4. dag i USA

Lørdag i Bogert-huset er week-end fra Lifetime Moments, og omkring klokken 9.15 bankede Thad på min dør for at høre, om jeg ville have noget morgenmad. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og jeg troede, at vi bare skulle spise sammen inde i stuen. Det skulle vi ikke; vi skulle ud og spise morgenmad, så vi kørte af sted i bilen til Lucas Coney Island i Ypsilanti. Morgenmaden var ærkeamerikansk: røræg, bacon og pancakes med sirup (jeg sprang smøret over). Men det var nu ikke maden, der var det mest interessante. Jackie, Thad og jeg diskuterede politik henover morgenbordet, og dét var interessant. Heldigvis er Jackie & Thad liberale fremfor konservative, og de bryder sig bestemt ikke om Bush, engagementet i Irak eller de beslutninger, der bliver truffet i USA for tiden. Det var virkelig en spændende diskussion, og det er herligt at høre amerikanere tale imod Bush.

Vi snakkede også om det kommende præsidentvalg, og som det ser ud nu, tror både Jackie og Thad på Hillary Clinton, som den demokratiske præsidentkandidat. I denne forbindelse diskuterede vi også vanviddet i, at bruge hundredevis af millioner af dollars på at føre valgkamp fremfor faktisk at forberede landet.

Efter morgenmaden kørte vi i Target, som jeg har hørt om på Oprah for en del år siden, og som altid er oppe og vende på Lifetime. Det er faktisk bare en stor Bilka uden fødevarer. De har tøj, indretningsartikler, gør-det-selv-sager mm. Og så var der en Starbucks tilknyttet, så vi fik endnu en Chai Tea Latte:

Vern, Jackie, Moe (som også arbejder i LM) begav os af sted på dagens udflugt over floden til Canada. Det var ikke noget problem at komme ud af USA; vi skulle blot svare på hvor længe, vi blev væk, hvad vi skulle lave i Canada og hvor mange penge, vi havde med. Jeg var ret nervøs for, om jeg kunne komme ud af USA - og egentlig endnu mere nervøs for om jeg kunne komme ind i USA igen. Men ud kom jeg da.

Vi kørte under vandet og ind i Canada, som jo vitterligt ikke er meget forskelligt fra USA. Thad hævder, at der er renere i Canada end i USA, men det ved jeg nu ikke, om jeg nåede at opdage. Planen var, at vi skulle i Costco, som er en slags Metro selvfølgelig bare endnu større og med pakker af mad og varer som er gigantiske.

Fra Costco kørte vi langs floden, hvor der er et super fint udsyn til Detroits skyline; der er noget inderligt fascinerende ved så høje huse, som står tæt ved hinanden. Det var overskyet og lidt grumset i vejret, men udsigten tog nu ikke skade af den type vejr:

Vi besøgte Casino Windsor, hvor jeg vitterligt ikke fik lov til ikke at spille. Jackie lånte mig $20, for jeg skulle da prøve at spille på casino, når nu jeg ikke havde prøvet det før. Moe og jeg var enige om at være forsigtige gamblere, så vi spillede kun på enarmede tyveknægte (jeg var meget skuffet over, at man bare skal trykke på en knap ikke hive i et håndtag). Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det er ret kedeligt at være at spille på den måde; du putter penge i og trykker på et par knapper og så sker der måske noget. Men det var hyggeligt at snakke med Moe i mens, og det er et studie i en livsstil at se mennesker med kort til maskinerne og halsen, trisse rundt og spilde deres penge. Vi prøvede forskellige maskiner, og nogle af dem havde "bonus reels", hvor maskinen sådan set spillede med sig selv. Jeg røg ind i sådan et reel, og vandt faktisk $24 (canadiske dollars):

Moe mente, at jeg skulle spille pengene op og lade dem blive i Canada, men jeg besluttede at indløse min billet og betale Jackie tilbage. Jeg bliver aldrig ludoman - det siger mig absolut ingenting at spille. Men jeg har prøvet det, og jeg har vundet ;o)

At komme tilbage til USA var faktisk ikke så kompliceret, men det tog lang tid. Vi holdt i kø stort set hele vejen gennem tunnelen mellem Canada og USA. Jeg havde ret fugtige håndflader og ventede spændt på, om jeg blev lukket ind igen. Det gjorde jeg da heldigvis uden de helt store armbevægelser. I køen ved siden af vores skulle chaufførerne i bilerne stå ud og åbne deres bagagerum, men selv det slap vi for.

Vi spiste aftensmad på Pizza Papalis, som var proppet med tilhængere af Detroit Red Wings som lige havde spillet en kamp. Nominelt set skulle stedet være græsk, og det ligger da også i den område, der bliver kaldt Greek Town. Maden var tilgengæld ikke på nogen måde græsk, da vi fik hvidløgsbrød og pizza:

Vi måtte igennem endnu et casino for at få godkendt vores parkeringsbillet, så vi kunne slippe for at betale parkeringsafgift. Denne gang var der dog ingen af os, der gamblede noget.

På vej hjem i bilen blev det besluttet, at Moe med familie skulle komme til sen morgenmad søndag, for Paul (Moes mand) er god til at lave crepes. Vi skulle derfor lige købe lidt forskelligt ind og slog ind forbi Busch's. Det er virkelig et flot supermarked med en fanastisk flot grøntafdeling (hvor jeg var nødt til at købe nogle gulerødder, for jeg savner nogle grøntsager i min diæt!):

Vejen fra Busch's og hjem gik over den mest vanvittige jordvej, jeg nogensinde har kørt på. Den var fuldstændig ødelagt, fordi det havde regnet. Den var hullet og bulet, og det var som at køre på en pukkelpist. Nogle af hullerne har formentlig været omkring ½ meter dybe. Jackies bil er heldigvis firhjulstrukket, så vi kom hjem uden problemer.

Kommentarer fra Rejs & Blog:

Marie: Härliga du! Jag följer ditt äventyr varenda sekund...vad härligt du verkar ha det! Vilket underbart äventyr.
Kram, Kram
--------------------------
Hej Cecilie,

Dejligt at følge med på rejsen. Glæder mig til at høre meget mere når du er hjemme igen....

Ludomani ? Det er man vel lidt bare der er papirpenge og monstre :-)

Mange varme hilsner
Sus
--------------------------
Hold fast hvor du får oplevet meget.

Jeg kan ikke sige at jeg er misundelig over maden, for den ser ikke voldsom spændende ud. Kan godt forstå du havde behov for noget grønt.
--------------------------