Turistfælde, tv-show og ruiner

Torsdag startede lys og lækker, så det var muligt at få lidt billeder af udsigten fra vores midlertidig hjem, samt af samme hjem:

Det mindste af husene er vores i denne uge.

Den lækre udsigt fra vores stue - i baggrunden kan kirken i Othery skimtes.

Hjemmefra havde vi planlagt, at vi ville se Cheddar Gorge. Herover havde vi så set brochurer fra stedet, og vi var lidt bekymrede for, om det var en stor turistfælde. Othery ligger ikke ret langt fra Cheddar, så i dag kørte vi af sted for at se den store kløft. På lang afstand kunne vi se Cheddar Gorge, som vitterligt kløver sig ned igennem klipperne i området. Det så spektakulært ud, og det var flot at køre op igennem kløften.

Noget af alt det vand, der med tiden har skåret kløften ud.

Lion Rock i Cheddar Gorge.

I bunden af kløften er der en mængde cafeer, gavebutikker og lignende - og vi havde helt umiddelbart den fornemmelse, at det var det mest turistede, vi endnu havde set herover. Alligevel fandt vi en parkeringsplads, fordi jeg gerne ville se de meget flotte huler, der skulle være i Cheddar Gorge. Vi gik da også ned til billetkontoret, men vendte om, da vi så indholdet i billetprisen... Ja, man kom til at se de to huler, men så var skulle man også betale for at gå op ad en trappe til toppen af kløften, man betalte for at besøge en "levende stenaldermand" i hans hytte (ja, præcis...) og for at køre i en bus gennem kløften. Alt sammen til den meget rimelige pris: £15 pr. mand. Kristian og jeg er normalt ikke nærige, og vi betaler gerne for at de museer, vi vil ind på. Men lige præcis her, følte vi, at vi ville have været til grin for vores egne penge. Så vi nøjedes med at se på menageriet udefra, vendte tilbage til bilen og kørte videre.

Godt nok er det sæson for brombær, men jeg har aldrig set så meget brombærkrat som her i Somerset. På skråningerne i Cheddar Gorge var der store flotte buske fyldt med mere eller mindre modne brombær. I dag var lyst lækkert, så jeg måtte dokumentere de fine bær:

Brombær i Cheddar Gorge.

I stedet for at betale en formue for at deltage i en joke af en turistfælde, besluttede vi os for at køre til Wells, som betegnes som Englands mindste by ("city" i modsætning til "town" eller "village"). Byen er virkelig ikke ret stor, men der var ekstremt mange mennesker og biler, da vi kom ind i byen. Nå, men vi skulle jo se byens storslåede katedral og biskoppens palads, så vi fandt en parkeringsplads. Ganske tæt på vores plads holdt der en kæmpe lastbil, hvorpå der stod "BBC Antiques Roadshow". Jeg ved ikke, om I kender showet, men pointen med det er, at almindelige mennesker kommer slæbende med deres gamle sager, får dem vurderet af eksperter og nogle af dem kommer i fjernsynet. Og netop denne dag var hele dette show så rullet ud i haven foran Wells' biskopspalads, hvilket betød, at paladset var lukket. I stedet for at se paladset fik vi så set masser af mennesker, optagelser til The Antiques Roadshow samt biskoppens fine have:

Optagelser til Antiques Roadshow.

Selvom Wells er en lille by med en lille kort hovedgade og ikke meget mere, så har byen en gigantisk katedral. Med et helt almindeligt kamera er det umuligt at få et ordentligt billede af en så stor katedral, men man kan da få nogle skud af dele af herligheden.

Wells' katedrals facade.

Katedralens tårn set fra biskoppens have.

Ikke alene er der kirken, men hele anlægget består også af en klosterhave, små sidekapeller, klosterområder med mere. Et virkelig imponerende stykke kirkehistorie i denne miniput by.

Kirken set fra klosterhaven.

Vi havde ikke fået nok af kirkehistorie, så efter en lækker frokost på en moderne italiensk restaurant med udsigt til biskoppens voldgrav kørte vi til Glastonbury. Byen er måske nok bedst kendt for sin festival a la Roskildefestivallen, og sin meget hippiede atmosfære, men byen har en vidunderlig klosterruin lige midt i al New Age- og hippihalløjet. Vi kørte igennem hovedgaden og blev ret hurtigt enige om, at vi godt kunne nøjes med at se på the Glastonbury Abbey. Lad os bare sige, at New Age og hippierier fylder MEGET i Glastonbury. The Glastonbury Abbey er til gengæld et rigtig smukt, fredfyldt sted.

En sortklædt "munk" vandrer alene
i ruinerne af det store kloster.

Guiderne på stedet var klædt som munke fra forskellige ordner, og "munken" på ovenstående billede var en meget sød og imødekommende fyr. Vi kom med til hans "historical talk" om livet i et benediktinsk kloster for 500 år siden. Det var et meget humoristisk men samtidig oplysende "show", hvor han kom omkring mange dele af munkenes liv. Centralt i fortællingen var maden i klosteret, hvilket var naturligt, da vi var i abbedens køkken:

Abbedens spektakulære køkken.

Foruden de smukke ruiner er området fyldt med mere end 200 forskellige træer. Det var et imponerende syn at klosterruinerne lå midt i et frodigt grønt område.

Resterne af klosterets kirke.

Højt over Glastonbury troner Glastonbury Tor, som vi desværre må have til gode til næste gang, vi er i nærheden, da det efterhånden var blevet aftenstide, da vi var færdige på klosteret. Dog var det ikke mere aften, end at det nærliggende shoppingcenter, Clarks Village havde åbnet et par timer endnu. Vi tog dertil for at kigge på butikker, men vi opdagede, at den lokale Starbucks havde internetforbindelse. Kristian kørte hjem og hentede vores pc'ere, og så sad vi i godt 1½ time og drak en kop kaffe og surfede lidt internet.