Juleaften for fuld udblæsning

Jeg elsker juleaften - også selvom jeg i år ikke rigtig har været i julestemning. Jeg elsker alle traditionerne, alle de små ting der til sammen skaber dagen, alle indforståethederne og de små familiejokes. Mens min mor og jeg stod i køkkenet og forberedte maden, kom mine forældres genbo over og spurgte efter æbler til rødkålen og sherry til ris a la mande (der skal da IKKE sherry i...). Jeg kunne ikke lade være at trække på smilebåndet over, hvor indforstået danskere taler sammen til jul. Man kan spørge til "træet", og alle er med. Man kan spørge and eller flæskesteg, og alle har et svar. Man kan være ganske sikker på, at naboen kan hjælpe med ingredienser til rødkål få timer før middagen. Jeg ved ikke, om det er kulturhistorikere eller min sentimentale sider, der giver udslag, men sådan noget giver mig kuldegysninger af begejstring og glæde. Jeg kan godt forstå, at der er skrevet bunker af kulturhistoriske værker om julen, dens betydning og indhold.

En af traditionerne, der hører til julen, er det fine pyntede bord, vi sætter os omkring for at nyde julemiddagen. I år var temaet hos os "rustik" jul, og det udløste et behov for at skabe en skov, der kunne stå på bordet. Skoven blev skabt i en skotøjsæske beklædt indeni med en affaldsæk og beplantet med tre store nåletræer og to små enebær. Bunden blev dækket med mos, en gren og lidt guldkogler. Og så stod vi der med en skov i en hvid skotøjsæske fra Normann... Det duede jo ikke. Så jeg satte mig på kældergulvet med gran og limpistol og en times tid senere var skoven klar.

Bordet med skov på midten.

Da skoven var kommet på bordet, var vi ikke helt tilfredse alligevel - der manglede sne og glimmer. Så der kom først gang i glimmeret fra Panduro.

Mod og glimmer - det er godt.

Vi var stadig ikke helt tilfredse, så frem kom pulversneen til modelbaner, og så hjalp det på vinter- og julehyggen i vores lille skovscene.

Pulversneen falder.

Foruden skoven havde vi tre forgyldte rensdyr, guldstjerner til fyrfadslys og de små huse, jeg har lavet som bordkort.

Mon glimmerrensdyr spiser guldkogler?

Mit bordkort.

Over hele scenariet hang engleflokken og spredte lys og glans over vores julemiddag.

Julebordet i al sin pragt.

Der var naturligvis også pynt ved sofabordet, selvom vi faktisk aldrig nåede derind i løbet af aftenen. I skal nu ikke snydes for et kig på min mors fine amaryllisdekoration.

Amaryllis.

Som nogle af jer måske kan huske fra sidste år, så gør vi ganske meget ud af tilbehøret juleaften. Vi får and og fars (en rigtig lækker julefars med masser af tørrede frugter) men over årene er det gået sådan, at det vigtigste for (de fleste af) os, er tilbehøret. I år havde vi:

- kartoffelmos
- "indmaden" fra anden (dadler og abrikoser)
- sauce
- tranebærkompot
- cocktailpølser stegt i en marinade
- rosenkål med kastanjer
- en super lækker rødkål
- bagte rodfrugter
- grønne bønner med dild og citron
- græskar med hvidløg, chili og rosmarin
- appelsinsalat a la Camilla Plum
- grillede peberfrugter med feta og mandler

Der er altså nogle af deltagerne juleaften, der synes, at der er lige lovligt mange grøntsager involveret, men der er frit valg, så man bestemmer selv, hvad man vil have på tallerkenen. Som altid skal jeg forsøge lidt af hver, og jeg troede faktisk, at jeg var på plads og tog derfor et billede af tallerkenen, inden jeg begyndte at spise.

Første tallerken.

Jeg havde dog ikke husket det hele - faktisk havde jeg glemt noget af det allerbedste: rødkålen. Så var der ikke andet for end at skubbe lidt til kartoffelmosen, og så var jeg klar.

Min færdige tallerken.

Med så meget på tallerken, er der ikke mange af os, der har plads til en anden omgang, men vi nyder den første tallerken og snakker meget om alle sagerne.

Når det kommer til desserten, er vi gevaldigt traditionelle; vi får nemlig ris a la mande med kirsebær (kolde amarettokirsebær). Det er min tallerken med ris a la mande, og jeg spiser altså ikke kirsebærene. Jeg har faktisk først indefor de seneste år lært at holde af ris a la mande, men kirsebærene har jeg endnu ikke overgivet mig til.

Min portion ris a la mande - desværre ikke med den hele mandel i.

Lige så sikkert som ris a la mande er desserten, er det, at min far spiller et spil med mandlerne. Det skal være sådan - ellers er det bare ikke rigtigt jul. I år fangede jeg ham på linsen, så vi nu har billedmæssigt bevis for gækkerierne.

Mon det faktisk er mandlen?

Der udspiller sig også en lille scene mellem min kusine, Liza og Kristian, som sad ved siden af hinanden. Liza opdagede nemlig, da Kristian fik den hele mandel. Kristian bliver aldrig pokerspiller, men han er sød.

Mandelgavevinderen 2009.

De levende lys på træet tændes.

Når maden er spist, mandelgaven uddelt, og der er sat vand over til kaffe og the, kommer vi til det punkt på aftenen, der mere end noget andet, giver mig en fuzzy feeling i maven. Hele den lille familie, hånd i hånd om træet. Vi synger det bedste, vi har lært. Og det er jo kendt, at enhver fugl synger med sit næb - hos os er der mange forskellige næb, kan man måske sige...

Juletræet med sin pynt .
(Umuligt i mørket, men der skulle være et billede)

Efter en tre fire sange kapitulerer vi, og gør os klar til gaveorgiet. Jo større Liza er blevet, jo færre gaver er der - men der er nu stadig gaver nok til at holde os underholdt i et par timer. Vi er kun syv mennesker juleaften, så vi giver os nok også særligt god tid med gaverne. Gaverne åbnes en for en, og vi følger alle spændt med, når de andre åbner deres gaver.

Et mørkt billede - men der er faktisk gaver under træet.

Midt i gaveåbningsceremonien leverede min mor helt utilsigtet årets joke. Hun havde spurgt, om vi ville have småkager, og svaret var ja. Det udløste, at hun kom ind med kagestativet med kagerne fra om eftermiddagen, inden hun gik i kælderen for at hente flere - nøj hvor vi grinede af det udvalg af kager, der kom på bordet:

Så kom kagerne på bordet
- der er syv, en til hver.

Det hører nok med til historien af efter vi havde grinet færdigt, blev fadet fyldt op, så der var masser at vælge imellem, og ingen gik sultne hjem fra denne juleaften.

Jeg havde en dejlig juleaften, og jeg glæder mig til næste juleaften allerede. Glædelig jul til familien og til alle jer, der læser med.




I am sorry but for these long posts, I just cannot translate it all. But essentially the post is a recap of our Christmas Eve. We celebrated like every year and had a wonderful evening together. Merry Christmas - and I hope you enjoyed your traditions.

Julemorgen 2009

Som så mange andre danskere fejrer min familie jul efter traditionerne - altså vores traditioner. De indebærer, at vi mødes hos min morbror og tante i Greve til morgenmad mellem klokken 7 og 7.30. Vi starter altså dagen ganske tidligt, men det har vi altid gjort (læs dette indlæg, hvis du vil vide, hvorfor vi starter på denne måde), så det er som det skal være. Jeg har endnu aldrig oplevet en jul uden en julemorgen, hvis jeg husker rigtigt.

Det er på mange måder særligt hyggeligt, fordi vi starter dagen i mørke og sammen bevæger os ind i julelyset og tilbage igen i mørket.

Min far og K venter på at måltidet går i gang.

En lidt juletræt mandsperson.

Min onkel er super dygtig til at dekorere, og bordet ser altid fantastisk ud julemorgen. De seneste par år har dekorationen blandt andet bestået af sølvrensdyr og diverse julegrønt. I år var rensdyrene blevet til transportdyr for nogle meget trinde julemænd fra Sverige.

Bordet set fra min plads.

Den lille runde julefar på sin rensdyrkane.

Som det kan ses, er der god plads omkring bordet til andre gæster end os. Det er en dejlig tradition, og vi glæder os allerede til næste julemorgen.

Glædelig jul!

Gæt om mine forældres internet strejkede på lillejuleaften, så det ikke var til at få opdateret bloggen. Kristian har kæmpet med nettet en god del af formiddagen, TDC har været involveret og nu er der hul igennem, så jeg kan få opdateret helt hurtigt.

Det vigtigste i dag er naturligvis at ønske Jer alle sammen en fantastisk, vidunderlig glædelig jul. Jeg håber, at anden er god, rødkålen rød og gaverne smukt pakket ind. Vi ses på den anden side af træet.

Glædelig jul!




We were without internet yesterday which made updating the blog impossible. Now that we are back online I have time to wish all of you a wonderful and magical Christmas. Today is the BIG day here in Denmark hence the merry wishes already.

Den traditionelle Tivolitur

Jeg tager i Tivoli med Ida hvert år til jul, og til trods for vores nye adresse i Bonn blev denne jul ingen undtagelse. Vi havde dog udvidet programmet, så vi startede i Imperial, hvor vi så Avatar. Lad mig bare sige det lige ud: filmen er fantastisk visuelt. 3d-effekt virker bare hele tiden, man har oplevelsen af at kunne røre ved tingene, der svæver ting mellem lærredet og publikum, og der er virkelig dybde i mange af billederne. Hvis du har overvejet at se filmen, så vil jeg bestemt anbefale, at du finder en bif, der viser den i 3d. Det er alle pengene værd og en stor oplevelse.

Efter biografturen fortsatte vi videre i Hereford som altid, og så sluttede vi af med en tur igennem den gamle have. Det er altid en fornøjelse at være af sted på denne juletur med Ida.


For første gang nogensinde, tror jeg, har jeg set ægte is og istapper i Tivoli til jul. Det var virkelig koldt derinde, men det gør jo egentlig oplevelsen endnu mere julet og fin. Også selvom denne isklump måske ikke ligefrem er skøn, siger den da en del om kulden her lige inden jul.


Tivoli eksperimenterer med forskelligt julepynt, og jeg kan faktisk mægtigt godt lide de her lilla kugler på det opstammede træ. Ida var vist mindre imponeret ;o)

355: mandag den 21. december

Dagens billede er af Ida, fordi hun insisterede på, at jeg skulle tage billeder (og have kolde fingre), hvortil jeg svarede, at så endte hun altså på bloggen. Som sagt så gjort.



I visit Tivoli every year at Christmas with a friend. We do much the same each year but this year we added a visit to the local cinema to the mix. It was a cold but terrific day - as always.

Nye indbyggere i Julerup Stationsby (354/365)

Min far har en minitogbane, som kun kommer frem til jul. Den er efterhånden ret udbygget, men man kan altid komme lidt ekstra på. I går var det til tid at nye indbyggere skulle slå sig ned i Julerup Stationsby - byen har heldigvis en meget fri indvandringspolitik.

Det er noget pillearbejde at få de små figurer sat på, da togbanen er i sporstørrelse z, som er i størrelsesforholdet 1:220 (et dukkehus er klassisk i 1:12 og det almindelig modeltog HO er i 1:87), men med pincet, god lim og tålmod, kan det lade sig gøre. Der er ingen tvivl om, at det giver rigtig meget liv til sceneriet, at der er mennesker spredt over byen, på stationen og i landskabet.

354: søndag den 20. december

My father has a model train scenery that is brought out for Christmas. Yesterday we spent some time adding new people to the town. It takes a lot of patience but it does add life to the piece.

Kulde og varme (353/365)

En tidlig lørdag morgen i december, det er hundekoldt udenfor, men da jeg skal til frisør, og Kristian skal hjem til Bonn, er der ikke andet for end at begive sig ud i det hvide kolde landskab, der er Danmark i disse dage.

Det sjove ved vinter og kulde er, at det ser så smukt ud, egentlig også er nogenlunde okay at være ude i, mens det er næsten umuligt at overbevise sig selv om, at det er en god idé faktisk at gå udenfor døren... Hvordan kan det være?

Jeg fik sat Kristian på et tog mod Bonn, efter jeg havde fået en ny og kortere frisure (hvor dejligt), og så gik turen retur hjem i varmen. Der var et par scrapting, der skulle lægges sidste hånd på blandt andet. Det er jo fortsat tiden for hemmelige projekter, der skal laves færdige.

353: lørdag den 19. december

Fra varmen og set gennem disse smukke glaskugler, min mor har købt i Malmø i år, ser sneen jo helt lun ud. Sådan kan man blive snydt. Men kuglen er smuk alligevel.



Denmark is in the grips of King Winter at the moment and it does take some convincing of oneself to actually get outside the warmth of a house. But it sure looks beautiful.

Mandelgaven og bordkortene

Det er blevet en tradition i min familie, at mandelgaven kommer i en scrappet kasse i stedet for blot at være pakket ind. På den måde bliver mandelgavekassen faktisk en del af gaven. Af samme årsag står der også årstal på kasserne, så man kan gå tilbage og se, hvem der fik mandelgaven hvilket år, hvis man skulle være interesseret.

Årets mandelgavekasse er igen igen fra Strauss, men indholdet er dog skiftet (og jeg kan ikke fortælle, hvad der er i, for det er jo naturligvis en hemmelighed). Som det gør sig gældende for årets bordkort er kassen holdt i papirer fra Basic Grey Eskimo Kisses, som virkelig er en af denne sæsons fineste juleserier.

Mandelgavekasse, bordkort og en af min fars adventsgaver
(lokomotivet, som er fra Strauss og som var fyldt med chokoladetrøfler, da min far modtog det).

Mandelgavekassen sammen med nogle af bordkortene.

Nærbillede af kassens enkle pynt.

Jeg har kun pyntet kassen ganske lidt, da jeg synes, der var nok mønster på papirerne. Pynten består af et 3d-element fra Basic Grey og nogle papirblomster. Blomsterne har jeg investeret i efter kraftig inspiration fra Sarah (tak for linket - jeg er ved at finde ud af, hvilke jeg yderligere må bestille). Udover denne pynt har jeg lagt et lang glimmer langs kanterne på kassen. Det har jeg gjort ved at pensle let med decoupagelak og derefter drysse løst glimmer på. Jeg elsker decoupagelak, men jeg kom nok aldrig rigtig til at bruge det til det, det egentlig er tænkt til...

Bordkortet når det er lukket.

Bordkortene er små huse, jeg har malet hvide og derefter beklædt med papir fra Eskimo Kisses. På de dele af husene, der ikke er belagt med papir, har jeg drysset Doodlebug glimmer, som giver et fint fint udtryk af sneklædte tage og gesimser. Den røde prik på toppen er blevet fjernet i den endelige version, ligesom jeg også har brugt et andet mere sart glimmer på de bordkort, der kommer på bordet den 24..

Det åbne bordkort med dets søde hemmelighed.

Bordkortene rummer en lille overraskelse til gæsten; der ligger nemlig en champagnetrøffel i hver. Endnu en gang kom de små huse komplet med fyld, så jeg har bare dekoreret dem.



In Denmark the traditional dessert for Christmas is called Ris a la mande which is a rice pudding mixed with whipped cream, vanilla and almonds. It is served with a cherry sauce and in it is one whole almond. That almond is very important as the one finding the almond in his or her portion of Ris a la mande gets the "mandelgave" (the almond present). In my family we have a tradition (fairly new): the mandelgave is an altered box with the year on it. In the box is then something good but I cannot reveal what is in the box this year.

The small houses are this year's place cards for our Christmas dinner. I've bought them in a terrific store in Bonn and altered them to fit the Christmas theme. Inside each box is a filled chocolate - a sweet secret for every guest.

Værtindegaver (352/365)

Fredag var, som vi alle ved, nominelt topmødets sidste dag, og dermed Kristians sidste arbejdsdag i Bella Center. Det var endnu en af de lange dage, så Kristian var ikke hjemme før efter 22. Jeg brugte aftenen på at lave et par af værtindegaverne, jeg skal bruge over julen, nogenlunde klar. Der er tale om et par kasser mere fra Strauss, denne gang er der en med forskellige små marmelader og en med otte forskellige chokoladestænger. Kasserne er ikke helt færdige endnu; de mangler pynt, men de må alligevel gøre det ud for fredagens billede.

Jeg har brugt MME Colorful Christmas, som har nogle fine alternative julefarver og søde motiver. Jeg er særligt begejstret for papiret med de bittesmå rækker af juletræer på. De er rigtig kække.

352: fredag den 18. december

Friday was Ks last day working at COP15 and it was yet another long day. I spent the evening working on some hostess gifts for the coming season. Once again I used boxes already filled with goodies and simply decorated them for a more personal look.

En scrappet gave til min frisør

Jeg har en fabelagtig frisør, som altid får mig til at føle mig velkommen i salonen, som snakker og lytter og som i øvrigt har klippet mig hele mit voksne liv, hvis man ser bort fra de to år, hvor han ikke arbejdede som frisør.

Jeg har i flere år tænkt, at han skulle have en scrappet julegave fra mig, men jeg har bare ikke nået det de andre år. I år skulle de så være, og valget faldt på en æske chokoladetrøfler fra Strauss. Æsken pyntede jeg med Pink Paislees juleserie fra i år, som jeg opfatter som ret cool og maskulin. Udover papirerne brugte jeg et af stofbillederne, der hører til serien. De er virkelig cool og tilføjer noget særligt og noget ekstra struktur til projektet.

Mmm... en vinterkasse med sne i baggrunden. Helt perfekt.

Jeg pyntede stofbilledet med nogle halvperler (eller knaldperler, som de hedder her hos mig), og ellers lod jeg kassen fremstå ret enkelt og upyntet.



I created this box - which is filled with chocolate - using Pink Paislee's Christmas line. I left the box very clean and with a limited amount of embellishments.

Frossen golf (351/365)

Nøj... jeg missede en dag mere her i december. Godt at min lille pingvinven allerede ser forvirret ud ;o) Måske var det de godt fyrre minutter, jeg brugte på at gøre bilen køreklar, der fik mig ud af flippen i går. Det var helt vildt - bilen var frosset inde og ovenpå al isen lå en tyk måtte sne. Jeg skældte vist nok ret meget ud, mens jeg forsøgte at få min lille bil klar til at køre ud i verden. Heldigvis lykkedes det, så jeg kunne få ordnet nogle af alle de ting, der jo skal ordnes i december.

Bilen så egentlig helt fredelig ud, da jeg kom ud til den, men det skulle vise sig at være falsk reklame...

351: torsdag den 17. december

Velkommen til Narnia... (350/365)

også kendt som Holbæk. Jeg har været på tur gennem sneen i dag; mit mål var at besøge Sarah i Holbæk, og selvom jeg var lidt urolig for snevejret, gik turen uden problemer. Det var en dejlig dag hos Sarah, og så fik jeg endda mulighed for at nyde det Narnia-landskab, der var udenfor vinduerne hos Sarah.

Jeg elsker sne og snevejr, så I må bære over med endnu et snebillede i dag - det er taget hos Sarah, mens der var et lille ophold i snevejret. Nu er jeg retur hos mine forældre, og her er sneen også stille og roligt ved at dække parkerede biler med et tykt blødt lag af det dejlige hvide stads. Måske bliver der også snebilleder i morgen. Man kan da drømme.

350: onsdag den 16. december

I spent the day with a good friend who lives some way from Copenhagen. I had to drive through the snow to get there and I managed even though I worried if I'd be able to. I got the chance to have a terrific time with Sarah AND enjoy the Narnia-world outside the windows. Here's to the hope that there will be more snow tomorrow.

Nu sner det, nu sner det (349/365)

jeg kører her og ser det. På vej hjem fra en indkøbstur begyndte det at sne med store, bløde tøsnefnug. Det var nemt at mærke, at der ikke var tale om frostsne, som ville blive liggende, men det er alligevel fantastisk, når det sner. Så bobler den lille kilde af julestemning alligevel inderst inde.

Jeg tror, at det med den hvide jul er noget, det bliver meget svært for os vende os til at undvære. Men der er en del, der tyder på at den globale opvarmning allerede er ved at gøre det af med hvid jul. Det er samtidig interessant at bemærke, at der har været hvid jul (defineret ved at der er sne i 90% af landet) i Danmark syv (ja kun 7) gange siden 1900, og alligevel er det noget, vi snakker om og håber på hvert år. I gennemsnit har vi haft hvid jul hvert 14. år, og da vi sidst havde det i 1995, har vi jo lov at håbe, at statistikken viser sig at være på vores side, så vi får hvid jul i år.

349: tirsdag den 15. december

Det er desværre ikke nemt at tage billeder, når det tøsner, men det holder jo ikke mig fra at prøve. Jeg elsker snevejr, og så er jeg sådan set lidt ligeglad med, om billederne af sneen bliver lidt sære og grumsede...



It finally snowed today. It wasn't frost so the snow didn't stay but I still enjoyed it. There's something truly Christmassy about snow even if we only have a white Christmas in Denmark every 14th year. The last time was in 1995 so we might be lucky and have the statistics on our side this year...

Formentlig min første paper piecing (348/365)

Lige indenfor hoveddøren i mine forældres entre hænger det, der formentlig er min allerførste paper piecing. Det er en collage lavet i formningslokalet i kælderen på Ingrid Jespersen, da jeg var omkring 10-11 år gammel.

Opgaven var at lave et motiv i farvede papirer helt uden at bruge andre instrumenter end sine egne hænder. Vi måtte ikke klippe eller skære, men skulle i stedet rive alting ud. Motivet er uden tvivl min far, da han i midt- til slutfirserne havde et kækt pink læderslips, som det på billedet. Jeg kan tydeligt huske, at det var min idé at skrive "far" over hovedet på mit portræt, men jeg kunne ikke lykkedes med at rive et "R" ud, og derfor blev det forskellige bogstaver i stedet. Mine forældre har altid valgt kun at beholde udvalgte produkter fra min hånd i stedet for at beholde de tusindvis af tegninger, lerfigurer med mere, der bliver lavet gennem et børnehave- og skoleliv. Denne collage er ét af disse produkter, der er overlevet min barndom - faktisk har det hængt på væggen stort set siden, jeg havde det med hjem fra skole.

348: mandag den 14. december

Det der egentlig er lidt tankevækkende er, at jeg ikke er god til ting, der formes af for eksempel ler ej heller kan jeg tegne, men papir har jeg altid følt mig tryg ved. Det er således også tre papirprodukter, der fortsat findes til skue i mine forældres hjem: collagen her, en geometrisk akvareltegning (lavet i mine tidlige teenageår) og en barnetegning af vores køkken. Alle tre "flade" produkter, der bruger papir, mønstre og farver.



This is my first "paper piecing" ever. I made at school when I was 10-11 years old. The assignment was to create a picture using no tools except our hands. I clearly remember having problems forming the letters to form "far" (the Danish word for "dad") so stuck to forming random letters instead. The collage hangs rigth inside the front door of my parents' home and has done almost since I brought it home from school. I guess scrapbooking was my "artform" from a very early age.

Besøg hos Isabella Smith (347/365)

I jagten på julestemningen, som for mit vedkommende er blevet væk i år, var Kristian og jeg en tur hos Isabella Smith i går. Desværre, var det ikke den helt store oplevelser, men der var da et par lækre julede stilleben i butikken, som jeg forsøgte at fange på billeder uden det allerstørste held.

Heldigvis havde vi en dejlig formiddag og eftermiddag i hinandens selskab, hvilket er længe siden, vi har haft bare os to, så selvom julestemningen fortsat udebliver, var det bestemt turen værd. Jeg ved dog ikke, om jeg ville køre til Isabellas butik en anden gang, for jeg synes ikke, udvalget var ret spændende, hvis jeg skal være ærlig. Så vil jeg hellere handle hos hende online, hvor hele hendes udvalg er at finde.

347: søndag den 13. december