Der er langt til USA

Der er langt til USA...

Kristian og jeg kørte mod Kastrup omkring klokken 7 i går morges, og vi var derude klokken 7.30... til meldingen om at SAS-personalet havde nedlagt arbejdet midlertidigt, hvilket kunne give forsinkelser på fly, der blevet serviceret af SAS. Heldigvis ikke mit fly, men Finn & Lone som skulle til Rom måtte vente sammen med alle de andre SAS-kunder for at høre, hvad der kom til at ske. Køerne til indcheckningsskrankerne var så lange, at de var på vej ned at trappen til perronerne under lufthavnen. Vi ventede ikke længe i den kø, før en lufthavnsansat henviste os til en skranke, som servicerede andre selskaber end SAS, så jeg blev meget hurtigt checket ind og sagt farvel til Kristian.

På grund af arbejdsnedlæggelserne skulle flyet til Frankfurt have rejsende fra andre selskaber med, og vi blev godt 20 minutter forsinkede, men ellers forløb turen uproblematisk.
Vel ankommet til Frankfurt var det bare at ase gennem terminalen og ud til gaten, hvor jeg ventede cirka en time før vi endelig boardede.

At flyve 9 timer over Atlanten er ret uinteressant egentlig. Man sover lidt, strækker sig, drikker lidt vand, ser ud af vinduet, sover igen, ser en film, drikker vand og glæder sig til at lande. Det eneste der er mildt ophidsende er, at man skal udfylde en tolderklæring og en Visa-waiver. Og de skal altså udfyldes helt korrekt og på en bestemt måde. Man bliver sågar spurgt om man var aktiv i nazisternes lejr i perioden 1933-45 (det var da i det mindste nemt at svare på).

Disse udfyldte sedler skal man så vise i US Cutoms and Border Control. Og nu bliver der pludselig langt til USA. Glem alt om køer ved check in, mellemlandinger og lange flyveture: US Customs and Border Control slår alt! Her står man i lange køer i stegende hede, uden vinduer eller udluftning, med en snusehund der leder efter tasker med mad i og venter på at en customs officer kalder en frem til skranken. Ved skranken skal man så aflevere sine lapper og sit pas, som bliver nøje studeret. Man bliver stillet et par spørgsmål om formålet med indrejse (og hvis man har været i USA fornyligt bliver man spurgt, hvorfor man vender tilbage, om man vitterligt ikke skal arbejde eller studere). Og så skal man afgive fingeraftryk af venstre såvel som højre pegefinger og man bliver fotograferet.

Jeg tror, jeg stod i kø til denne seance i 1½ time, hvorefter man kan hente sin kuffert og gå ud mod: Customs control. Her kigger de på en af lapperne igen, kigger på passet, og stiller en spørgsmål om, hvorfor man er i USA og om man har taget frisk frugt med. Her var der ingen kø, så jeg kom ret hurtigt igennem.

Og klokken midnat (dansk tid) var jeg endelig i Detroit! Der er langt til USA.

Kommentarer fra Rejs & Blog:
Ja, det er godt nok en laaaang tur! Har læst beskrivelsen med et smil om læberne. Er du nu helt sikker på, at du fik svaret rigtig på spørgsmålet om kz-lejrene :oD

Spøg til side; det er godt at høre, at du nu er vel ankommet til destinationen, trods køer :o)

Glæder mig til at læse mere!

Knus fra din SIL
---------------------------
Sikke en tur. Imponeret af at de trods alt lod dig slippe igennem ;)... men nu har de jo også fået dit fingeraftryk og billede, så de kan komme efter dig om nødvendigt. Just joking, det er dejligt at høre at du er kommet sikkert til USA.

Knus fra Ida.
---------------------------
Very fine blog!
Rart at læse at du har det godt!
KH Finn