu stor og imponerede med stillads. Imorgen er det min plan rent faktisk at se kirken indefra også.

På pladsen rundt om Münster er der marked, og nogle af boderne var virkelige lækre. Denne her var helt middelhavsagtig i udseende såvel som duft:

Foruden duften af Grækenland på en forårsdag var der også et syn, der mindede mere om et toscansk sommermarked end om et tysk forårsmarked. Jeg elsker farven og formen på appelsiner, og når de så ovenikøbet ligger lige i solen, er det ikke til at stå for:


Inden Kristians konference startede kørte han mig tilbage på hotellet, hvor jeg brugte eftermiddagen på at slappe af og trippe rundt ude i foråret. Vejret var skønt og mildt, så det var virkelig en fornøjelse at sidde med åben dør og gå en tur ude i vejret. Min åbne dør ledte til, at jeg pludselig havde selskab af en sangfugl inde i værelset - det var nok lidt mere håndgribeligt forår, end jeg havde brug for.

Men at gå ud og se små hvide og gule blomster kigge op på én, eller spæde lysegrønne blade se ned på en - det er at mærke foråret for alvor. Gad vide om andre fodgængere tror man er blevet tosset, når man stikker næsen og kameralinsen helt ned i en mælkebøtte eller står på tæer for at nå en gren med nye blade? Eller måske nøjes de med at nyde alt det spæde gryende forår selv.




Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg synes dét, denne cykelrytter kommer til at opleve, ser rart ud. Men fint var det da at skilte med de bakker, der lå forude for eventuelle cykelryttere.



Vi havde besluttet at spise aftensmad på hotellets restaurant for at nyde endnu en solnedgang over Freiburg. Det blev der dog ikke noget af: maden var vidunderlig men solnedgangen forsvandt i skyerne. Man kan ikke vinde hver gang, og så er det godt, at vi nyder hinandens selskab.

Fra en yderlighed til den næste...

Vi brugte det meste af mandag på at komme fra Göttingen til Freiburg, og jo længere syd på vi kom, jo tydeligere blev det, at foråret er kommet til Schwarzwald. De små buske langs vejene var fine og lysegrønne, kirsebærtræer stod i blomst og det var mildt, når vi rullede ned for at lukke lidt frisk luft ind i bilen.

Atkins' rejsebureau havde bestilt et rigtig fint hotel til os: Panorama Hotel, som ligger højt over Freiburg bygget ind mod bjerget, så alle værelserne har altaner med udsigt over byen. Vi kan, med lidt god vilje, ligge i sengen og kigge ud på Kaiserstuhl og Münster. Og uden besvær kan vi se ud på træer med spæde grønne blade og hvide blomster.

Vejen op til hotellet går igennem et område med store gamle huse og nybyggede etageejendomme (tænk at bo i lejlighed i bjergene). Til min store begejstring passerede vi også flere blomstrende magnoliatræer; faktisk var de fleste af dem så småt ved at afblomstre. Men de er så majestætiske og smukke, selv når de er lige ved at være klar til at smide alle deres lyserøde blade:


Vi besluttede os for at køre på eftermiddagstur udenfor Freiburg, mens vejret var så fint. Vores tur blev ledt af en pludselig indskydelse om at køre efter et bestemt skilt. Turen tog os over bjerget Schauinsland; vejen over bjerget er bygget til motorløb i 1920'erne. Lad os bare sige, at det må have været spændende at deltage i de motorløb, for vejene er smalle og svingene skarpe. Til vores store overraskelse lå der stadig masser af sne, jo længere op vi kom. Det var Kristians første oplevelse med sne i bjergterræn, så det var
vi naturligvis nødt til at dokumentere:

Det billede hernede under er taget få sekunder efter billedet af Kristian, og der må bestemt have været mere sne på vej, men vi besluttede os for at køre videre, ned ad bjerget for ikke at skulle køre i snevejr. Kristian var meget koncentreret på nedturen, og han sagde efterfølgende, at det var noget af det mere udfordrende bjergkørsel, han havde oplevet, siden vi kom på vildveje i Italien i 2004. Men det var en smuk oplevelse at køre fra foråret, op i vinteren og ned i foråret igen.

Solen går ikke ned før lige før klokken 20, og butikkerne lukker endnu senere, så vi måtte naturligvis en tur til Freiburg for at kigge lidt på byen og butikkerne. Freiburg er sådan en hyggelig og smuk lille by. Overalt er der detaljer, der er værd at lægge mærke til og opleve. Foran mange af butikkerne er der disse fine skilte i stenbelægningen, der indikerer (eller gjorde før i tiden), hvilken type butik der var, der hvor skiltet var:

En anden meget karakterisk ting ved Freiburg er deres "bächle", som løber i alle de større gader. Det er ikke kloakker, men derimod rendestene med rent vand. Nogle steder står de desuden beskrevet som et system til dels at holde gaderne rene, dels til at holde temperaturen nede. Nå, men fine er de, og man skal helst lade være at skvatte i dem.

Dem af jer, der læste med i sommers, kan måske huske at vi havde et billede af Kristian ved en gammel Fiat 500. Da vi kom forbi denne nye model, måtte Kristian forsøge at stille sig på samme nonchelante måde med armen på toppen af bilen. Desværre er denne nye model højere, så det blev mindre imponerende end sidst:

Efter endt shopping / sightseeing kørte vi mod vores bjerghotel igen, og sikke et syn der mødte os fra vores altan. Solnedgang over Freiburg! På grund af noget regningsbøvl (hotellet skiftede kæde mellem den 31.3. og den 1.4.) havde vi fået to kuponer til at få drinks i baren. Vi er jo ellers ikke bar-mennesker, men den solnedgang overbeviste os om, at vi måtte op og sidde i hotellets panoramabar, så vi kunne nyde den ordentligt. Som I ved, gør solnedgange sig ikke så godt på billeder som i virkeligheden, men I skal nu have et par alligevel.