mandag, januar 26, 2009

Højt mod nord (25/365)

Jeg har besøgt Inge-Britt og familie i denne week-end. Det har været en vidunderlig week-end, hvor vi har scrappet lidt, hygget og snakket meget. Tak til jer alle fire for en skøn week-end.

Søndag startede med det smukkeste lys, så Inge-Britt, Thea og jeg kørte ud for at se på resterne af Mårup Kirke. Da Louise og jeg besøgte Inge-Britt i august 2007 var vi også ved Mårup Kirke, og der så den markant anderledes ud. Man kan stadig komme ind i kirken, men den er pillet og uden tag. Man kan lige præcis gå rundt om kirken, men der er spist meget af kysten. Det er fascinerende at opleve naturens kræfter på den måde, og jeg er glad for, at det kun er 1½ år siden, jeg sidst var ved Mårup Kirke. Dagens billede er et syn over resterne af Mårup Kirke:


Fordi jeg ikke kan lade være, kommer der et billeder mere fra søndag ved Vesterhavet.

Det her skilt står, hvor vi kunne gå sidste år...

Rubjerg Fyr set fra Mårup Kirke, klokken 10.50

Rubjerg Fyr set fra Mårup Kirke, klokken 10.54
- det er vildt så hurtigt lyset ændrer sig.

Der er højt til himlen i Mårup Kirke
- billedet er taget inde i kirken.

Fra Mårup Kirke kørte vi til Nørlev strand for at komme tættere på Vesterhavet, finde krabbeklør og fiskevinger (Thea alene vidste, hvad fiskevinger er).

Der er ikke meget at sige, det er smukt og overvældende.

Man skal være hurtig for ikke at få våde fødder.

4 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Det er nogle dejlige billeder du tager.
God ny uge til dig ; )

Thanni sagde ...

Det er altid en fornøjelse at besøge din blog og se de smukke billeder du tager :) - og ja Vesterhavet ER smukt uanset årstiden :)

Margit sagde ...

Super lækre billeder. Har også besøgt Mårup Kirke et par gange... men den skal vist flyttes ikke??
Eller skal den rives ned??
Vesterhaver er vildt fascinerende!
Tak for kigget over skulderen... :)

Gitte sagde ...

Sikke nogle skønne billeder af Vesterhavet. Der er så dejligt. Som barn var vi altid på ommerferie i Jylland. Vi har en del familie på Mors og i Thy. Jeg er vild med Vesterhavet. Især når det stormer. Skønt :)