fredag, januar 09, 2009

Vinter i farver (9/365)

Det har måske nok ikke været den mest fantastiske vinterdag i dag, men det skal man jo ikke lade sig slå ud af. Det gælder om at finde farver i tilværelsen på andre måder end i en blå himmel. Jeg elsker vinterblomster som amaryllis, hyacinter og mest af alt tulipaner. Kristian og jeg blev gift i september, og det kunne desværre ikke lade sig gøre at lave en brudebuket af tulipaner på den tid af året. Havde det været muligt, havde valget været nemt.

Gennem denne vinter har jeg haft ringe succes med mine hyacinter, som ikke rigtig er blevet til så meget. Derfor har jeg besluttet ikke at købe flere i denne sæson. Nu er det i stedet tulipanerne, der lyser op i januarmørket. Week-endens tulipaner er pink og så fine:


Hvad er din ynglingsblomst? Og hvad gør du for at gøre vinteren mere farverig?

7 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Jeg elsker de fleste løgplanter. Nok fordi de lyser op i den mørke tid. Har ikke en egentlig favorit, men jeg synes, at Amaryllis er imponerende.
God weekend.

Sarah sagde ...

Jeg ELSKER blomster. Favoriterne er nok pæoner, geoginer og tulipaner.... (og amarylis, hortensia, ranukler, roser, azalia, franske anemoner, gerbera, solsikker og så alle andre blomster i verden).
Jeg er desværre flyttet langt væk fra min ynglings blomsterhandler i Lyngby....

Heidi sagde ...

Her efter jul er tulipan helt klart min farvorit og om ikk så længe kan jeg godt li løgplanter som påskeliljer mm. men min yndlin er nok gerbra i en vase hele året

Rigtig god weekend

Margit sagde ...

Sikke en dejlig farve... jeg ved ikke rigtig om det er tulipaner eller hyacinter... men jeg er også glad for erantis og vintergækkker... dejligt bekræftende på livet, når de titter frem af den frosne jord.... og anemoner i april...
Hhmmmm ... det er SÅ svaært at vælge... også om det er i naturen eller indenfor... !!??
God week-end.

Gitte sagde ...

Hvor er de bare skønne de tulipaner.
Jeg har jo haft en blomsterbutik engang.Så jeg må svare ligesom Sarah, jeg æææælsker alle blomster i hele verden. Det er lige fra ukrudsblomster til de smukkeste orkideer. :) Men hvis jeg skal vælge så vil jeg sige Hyacinter, tulipaner, Gerbera og solsikker.
Jeg er heldig jeg har den lækreste blomsterbutik lige 50m nede af gaden.:)

Betina Olesen sagde ...

Sjovt, alle de hyasinter jeg har haft i glas i år, har også været noget sjovt pisten stads... har hft amaryllis for første gang, synes at de er facinerende (store)... men tror aldrig de bliver et hit her ;-)

Yndlingsblomst.... hmmm... er nok ikke en blomst som så.... men jeg Ææælsker syrener, især den ægte... sådan en kæmpebuket ind er bare noget af det skønneste...

Hygge fra Betina

Netti sagde ...

Jeg er faktisk ikke vild med tulipaner for det siger flaff og så ligger alle kronbladene på bordet, men jeg er vild med deres farver og duft..jeg køber dem skam også, meen ynglingsblomst bliver de aldrig.
Jeg har haft ret mange hyasinter i år og de har blomstret så flot. Nu er de færdige og jeg tror jeg vil finde nogle nye.