mandag, marts 26, 2007

5. dag i USA

Søndag stod på crepes, eller hvad jeg ville kalde lidt tykke pandekager, som Moes mand Paul (eller Chef Pablo blandt venner) stod for. Hele familien kom over til sen morgenmad omkring klokken 10.45, og Paul blev sendt i køkkenet for at lave pandekagerne.
Moes døtre Megan og Rachel var begge begejstrede for Izzie, så hun blev leget træt ;o) Det er helt sikkert, at hun nød det, og da hun blev overtræt røg, hun ind i sit bur i soveværelset, så hun kunne få en pause.

Det var virkelig hyggeligt at have besøg af en anden amerikansk familie og opleve deres familiedynamik og måde at tale sammen på. Egentlig er der måske ikke så stor forskel på amerikanske og danske familier, men diskussionen gik omkring badedragter, og der er nok lidt forskel alligevel. For der er altså noget med blufærdigheden, der er anderledes i Danmark. Vi er nok mindre kropsforskrækkede og mere åbne omkring sexualitet, krop og køn end amerikanerne er.

Om eftermiddagen kørte Thad, Jackie og jeg til Frankenmuth, som er en pseudo-bajersk landsby. Det som byen er kendt for er dels fudge og dels et fuldstændig vanvittigt stort sted fyldt med julepynt: Bronner's:


Til min store fornøjelse var der nogle pæne ting, som havde lidt mere at byde på en blot at være juleting. Jeg vil jo helst have noget, som er særlige for det sted, hvor jeg er på ferie. Lone og Finns holdning til julepynt kan vel ikke have undgået at påvirke mig ;o) Stedet var helt klart myntet på masseturisme, da alle skilte var på alle mulige sprog, og man kunne da også få glaskugler med alverdens flag mm. Som man kan se på det her billede, så fik jeg da shoppet lidt:


Vejen til og fra Frankenmuth gik godt nok af freeways, men havde alligevel fine udsigter til marker og søer. Thad og jeg sang glade med på diverse ABBA sange en del af vejen. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Naturligvis spiste vi middag ude igen - denne gang hos Applebee's, som er et steak house, og til mine store glæde var der asparges til min bøf (jeg savner virkelig mine grøntsager efterhånden). Men kartoffelmosen var måske nok lidt mærkelig, og jeg er ikke fuldstændig overbevist om, at det faktisk var kartoffel og ikke pulver.

Der var meget søndagsstemning over hele dagen, så det var jo hyggeligt og afslappende.

Kommentarer fra Rejs & Blog:

Det lyder som om du havde en rigtig god søndag. Og sikke dejligt at møde andre amerikanske familier og opleve hvordan de er.

---------------------------

Very fine blog!
Dejligt at se at du har det godt!!
KH Finn

Ingen kommentarer: