Forår - helt enkelt

Jeg har lavet mit første layout til ScrapHouse, og jeg har i den forbindelse arbejdet med nye Making Memories produkter. De er rigtig forårsfornøjede, så de passede godt til magnoliabillederne fra Freiburg. Det blev et meget enkelt layout; ikke særlig klassisk for mig, men jeg tror, det er de klare friske papirer, der ledte vejen.

Glitter chipboard stykkerne er rigtig lækre; der er tre forskellige farver i pakken og glitteret sidder faktisk fast på chipboardet. Der er altså ikke noget med glitter alle vegne, når man arbejder med sine chipboard shapes, eller i bunden af page protectorerne når siderne er kommet i albums.

Papirer: MM Garden Party, Bazzill white
Dekorationer: MM Garden Party pebble brads, MM Jigsaw Glitter Box Noteworthy, MM DieCuts Glitter Alpha, Karen Foster floss

Nye Basic Grey papirer - mums

Da vi kom hjem fra Tyskland, var der kommet et par pakker til mig fra Lifetime, og i en af dem var de nye Basic Grey papirer. Jeg har fået papirer hjem fra tre af serierne: Cupcake, Boxer og Archaic. Mens vi var på ferie, tog jeg nogle billeder, som jeg med det samme vidste, jeg ville scrappe med Archaic. Så det var egentlig meget naturligt at scrappe dette layout (baseret på en Becky Fleck skitse):

Farverne og mønstrene i de nye Basic Grey papirer er anderledes end tidligere serie, og det er fedt. Archaic er rettet mod drengelayouts, men de er faktisk også ret perfekte til billeder fra efterårs- og vinternaturen. Her er det billeder fra et stenbrud, og Kristian havde været sød nok til at forsøge at skjule sin turkise polo under jakken - jeg tror, han er scrapskadet.

Spændende nyhed

Jeg har glædet mig til at dele min nyhed med jer her på bloggen; jeg har fået en ny design team opgave, idet jeg er blevet med af teamet hos ScrapHouse. Jeg ser meget frem til de nye opgaver og udfordringer, som er anderledes end dem, jeg møder hos Lifetime. Selvfølgelig fortsætter jeg som designer hos Lifetime, så det bliver et spørgsmål om at arbejde på to forskellige måder, hvilket jeg bestemt ser som en spændende udfordring og en glæde.

Præsentationen af mig ligger på ScrapHouses blog, så kig forbi.

Lidt nyere scrap

I dag er det min søde kusine Lizas 13 års fødseldag, og jeg er ked af, at Kristian og jeg ikke kunne være med. Jeg havde lavet en scraporienteret gave til Liza, som mine forældre havde med til fødselsdagen i dag. Liza er interesseret for at lave kort og scrappe, så jeg synes naturligvis, at det skal påskyndes.



Lizas gave bestod af en AMM Tote med et personligt navneskilt, samt en Prima rack dresset op og derefter fyldt med forskellige scrapgodter. Jeg holder meget af at genbrug af sådan noget som Prima racken; det giver på en eller anden måde mere mening, når tingene kan få nyt liv.

Hjemme igen

Tænk, at der gik så mange dage uden en opdatering af bloggen... Kristian og jeg havde en dejlig ferie, og Kristian havde stort udbytte af sin konference. Vi besluttede i går eftermiddags at køre hjem en dag tidligere end oprindeligt planlagt; Kristian havde en del arbejde, og vi ville gerne have en dag til at komme hjem på. Så nu er vi altså hjemme på Nørrebro igen. Det har været hyggeligt at have jer med på ferien her via bloggen ;o)

Forår i Freiburg

Åh, at vågne til solskin og fuglefløjt! Det er en nydelse af de helt store, så jeg sikrede mig at nyde det særligt imorges. Vi sov med åben dør til altanen (selvom Kristian snakkede om klatretyve og andre slige sager), så vi fik fuglenes sang helt ind i værelset allerede fra solopgang.

Kristians konference startede i dag klokken 13, så vi havde nogle timer inden, hvor vi kunne tage på byvandring. Iført en sweater og en tynd jakke gik vi ud og nød byen efter at have handlet nyt tøj til Kristian. Selvom jeg allerede har dette billede (og vist endda har scrappet et layout med det), kunne jeg ikke modstå fristelsen til at tage billedet endnu en gang. Det røde hus står så smukt mod en blå himmel:


Huset ligger på Freiburgs rådhusplads, så vi kom forbi en anden gammel kending - det er formentlig et af de mere fotograferede gadeskilte i Tyskland. Sidst Kristian og jeg forsøgte at tage billede af det her skilt, var der nogen, der havde sat et grimt klistermærke på det. Det var så heldigvis ikke tilfældet denne gang, så vi fik et fint billede:


I går kiggede jeg nedad med billederne og så på Freiburgs detaljerede gader; i dag synes det som om jeg kiggede op i stedet for. Kristian og jeg ledte efter en geocache inde i rådhusgården, og derinde fra kan man se op igennem rådhuset, op i den uendelige åbne himmel:



Vi havde, måske lidt naivt, håbet på, at de havde taget stilladset af Münster, siden vi var her i efteråret 2005. Stilladset var der stadig, men kirken er nu stor og imponerede med stillads. Imorgen er det min plan rent faktisk at se kirken indefra også.

På pladsen rundt om Münster er der marked, og nogle af boderne var virkelige lækre. Denne her var helt middelhavsagtig i udseende såvel som duft:

Foruden duften af Grækenland på en forårsdag var der også et syn, der mindede mere om et toscansk sommermarked end om et tysk forårsmarked. Jeg elsker farven og formen på appelsiner, og når de så ovenikøbet ligger lige i solen, er det ikke til at stå for:


Inden Kristians konference startede kørte han mig tilbage på hotellet, hvor jeg brugte eftermiddagen på at slappe af og trippe rundt ude i foråret. Vejret var skønt og mildt, så det var virkelig en fornøjelse at sidde med åben dør og gå en tur ude i vejret. Min åbne dør ledte til, at jeg pludselig havde selskab af en sangfugl inde i værelset - det var nok lidt mere håndgribeligt forår, end jeg havde brug for.

Men at gå ud og se små hvide og gule blomster kigge op på én, eller spæde lysegrønne blade se ned på en - det er at mærke foråret for alvor. Gad vide om andre fodgængere tror man er blevet tosset, når man stikker næsen og kameralinsen helt ned i en mælkebøtte eller står på tæer for at nå en gren med nye blade? Eller måske nøjes de med at nyde alt det spæde gryende forår selv.




Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg synes dét, denne cykelrytter kommer til at opleve, ser rart ud. Men fint var det da at skilte med de bakker, der lå forude for eventuelle cykelryttere.



Vi havde besluttet at spise aftensmad på hotellets restaurant for at nyde endnu en solnedgang over Freiburg. Det blev der dog ikke noget af: maden var vidunderlig men solnedgangen forsvandt i skyerne. Man kan ikke vinde hver gang, og så er det godt, at vi nyder hinandens selskab.

Fra en yderlighed til den næste...

Vi brugte det meste af mandag på at komme fra Göttingen til Freiburg, og jo længere syd på vi kom, jo tydeligere blev det, at foråret er kommet til Schwarzwald. De små buske langs vejene var fine og lysegrønne, kirsebærtræer stod i blomst og det var mildt, når vi rullede ned for at lukke lidt frisk luft ind i bilen.

Atkins' rejsebureau havde bestilt et rigtig fint hotel til os: Panorama Hotel, som ligger højt over Freiburg bygget ind mod bjerget, så alle værelserne har altaner med udsigt over byen. Vi kan, med lidt god vilje, ligge i sengen og kigge ud på Kaiserstuhl og Münster. Og uden besvær kan vi se ud på træer med spæde grønne blade og hvide blomster.

Vejen op til hotellet går igennem et område med store gamle huse og nybyggede etageejendomme (tænk at bo i lejlighed i bjergene). Til min store begejstring passerede vi også flere blomstrende magnoliatræer; faktisk var de fleste af dem så småt ved at afblomstre. Men de er så majestætiske og smukke, selv når de er lige ved at være klar til at smide alle deres lyserøde blade:


Vi besluttede os for at køre på eftermiddagstur udenfor Freiburg, mens vejret var så fint. Vores tur blev ledt af en pludselig indskydelse om at køre efter et bestemt skilt. Turen tog os over bjerget Schauinsland; vejen over bjerget er bygget til motorløb i 1920'erne. Lad os bare sige, at det må have været spændende at deltage i de motorløb, for vejene er smalle og svingene skarpe. Til vores store overraskelse lå der stadig masser af sne, jo længere op vi kom. Det var Kristians første oplevelse med sne i bjergterræn, så det var
vi naturligvis nødt til at dokumentere:

Det billede hernede under er taget få sekunder efter billedet af Kristian, og der må bestemt have været mere sne på vej, men vi besluttede os for at køre videre, ned ad bjerget for ikke at skulle køre i snevejr. Kristian var meget koncentreret på nedturen, og han sagde efterfølgende, at det var noget af det mere udfordrende bjergkørsel, han havde oplevet, siden vi kom på vildveje i Italien i 2004. Men det var en smuk oplevelse at køre fra foråret, op i vinteren og ned i foråret igen.

Solen går ikke ned før lige før klokken 20, og butikkerne lukker endnu senere, så vi måtte naturligvis en tur til Freiburg for at kigge lidt på byen og butikkerne. Freiburg er sådan en hyggelig og smuk lille by. Overalt er der detaljer, der er værd at lægge mærke til og opleve. Foran mange af butikkerne er der disse fine skilte i stenbelægningen, der indikerer (eller gjorde før i tiden), hvilken type butik der var, der hvor skiltet var:

En anden meget karakterisk ting ved Freiburg er deres "bächle", som løber i alle de større gader. Det er ikke kloakker, men derimod rendestene med rent vand. Nogle steder står de desuden beskrevet som et system til dels at holde gaderne rene, dels til at holde temperaturen nede. Nå, men fine er de, og man skal helst lade være at skvatte i dem.

Dem af jer, der læste med i sommers, kan måske huske at vi havde et billede af Kristian ved en gammel Fiat 500. Da vi kom forbi denne nye model, måtte Kristian forsøge at stille sig på samme nonchelante måde med armen på toppen af bilen. Desværre er denne nye model højere, så det blev mindre imponerende end sidst:

Efter endt shopping / sightseeing kørte vi mod vores bjerghotel igen, og sikke et syn der mødte os fra vores altan. Solnedgang over Freiburg! På grund af noget regningsbøvl (hotellet skiftede kæde mellem den 31.3. og den 1.4.) havde vi fået to kuponer til at få drinks i baren. Vi er jo ellers ikke bar-mennesker, men den solnedgang overbeviste os om, at vi måtte op og sidde i hotellets panoramabar, så vi kunne nyde den ordentligt. Som I ved, gør solnedgange sig ikke så godt på billeder som i virkeligheden, men I skal nu have et par alligevel.

Og så har det egentlig også været torsdag

Jeg har ikke fået scrappet så meget på det sidste; der har ikke været tid med køkken og nu ferie. Men det har da været torsdag, så jeg har et enkelt layout, jeg kan vise frem. Det er med et billede fra Mårup Kirke, og det er taget, da Louise, Inge-Britt og jeg holdt scrapweek-end i august. Det kan muligvis være svært at se på et billede af et billede, men lyset er helt overnaturligt og det får billedet til at ligne et maleri.



Jeg har naturligvis opdateret min scraprevision med materialerne fra dette layout. Det er lidt sjovt, at trenden med at lave en scraprevision har bredt sig lidt i USA (eller måske snarere i de små cirkler om LM), men jeg synes ikke, jeg har set mange danske scraprevisioner ;o) Jeg kan nu fortsat varmt anbefale at føre den - det er sjovt at se, hvordan det står til med forbruget (eller indkøbene).

Solskinssøndag i Niedersachsen

Urene er sat frem til sommertid, og det havde solen helt sikkert opdaget i Niedersachsen. Vi vågnede til en smuk solskinsdag, som kun blev skønnere som timerne gik. Søndagsplanerne involverede geocaching, Torneroses slot og en by med smukke bindingsværkshuse.

Vores første stop var ved stenbrud i Hoher Hagen. Her findes en Earth Cache, som er en "skat" der består i en smuk naturoplevelse. I denne forbindelse er naturoplevelsen i virkeligheden også en kulturoplevelse, da et stenbrud er en kombination af natur og kultur. Ved stenbruddet var der en fin instruktiv interaktiv infotavle, hvor man kunne åbne og se hvor gamle de forskellige lag i stenbruddet er. Den var lækkert lavet, og stedet var smukt.



I nærheden af stenbruddet findes denne væg af basaltstøtter, som er blevet til via en basaltvulkan, hvis lava efter udbruddet er krystaliseret som store sekskanter - kan I høre Kristian diktere ;o). Basaltstøtterne er omkring 10 meter høje og ret fine; og så er de også en Earth Cache, så det var geocache nummer 2 i dag.



Fra Hoher Hagen kørte vi til Sababurg, som i følge overleveringen er inspirationen bag slottet i Brødrene Grimms Tornerose-eventyr. Slottet blev grundlagt allerede i 1334, men står nu kun delvist tilbage. Faktisk er en stor del af slottet kun en ruin. Det er ikke noget stort slot, men det ligger meget piktoreskt, og man kan bestemt se, hvordan slottet kan have inspireret til eventyr og drømme om prinsesser og onde stedsøstre.



Jeg ved ikke, om Kristian spejdede efter prinsesser, drager eller de æsler, der gik på bakken under slottet. Men det var en oplagt mulighed for at få endnu et billede af min mand.

Overalt omkring slottet var der silhouetter med scener fra Grimm-eventyr; selv lamperne var dekorerede med sådanne silhouetter. Man kunne måske have forestillet sig, at det var lidt cheasy eller for meget, men jeg synes, det var hyggeligt. Sababurg var faktisk et eksempel på, at tyskerne ikke nødvendigvis skal renovere alting, men kan lade ruiner være (delvist) ruiner.



Og for at det ikke skal være løgn, så var der de skønneste tegn på det forår, vi virkelig fik lov at opleve i løbet af eftermiddagen. Vi gik en tur rundt på Göttingens bymur, og da vi kom forbi stationen og et termometer viste det intet mindre end 22 grader! Puha; vi savnede vores sandaler og korte bukser. Godt at man så kan nyde syn som disse, når man er lige ved at smelte:




Vi har bemærket rigtig mange store misteltene, mens vi har kørt rundt her i området. Vi snakkede om, om det skyldes området eller vi blot ikke er vandt til at køre i mistelten-befængt område, når der ikke er blade på træerne? Faktisk er det ret imponerende at se disse store klynger af snyltere, der bebor store såvel som små træer alle vegne. De ligner næsten kæmpe fuglereder, men er det som bekendt ikke.

Imorgen går turen yderligere sydpå til en af vores favoritbyer: Freiburg. Her skal Kristian på konference i nogle dage, så jeg skal være på slap line i Freiburg. Vi skal bo på et hotel, der ligger lige i udkanten af Schwarzwald, så vi er begge spændte på, om foråret er kommet for alvor? Og om vi får udsigt til den store sorte skov fra vores næste hotelværelse.

Er der forår på trapperne i Danmark?

De første meldinger fra Tyskland

Vi er et par døgn inde i vores forårsferie, og så er det vel på høje tid at opdatere bloggen, så I kan følge lidt med hjemmefra.

Vi satte næsen mod Göttingen fredag morgen, og ankom i fin stil omkring klokken 18. Vi havde booket en 80 m2 lejlighed med køkken og bad - troede vi! Da vi kom frem viste det sig, at der var tale om et værelse i den lejlighed. Bad og køkken var til deling, og der var madvare i køleskabet og brugte askebægre samme sted. Det var for meget af det gode for os, så vi besluttede at finde et hotel i stedet for. Det er første gang i den tid, vi har rejst sammen, at vi har ombestemt os. Men det var den helt rigtige beslutning. Vi bor nu i stedet på Clarion lige i udkanten af Göttingen; vi har et stort lyst IKKE-ryger værelse, hvilket virkelig er skønt, når man nu ikke bryder sig om røg og skodder.

Udsigten fra vores hotelværelse
- komplet med regnbue.

Fredag aften blev det ikke til meget mere end blot at blive installerede på hotellet og så slappe lidt af. Men lørdag tog vi på opdagelse i selve Göttingen. Vi kunne parkere, på bedste tyske vis, lige i udkanten af det gamle centrum, og derfra kunne vi så liste gennem gaderne og kigge på byen, befolkningen og butikkerne. Göttingen er en gammel universitetsby, og det kan man godt mærke. Byens ugentlige marked er et økologisk markede med smukke råvarer og et stort udvalg, der er gode shoppemuligheder og befolkningen virker meget ung og varieret.

Lækre krydderier fra markedet.

En af Göttingens berømtheder minder lidt om en af vores egne danske berømtheder: hun er lille, lavet af metal og er nok lidt overvurderet. Foran rådhuset i Göttingen står Gänseliesel - en lille pige med et par gæs.

Det er en traditon for nyuddannede fra universitetet
at kysse statuen på kinderne.

Til frokost valgte vi at spise på Zum Schwarzer Bär, som er et traditionelt tysk serveringssted, der trækker sin historie tilbage til 1500-tallet. Maden er tysk, men lavet af gode råvarer. Til min store begejstring var der et helt menukort med aspargesretter. Jeg kunne naturligvis ikke modstå fristelsen, så jeg valgte at få hvide asparges med røget skinke. Og det var så lækkert. Asparges er en sand fornøjelse, og hernede er det jo en hofret:

Hvide asparges serveret med kogte kartofler.

Resten af eftermiddagen brugte vi på at kigge på byen og shoppe mere. Vi handlede blandt andet en del nye brætspil, som tyskerne jo vitterligt er gode til at skrue sammen. Om aftenen spillede Kristian og jeg to af spillene - og Sus; du kan roligt glæde dig ;o)

Den lange stilhed....

Det er længe siden, jeg har opdateret mig blog. Det er ikke, fordi der ikke er sket noget eller ikke har været noget at blogge om. Derimod har der ikke været tid til at blogge, scrappe, følge med på Lifetime eller andet. For 16 dage siden gik vi i gang med at færdiggøre renoveringen af køkkenet. Det er utroligt, hvor mange mandetimer man kan lægge i sådan et projekt! Jeg har arbejdet i køkkenet i 10-14 timer dagligt, siden vi startede. Vi startede projektet for godt to år siden, og nu varer det ikke lang tid, før vi færdiggør det. Det bliver så dejligt.

Jeg har naturligvis taget billeder gennem hele denne del af rejsen, så jeg tror, der er et minialbum i min fremtid. Men her skal I se nogle af billederne... Første nogle førbilleder med vores fine blå pletter, ledninger der løber tværs over væggen helt umotiverede, rund vask og det hele.

Køleskab og højskabe - med vores blandingsbatteri i
den store kasse (det har ligget der siden maj 2006!).

Vores håbløst ujævne område omkring vasken.
Dem der valgte en rund vask, har aldrig haft behov for
at vaske et spækbræt, en bageplade eller et lidt stort fad...

Mere blåt, hvor vi har fjernet et højskab.

Et skab over vaskemaskinen.

Samme sted men nu uden skabet -
jeg er glad for, at skabet er væk.
Og se hvor fint, der var bag det.

Da vi pillede listerne langs bordpladerne ned,
faldt store dele af pudset også af. Så jeg har været muremester.

Vores gamle komfur.

Så blev der malet omkring vasken. Der var ryddet
så Finn kunne komme til at lægge ny plade på.

For for alvor at komme i bund,
måtte vi rydde op i baglokalet.

Den del af køkkenet,
der endnu ikke er færdiggjort.

Pånær soklerne er vi færdige med området omkring vasken.
Retrotræet er en håndmalet udgave af en wall sticker.

Som accent til de grønne vægge,
har vi valgt at have pink / lyserød.
Jeg fandt to kunstige blomster i Bilka,
og farverne er helt perfekte.

Min mutti har foræret os den lyserøde sæbe og karkluden.
Håndcremen er fra Fog, og selvfølgelig valgt pga. farven.

Det har været et kæmpeprojekt at komme så langt, men vi nyder virkelig det nye køkken. Min far, Finn, har været en stor hjælp, så det er dejligt.

Jeg håber, at I har haft en dejlig påske.