I 3½ måneder har Kristian snakket om at skulle se tankmuseet i Bovington. Der var virkelig tale om et af feriens højdepunkter, så vi skulle naturligvis finde en dag, hvor vi kunne køre de godt 90 minutter til Bovington. I dag blev så dagen. Vi stod tidligt op og i feriens første regnvejr (kun en byge) begav vi os af sted mod Kristians store eventyr. Christian og Heidi havde godt fortalt os, at der absolut ingenting var i nærheden af Bovington, så jeg havde taget pc'en med, så jeg kunne skrive blogindlæg, mens Kristian var på museum. Jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle gå med på museet, men da vi så, at det kostede £11, blev vi enige om, at det var bedre, at jeg blev siddende i bilen.
Kristian kom ud fra museet i højt humør; det havde været en god oplevelse med masser af spændende maskiner at se på. Tre små spørgsmål til Kristian efter besøget på tankmuseet:
Cecilie: Hvordan var museet?
Kristian: Det var rigtig godt.
Cecilie: Var det lige så godt, som du havde håbet?
Kristian: Jep!
Cecilie: Var det pengene værd?
Kristian: Helt sikkert!
Vores plan efter Bovington var at køre til slotsruinen Corfe Castle, som Christian og Heidi havde anbefalet os at se. Som planlagt, så gjort. Corfe Castle og Village ligger på toppen af en knold, som har et suverænt udsyn til (stort set) alle sider, og som kan ses (stort set) fra alle sider nedefra. Det er meget imponerende, og man kan kun forestille sig, hvor imponerende slottet må have været, da det var skinnende hvidt, indlagt med marmor og komplet.
Der er en cirka 10 minutters gåtur op til slottet fra parkeringspladsen. Man går på en lille sti gennem noget let skovvækst, og på vejen kommer man forbi ruinen af den mølle, der var tilsluttet slottet. Det var en dejlig tur, og mens vi gik gjorde solen sit til at fordrive de tunge, hvide skyer der havde omklamret hele horisonten i et par dage.
Første punkt på dagsordnen, da vi kom op til Corfe Village var at spise noget frokost på en af landsbyens små cafeer. Kristian kunne ikke stå for, at de serverede en lokal øl ved navn Piddle in a Bottle. Vi grinede lidt at, at han bestilte "a bottle of Piddle" - jeg ved ikke, om man ligefrem har lyst til at drikke det?
Vi kiggede lidt på landsbyen og gik så over broen til slottet for at starte vores besøg. Helt tilfældigt ankom vi netop som en guidet tur begyndte, og vi sluttede os til turen. Det var en rigtig god beslutning, for guiden Jackie var dygtig, og Corfe Castle fik et helt andet liv, end det ville have, hvis vi ikke havde været på den guidede tur. Jackie udpegede så mange detaljer, særlige dele af slottet, og vidste generelt rigtig meget om den smukke ruin. Kristian og jeg var begge helt høje efter oplevelsen. Det gjorde det naturligvis ikke dårligere, at solen havde fortrængt skyerne, så vi havde solskin og den smukkeste blå himmel hele eftermiddagen.
Slottet er bygget af kalksten og mørtlen er også lavet af kalksten; det betyder, at når mørtlen sætter sig og tørrer (hvilket tager gevaldigt lang tid), bliver den til kalksten igen. Det vil sige, at slottets mure er massive og meget vanskelige at ødelægge. Det opdagede parlamentaristerne i 1646 efter de havde indtaget slottet; de besluttede sig for at jævne slottet med jorden, men det skulle vise sig at være mere besværligt end som så. Det tog dem ni måneder og en forfærdelig masse krudt at ødelægge slottet, så det endte som det ser ud i dag.
Kristian og jeg har været meget mystificerede over at opleve himlen helt og aldeles overskyet - lige gyldigt hvilken retning, man kigger så er der hvidt, ikke et eneste lille blåt bælte eller kig til solen. Det er lige før, det er angstfremkaldende at være under sådan en dyne. Så efter 4½ dag med denne hvide himmel var det befriende endelig at se lyseblå farver på himlen over Corfe:
Før vi gik ned til bilen måtte vi forbi National Trust's (som har ansvaret for Corfe Castle) butik og købe en guidebog til Corfe, så vi havde et referenceværk for alle oplysningerne fra Jackie. Lidt nede af vejen fra slottet (og butikken) ligger denne fine lille bygning, som ifølge et skilt på facaden er det mindste rådhus i England:
Da vi alligevel var i nærheden, besluttede vi os for at køre forbi Cerne Abbas for at se The Cerne Giant, som er en godt 50 meter lang figur skåret ind i kalken på en bakkeside. Man er ikke klar over, hvornår han stammer fra eller hvad han forestiller. Et bud er at han er godt 1500 år gammel og forestiller en frugtbarhedsgud, mens et alternativt bud foreslår, at han er en godt 350 år gammel karikaturtegning af Oliver Cromwell. Døm selv, hvad du tror mest på:
Hjemturen gik gennem smukt engelsk landskab, mens solen gik ned og skyerne langsomt trak sammen over os igen. Nogle steder kærte vi gennem alleer af træer, som dannede et tag over os, hvorigennem solens sidste stråler lige kunne nå os; det var skønt! En perfekt afslutning på en smuk dag.
3 kommentarer:
Sikke da en skam at de ødelagde det flotte slot!
Glæder mig til at høre og læse mere om jeres tur.
Se - det er en dag i England! Tanks, borge og øl! Vi er måske misundelige... ;-)
Flotte fotos fra ruinen - lige til et LO. Og fnis... piddle in a bottle - jeg elsker engelsk fordi de leger så meget med sproget.
Send en kommentar